Årligt
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Månedligt
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
49 kr. om måneden inkl. moms.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar Annuller svar
Ny blazer – ny stil
Fra teori til praksis. Den velklædte mand tester en ny, skræddersyet blazer, som både skal være til kontoret og fest.
Læs mere
Pitti Uomo januar 25 – del 4
Smart casual. Et kig på almindeligt, men opgraderet, påklædning, som den tittede frem i Firenze.
Læs mere
Pitti Uomo januar 25 – del 3
Den bedst klædte i Firenze og hans venner. Den velklædte mand skiller ægte stil fra tant og fjas.
Læs mere
Pitti Uomo januar 25 – del 2
Tidens sartoriale jakkesæt: Hvordan skal de se ud? Friske foto fra Firenze og betragtninger.
Læs mere
Pitti Uomo januar 25 – del 1
Sådan går de mest stilfulde mænd klædt i januar 2025. De første foto fra Pitti Uomo i Firenze.
Læs mere
I jeans og chinos med stil
For mange fejler, hvis de er i uformelt tøj. Følg Den veklædte mands metode, og fremstå med stil i strik, jeans og chinos.
Læs mere
Trends og made to measure
“De unge vil for alt i verden undgå et “dad look” af tætsiddende jeans og en jakke taget fra et jakkesæt.” Vi har talt med vidende folk i tøjbranchen om tidens tendenser og made to measure.
Læs mere
Klædt i tweed
Stjæl loooket. Baseret på rigtige skrædderstoffer viser vi, hvordan du bruger tweedjakken med sans for stil og undgår faldgruberne.
Læs mere
Smukke frakker!
Desværre finder jeg ikke frakker helt varme nok til vinterbrug. De er for tynde i bidende kulde og vind, og det åbentstående revers gør det ikke bedre – et halstørklæde er ikke helt nok.
I stedet går jeg i polstrede lange jakker til vinterbrug.
Jeg kan til dels leve med det, da det kan knytte an til MOD-stilen i England i 60erne, hvor man bar jakkesæt og slips under en parkacoat fra et militært overskudslager. Det elegante og det rå spillede sammen i en heldig kombination.
Når man cykler på arbejde, trækker trafiksikre foranstaltninger så lidt ned. Cykelhjelm og refleksvest tager man ikke på af hensyn til stil.
Men når jeg ser frakkerne i artiklen, ryster jeg på hånden og tænker på, om man ikke kunne finde en løsning. Måske med en dunvest inde under frakken og over jakken. Eller en hel dunjakke?
Desværre vil trafiksikringen stadig overskygge frakkens æstetik. Og måske det også slider for meget på en uldfrakke at cykle i den?
Det er svært at konkurrere med en dunjakke eller anden isoleret jakke, hvis man cykler. Det er nok virkeligheden i dag. Frakkens skøder er mest til besvær, medmindre det småregner eller sner. Så kan de dække bukserne.
Med hensyn varmen synes jeg, at en god striktrøje under hjælper, evt. med en drivert, lidt i stil med: https://denvelklaedtemand.dk/2022/12/kameluldsfrakke-betydning-brug.html
Man skal heller ikke undervurdere en hues varmegenskaber. Er det ikke 30-40 % af kropsvarmen, der forsvinder opover? Men den er så ikke så nem under cykelhjelmen 🙂
Tja, det afhænger nok meget af cyklistens egen varme udvikling. Jeg cykler selv hver dag syv kilometer til og fra arbejde i al slags vejr. Lige nu har jeg en dobbeltradet frakke i melton (British Warm) i en 780 grams metervarer. Altså har jeg 1560 grams stof for brystet samt et varmt halstørklæde i en skotsk uld fra Glen Prince (ikke kashmir, da mit skæg opkradser det for hurtigt). Under dette har jeg som minimum skjorte og sportsjakke (blazer i 420 gms eller tweedjakke i 500-650 gms). Hvis jeg vil have mere varme endnu har jeg tilmed en slipover i lammeuld fra Cordings eller William Lockie og som sidste lag en JBS undertrøje i ren bomuld. Benene klares med højskaftede uldsokker og støvler i cordovan med varme vinterindlæg samt tunge fløjls- eller molskinbukser. Dette kombineret med Harris tweed cap eller anden ulden hovedbeklædning og rulamsforede handsker eller rulamsluffer ved stiv vind gør at jeg aldrig fryser på cykelturen, men også holder mig til det klassiske.
Jeg cykler ikke i jakkesæt. Bagen på bukserne holder ikke til det ret længe, og det giver også knæ i dem. På cykel er en vind- og vandtæt jakke a la Gore-Tex at foretrække plus en cykelhjelm af hensyn til stilen – under hjelmen en tynd fleece hue, hvis det er rigtigt koldt.
Den lange uldfrakke er til brug i offentlig transport eller bil plus gåen i byen. Og den er varm nok, når det ikke er for mange frostgrader. Men det er også en tung uldfrakke, 1000 grams stof så hele frakken vejer 2½ kg. Og på hovedet en pelshue som på billedet.
Mht. at cykle i jakkesæt undgår jeg knæ og slid i buksebagen ved at tage cykleturen i et par tunge chinos eller anden hårdfør bomuldsbuks og skifte til jakkesætsbuksen, når jeg kommer frem på arbejde. Et hurtigt skift på toilettet ved ankomst og før hjemkørsel, og så holder buksen meget længere. Det er selvfølgelig ikke for alle, men særligt i frakkemånederne kan ingen se at top og bund ikke matcher før frakken kommer af.
Jeg er også ihærdig tilhænger af den lange frakke til arbejde. Den snart 15 år gamle sag vil ikke rigtig slides op. Men der skal ‘snydes’ grundigt, hvis jeg skal holde varmen. Da vinterarbejdsuniformen næsten altid er tweedjakke, flannel og en rullekrave (aldrig i grov strik) giver det plads til et lag tyndt merinouldundertøj – ingen kan se det, og jeg holder varmen.