Det særlige ved franske skræddere
Franske skræddere, som stort set svarer til parisiske skræddere, deler vandene.
Ingen benægter, at de fineste skrædderier som Camps de Luca og Cifonelli syr deres jakkesæt med et raffinement som ingen andre skrædderier i verden, eller i det mindste på et højere niveau end hvad der sker hos skrædderne på Savile Row.
Tilskæringsmæssigt er de bedste franske skræddere også fremragende, men kan dog ikke gøre krav på at være bedre end deres bedste engelske, italienske – og tyske! – kolleger.
Stilistisk er de franske skræddere distinkte på godt og ondt. De skærer en smal jakke, dog ikke med de samme, tynde indlæg som de syditalienske skræddere. Skræddersyede franske jakkesæt er glatte og veldefinerede som et klassisk Savile Row-jakkesæt. Den franske skrædderskulder afsluttes ofte med en markant “roping”, brystet er magert, ikke svulmende.
Slutresultatet er en silhuet, der accentuere en spinkel statur. Det begejstrer nogle connoisseurer og skræmmer andre. En herre som Yukio Akamine har beskyldt det franske snit for at være “feminint”.
Den lille kløft, hvor jakkens revers og krave mødes, udgør også en særlig stilistisk detalje. De franske skræddere har det med at lave kløften dybere.
Rigtige skræddersyede jakkesæt i Paris
Nedenfor følger et overblik over skræddere i Paris, der syr rigtige skræddersyede jakkesæt.
Camps de Luca
Spørger man kenderen om, hvem der i dag er Paris’ fineste skrædder, vil han nok sige Camps de Luca. Det skyldes altovervejende, at firmaet holder fast i rent skrædderi til forskel fra rivalen, Cifonelli, der har søsat en omgang ready-to-wear ved siden af deres skrædderi.
Historien går, at Mario de Luca kom til Paris fra Italien og i 1948 og startede et skrædderi i den franske hovedstad. I 1969 slog han sig sammen med den dygtige tilskærer Joseph Camps og åbnede skrædderiet Camps de Luca.
Prisen for et todelt jakkesæt fra Camps de Luca ligger i dag på omkring 50.000 kr.
Cifonelli
Ligesom Camps de Luca har Cifonelli italienske rødder. Cifonelli mener at kunne spore deres virke som skræddere til 1880, da en Giuseppe Cifonelli åbnede et skrædderi i Italien i 1880. Sønnen Arturo Cifonelli ville siden drage til Paris, hvor han i 1936 åbnede et skrædderi.
Siden 1994 har fjerde generation, Massimo og Lorenzo Cifonelli, ledet skrædderiet, som de sigende omtaler som et brand i dag. De har som nævnt nu også en afdeling for ready-to-wear.
Cifonelli har den mest udprægede rolou, “roping”, ved skulderspidsen af de parisiske skræddere.
Prisen for et todelt jakkesæt fra Cifonelli er tillige oppe mod de 50.000 kr.
Smalto
Tidligere var Smalto det fineste af det fine i franske skræddersyede jakkesæt. Francesco Smalto, tidligere tilskærer hos Camps de Luca, stod bag. Han åbnede i 1962. I dag begår firmaet sig primært i ready-to-wear og synes kun at tilbyde skrædderi for at bevare figenbladet og understøtte brand’et.
Charvet
Charvet på Place Vendome er mest kendt for deres skræddersyede skjorter. Men på øverste etage kan man også bestille jakkesæt. Som i tilfældet med deres skjorter er prisen astronomisk. Stilen skulle være klassisk parisisk.
Marc Di Fiore
Hvis man vægrer sig ved de kendte pariserskrædderes pebrede pris, kan man for eksempel se til Marc Di Fiore, der tager i omegnen af 3.500 euro for et todelt jakkesæt. Jeg kender ham ikke i detaljen. Men det er mit indtryk, han kan leverer en vare, der ikke står tilbage for, hvad de celebre skræddere serverer.
Maison Sirven
Ægteparret Sirven, der ikke har rundet 40 år endnu, bestyrer skrædderiet Sirven. Det er svært at vurdere, hvad de præcis kan, men varen ser autentisk ud, og de har erfaring fra blandt andet Smalto. Prisen er givet 3-4.000 euro for et todelt jakkesæt.
Maison Bouloujour (Brano)
Brano er heller ikke kendt, skønt ejeren er en erfaren herre, der lader til at kunne tilskære og sy efter alle kunstens regler. Man kan se, han skærer et revers som Camps de Luca.
Suzuki Kent
Japaneren Suzuki var engang hos Smalto. I dag fører han sin egen lille biks. Pris på omkring 4000 euro for et todelt sæt.
Andre skræddere i Paris
Jeg er stødt på lidt flere skræddere, for eksempel Julien Scavini. Men ingen lader til at tilbyde skræddersyede jakkesæt som første løsning.
Kære Thorsten,
Har Monsieur Chirac silkestrømper på? Hvis så er det en fransk tradition?
Kære Charles
Ja, han er i silkestrømper. Silke, herunder silkestrømper, var tidligere mere udbredt inden for undertøj, skjorter og strømper, også i England og i det hele tage i højborgerlige kredse. Jeg ser ikke silkefornøjelsen som et særegent fransk fænomen. Det er sigende, at Ian Fleming udstyrer James Bond med silkeskjorter i sine bøger, som han skrev i 1950’erne og start-60’erne. Det ville han nok ikke have gjort i dag. Den moderne mand er jo forhekset af bomuldsskjorter med undtagelsesvis svipture til hørskjorter.
VH Torsten
Torsten, ved du om Stark and Sons kun er “Petit Mesure” med 3 prøver, eller om de også har “Grand Mesure”?
Jeg kan ikke rigtigt blive klog på det, hverken på hjemmesiden eller hos den velklædte blogger “Paullux”, der ofte viser sig i firmaets kreationer (med for højt knappunkt efter min mening).
Mvh
FBJ
Jeg stødte på dem i min research, men de bon’ede ikke ud som noget, der så ud til at prioritere herreskrædderi. Kan være, jeg tager fejl …
Tak for svar.
Jeg har nu fundet frem til, at firmaet i dag er Camp de Lucas MTM!!
Det har det ikke altid været, for firmaet har i over hundrede år været Frankrigs uniformsskrædder til embedsstanden (i stil med f.eks. hofjægermestre, etc. i Danmark) rigt dekoreret med guld eller andet materiale. Håndarbejde par excellence. Dette arbejde udføres stadig, men i 2010 blev firmaet overtaget af Camps de Luca, der introducerede en MTM-linje.
I 2016 skulle det betyde følgende priser:
Camp de Luca bespoke todelt jakkesæt fra 6.500 €,
Stark and Sons MTM todelt jakkesæt fra 2.500 €,
“Akademiuniformer” håndsyede fra 35.000 €, overvejende maskinsyede fra 25.000 €.
Her er, hvad Paul Fournier (“Paullux”) har skrevet:
“The “Tailor of the Republic” was how General de Gaulle liked to call Stark & Sons, which has since then garbed countless politicians, elegant gentlemen and been in charge of dressing the French Académiciens in their Habit vert, consisting of a long black coat richly embroidered with green leafy motifs. The Habit vert could very well be the epitome of French know-how, entirely made bespoke, by hand and requiring an outstanding 600 hours of embroidery. Since 1910, three generations of Stark & Sons tailors have cut and dressed elegant gentlemen. When the house sadly lost its head tailor after a 38-year-long tenure, Camps de Luca, the discrete yet extraordinary Parisian tailor, confidently took over the operations and admittedly took the work to yet another level. Now spearheaded by Julien and Charles de Luca who, like their father Marc, are master tailors, Stark & Sons has introduced a new made-to-measure tailoring offer with a product mostly made by hand in Italy and finished in Paris for buttonholes and fittings. This is, by any measure, at the higher end of the made-to-measure spectrum with refined handmade details.
Inspired by Charles’ appetite to stretch the limits of traditional tailoring and our shared love for unusual fabrics, Stark & Sons and I ventured into the construction of a new pair of trousers that could be as easily worn with a sport coat, shirt and tie as with a t-shirt, leather jacket and sneakers. The fabric that inspired this and that represented a challenge in itself, is a mid-weight Japanese denim in a relatively dark shade of blue. The cut had to prove radically different from denim jeans; I had this vision of double-pleated denim trousers with a high-waist wide band. The pleats give just enough shape to the top part to be flattering and manly. I usually opt for 2-inch turn up cuffs on my trousers but went with none for these trousers due to the fact that denim jeans are often rolled up to show the selvedge. Charles perfectly executed this pair of crafted trousers with Stark & Sons’ Italian workshop and the result is a unique and dégagé style.
These double-pleated denim trousers are not casual, yet not smart. Who would want to be in a box? That would be terribly boring and we can all agree there is nothing boring about this pair.”
(kilde: https://therake.com/stories/style/stark-sons-denim-trousers/)
Tak, FBJ, så er Camps de Luca også faldet for fristelsen til at kapitalisere på deres brand, dog på en mindre brutal måde, siden man ikke umiddelbart kan forbinde Stark & Sons og deres MTM med CdL. Jeg må tilføje, jeg egentlig ikke ser noget galt i deres, Cifonellis og andre gode skrædderes forretningsudvidelse. Hvorfor må de ikke tjene gode penge, som mange af deres kunder gør? Men det indebærer en risiko, fordi fokus nødvendigvis bliver bredere
Æhm.. 35.000 €!???? Det er jo sindsygt mange penge, selvom 50.000 kr også er væsentlig mere end, hvad jeg er parat til at slippe for et skræddersyet jakkesæt, men det beløb virker jo helt vanvittigt. Eller også er det mig, som ikke ved hvad Akademiuniformer er.
@Torste: Du skriver at franske skræddere nærmest er lige med parisiske skræddere. I England er det også Savile Row, der styrer biksen, men findes der fornuftige engelske (eller franske) skræddere, som ikke ligger i hovedstaden?
Mvh
Lord Hat
I England og Frankrig er stort set alt det relevante skrædderi koncentreret i hhv. London og Paris. Jeg har ikke selv hørt om juveler, der gemmer sig i en lille by eller på landet til helt andre priser. Men jeg kan ikke udelukke, de findes.
Som eksempel stødte jeg på en skrædder i Nice for et par siden. Prisen var 2-3000 euro. Men hvad ville man få? Skrædderiet var en slags ekstraservice, de havde i forretningen, som de ikke kultiverede på daglig basis.
@ Lord Hat: “Akademiuniformer”, der er i et grønligt stof, kan nærmest sammenlignes med de uniformer, der er i et rødt stof med guldblade bl.a. i kraven, som hofjægermestre, diverse embedsmænd, med flere bærer ved ceremonielle begivenheder.
Ifølge Paul Fournier kan den håndsyede version lægge beslag på 600 timers arbejde!! Alt er håndbroderet.
Mvh
FBJ
@Lord Hat: Et tillæg til mit første svar. Her kan du se et billede af en fransk akademiuniform (samt noget tekst om akademiet):
https://www.independent.co.uk/news/world/academie-francais-french-language-immortals-writers-yellow-vest-a8820731.html
FBJ
Before to become president, Chirac was a customer of Cifonelli, Lanvin and Di Fiore. After he was elected, Tommy & Giulio Caraceni worked for him.
Concerning the “Habit vert” (for the “académiciens” & members of the Institut), it was created by a decree of Napoléon Bonaparte during the Consulat period (13 May 1801). Victor Hugo was the first to adopt the trousers in 1848 in order to remplace the French culotte and its silk stockings.
The tailors of Lanvin were during many decades the masters for this tailored piece. Since few weeks, Lanvin has definitely stopped its tailoring activities and the expertise will probably disappear… Since few years we already see the fall of the craftmanship because of new members of the Académie who prefer buy a cheaper uniform (machine made in Maghreb or in Asia…). 35 000€ is indeed a huge bill but the clothes were/are often paid by friends and benefactors of the new Académiciens (as his/her “épée”). Men as Jean d’Ormesson (customer of Cifonelli), Alain Decaux (customer of Camps de Luca) or even Maurice Druon (customer of Henry Poole) have to turn in their grave.
https://www.la-croix.com/France/Jean-Ormesson-ami-lointain-Francois-Mitterrand-2017-12-05-1300897078
https://www.historyscope.fr/wp-content/uploads/2015/11/alain-decaux.png
https://static1.purepeople.com/articles/6/20/20/56/@/2659044-maurice-druon-obseques-de-l-academici-950×0-1.jpg
Nowadays (and in my opinion), Camps de Luca and Brahim Bouloujour are the last true Parisian tailors. Excellence has its price.
Faramin, thank you for sharing your knowledge on the Parisian tailors. What you describe is a general development, I guess. People, who would order bespoke 30-40 years ago, now settle for normal industrial garments. Money is there, but fine clothes don’t count as much as before