En pullover opstår
Da 1. Verdenskrig var forbi, gennemgik herretøjet en casualisering. Fintvævede uldtrøjer vandt frem og begyndte at erstatte vesten under sports- og hjemmejakkerne. I dag er der fem-seks klasiske fintvævede uldtrøjer.
Øverst pulloveren med v-hals. Den er klassiskeren over dem alle. Dernæst en pullover med rund hals (crew neck). Som nummer tre følger den ærmeløse slipover. Den er praktisk under jakken, men ser efter min mening halvfærdig ud, hvis man tager jakken af. Og som nummer fire har vi den fristende, men altid farlige pullover med rullekrave. Personligt kan jeg ikke finde mig til rette med den, men jeg må anerkende, at der er andre mænd, der forstår at bære den med stil.
Alle eksemplarer overfor er i cashmere fra amerikanske Paul Stuart. Lammuld, gerne i fin marino, fungerer naturligvis også.
Trøjer med polyester skal altid undgås.
Kære hr. Grunwald
Jeg noterer mig, at alle de viste modeller er ensfarvet. Skal det tolkes derhen at pullovere-konventionen tilsiger ensfarvede pulloveres?
mvh
Hr. Kirkegaard
Kære Kirkegaard. En pullover med rudetern/argyle-mønster er super rap. Ingen problemer.
TG
Kære sønnike, hvad i alverden er der galt med den gode gamle ISLÆNDER. Hvorfor skal den nu skrives helt ud af det gode selskab? Fløjelsjakke over islænder, er det ikke bare supertjekket her i det kølige efterår?
Farmand
Kære Grunwald
Jeg tror lige jeg bliver nødt til at få forklaret hvad et argyle-mønster er.
mvh
Kirkegaard
@ ebbejohann: naturligvis, en ISLÆNDER med fløjsljakke er stor stil – jeg vil skrive om det. Indlægget gik på de fintvævede uldtrøjer.
@ peter bay: der er ingen dansk oversættelse for argyle, men det er en rombeformet variant af de store røde og skotske tartan-tern. Se link her: http://en.wikipedia.org/wiki/Image:PinkArgyle.svg
Hvorfor bør polyester skal altid undgås?
Vh
Danica
@ Danica:
1) Polyester i strik river
2) Polyester i strik resulterer i piling (små hårde garnbolde på overfladen)
Strømper bør heller ikke indeholde polyester af nogen art, hvis det står til mig.
En ny kommentar til en gammel tråd.
Da jeg genlæste den, kom jeg til at tænke på denne film. En reklamefilm, bevares, men ikke desto mindre en fortælling om en af verdens ældste eksisterende virksomheder, der stadig fremstiller strikvarer i ypperste ‘made in England’ kvalitet. http://www.johnsmedley.com/europe/representinggreatbritain/
Mvh
Christian Bech