
Individualistens signatur
En advokat fortalte mig for et par år siden, at flere i kontoret var begyndt at gå med en rullekravetrøje under jakken.
Rullekravetrøjen er en legitim måde at dresse ned på, det synes jeg. Men den er ikke en regulær metode, fordi man ikke bare dresser ned: Man understreger også en individualitet, hvis man skifter skjorte og slips ud med en rullekrave. Og er det hensigtsmæssigt, hvis man er advokat?
Det individualistiske kommer med historien. Rebel og skuespiller Steve McQueen har sat sit præg på rullekravetrøjen, og den cool’e dramatiker Samuel Beckett har. Begge gjorde sig gældende i 1960’erne, og hint årti er den primære forståelsesramme, hvis man vil begribe rullekravetrøjens betydninger.
Man skal dog heller ikke overgøre den historiske klangbund. Et sted som Pitti Uomo bruger personer uden at have Steve McQueen eller Samuel Beckett i baghovedet rullekravetrøjen. De kører på fornemmelser og finder stilen virkningsfuld. Og mange af dem gør det godt, hvad de end ved om rullekravetrøjens historie. Tøj er sans først, tanken er sekundær.
Sansen vil for eksempel sikre, at man er varsom med en rullekravetrøje, hvis man har en kort eller tyk hals – eller begge dele.
Og sansen vil sikre, at man sørger for, at kraven folder tæt og glat om halsen, medmindre kraven bevidst skal være oversize.
Eksempler på brug af rullekravetrøje








På mange af billederne fra Pitti Uomo har mændene en frakke på eller over armen og flere et tykt halstørklæde. Men langt de fleste har åbentstående frakker, så det var nok ikke så koldt eller blæsende. Redaktøren var da også kun i en Harris tweedjakke og ikke i frakke i det første indlæg.
Det for mig til at drage den konklusion, at det er frakker til forår og ikke til en vinter i Danmark.
Lars
Frakkerne var ikke til minusgrader, men op til 10 plusgrader. I dansk sammenhæng efterårs- og forårsfrakker og til varmere vinterdage, det kan man sige.