Branchen af skræddere og skomagere er fuld af ældre mænd, der er ved at stille træskoene. Den historie hører man ofte, og der er bestemt noget om den. Men jeg fornemmer en modtendens, der langsomt vinder i styrke. Den viser sig blandt andet i Firenze, hvor der er to yngre skomagere, Stefano Bemer og Saskia Wittmer.
Fotoene her er fra Stefano Bemer. Han begyndte forretningen i slutningen af 1980’erne og er den kendeste skomager i Firenze. Da jeg kiggende forbi i Påsken, sad der to skomagere i værkstedet. Japanere – igen! Ifølge mine kilder er de aldeles forelskede i italienske håndværk, hvorfor de simpelthen flytter til landet for at lære dem.
Den ene fortalte engageret, at de ved første bestilling begynder med en prøvesko. Først derefter forarbejder de den endelige sko. Stilvalget er op til kunden, men at dømme på de modeller, de havde sat til skue, foretrækker de at forarbejde en klassisk italiensk sko med kantet tå, der har afundede hjørner. Skoenes svang og såler var i øvrigt yderst elegante.
Prisen begynder ved 2000 euro.
Anonymous skriver
Hej Torsten
Du skriver “prøvesko”. Hvad er det?
mvh Gorm
Torsten skriver
Hos Bemer er det en sko i en slags restlæder med korksål.
VH Torsten
Potter skriver
Tak for beretningen. I Berlin findes bl.a. en yngre kvindelig skomager ved navn Hendrikje Ehlers. Hun blev videreuddannet hos John Lobb St. James efter at hun havde fået sin skomagermestertitel med guldmedalje. Hun har et eget værksted i Berlin (Posh Schuhe).
Torsten skriver
Interessant, hende har jeg ikke hørt om før.
VH Torsten
Anonymous skriver
Jeg havde lavet en aftale med Stefano i December08 Januar 09, og han/de er gode og prisen for deres arbejde er meget rimeligt.
Ærligt så har jeg en fod der passer et par af både Sutors, Santoni, og Church lasts rigtig rigtig godt, men Bemer elegance overgår hvad jeg ellers er støt på i Polen osv (med alt respekt for godt arbejde iøvrigt).
Men men men når alt kommer til alt i denne bespoke verden så handler de lige så meget om hvem man svinger med af skrædder, skomager og lignende. Jeg vil helst købe dansk, og det gælder ihvertfald for Skrædderi – igen efter samme devise. Sko er jo som bekendt en anden sag.