• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Twillbukser til efterår og vinter

21. oktober 2024, af Torsten Grunwald

twillbukser af bomuld
Gorerne (de små, skrå riller) træder frem i et par kraftige twillbukser. Zoom evt. ind på fotoet. 

Fra uldbukser til bomuldsbukser

Jo mere jeg har tænkt over det, des mere står det klart, at Anden Verdenskrigs afslutning er vigtigere end både hippier, 68-oprøret og techfolket i Silicon Valley, hvis man vil forstå ændringen fra klassisk herretøj til den i dag allestedsnærværende streetwear baseret på et par sneakers. Efterkrigens Pax Americana betød konkret, at herregarderoben begyndte et fundamentalt skift fra uld til bomuld og syntetiske tekstiler. I 1950’erne brød amerikansk beklædning som jeans, chinos, T-shirts, sweatshirts, vindjakker, træningsdragter og gummisko igennem. Man havde set de tøjdele anvendt før Krigen, men efter Krigen blev de almindelige og favoritpåklædning blandt unge. Sportsjakker, plusfours og viyellaskjorter blev til gengæld umoderne, noget, som tilhørte en verden af i går. Niels Barfoed har berettet om, hvordan lyse grøngullige khakibukser på de amerikanske soldater forvandledes til ikoner for ham under Befrielsen.

Bomuldsbukser med en jakke

twillbukser
Twillbukser med en brun tweedjakke.

Historiske forandringer kan man ikke bare ignorere, men problemet med bomuldsbukser er, at de ikke falder nær så glat og pænt som uldbukser. Bomuld knækker og krøller, mens uldstof i det store hele svirper tilbage i sin form, hvis det bøjes. Pressefolden holder sig heller ikke godt i bomuld. Desuden er bomuld mindre farvefast end uld og kommer hurtigere til at se slidt ud. Bomuldsbukser bliver dermed lettest at bruge i en uformel påklædning med kun skjorte og trøje.

Man kan dog diciplinere bomuldsbukser en kende, så de kan finde sammen med en sportsjakke. Første greb er at vælge en kraftig, solid bomuld. Den forhindrer ikke, at bukserne krøller, men den mindsker miseren. I tillæg kan man forsyne dem med de pæne uldbuksers kendetegn som læg i bukselinningen og opslag. For det tredje undlader jeg almindeligvis slips med bomuldsbukser, så overdelen af påklædningen ikke fremstår som uharmonisk formel vis-a-vis underdelen.

Lyse bukser

twillbukser
Twillbukserne med en grå Harris Tweed-jakke.

Jeg vil også anbefale lyse bomuldsbukser, det vil sige khakifarvede, flødefarvede eller stenfarvede. Med en mørkere jakke er de nuancer i reglen mest harmoniske. Mørke bomuldsbukser i fx marineblå og brun egner bedst i en trøjestil. Røde bomuldsbukser, man kan bruge med blå blazer, er her en undtagelse.

Hvor køber man twillbukser af bomuld?

twillbukser til mænd
Og med en drivert af tweed.

Bomuldsbukser efter mål, enten skræddersyede eller målkonfektionerede, er naturligvis mest attraktive. Så har du mere kontrol over pasform og stil. Er du så heldig at matche bukser ready to wear, er der enkelte muligheder online for at handle kraftige bomuldsbukser, bla. hos Benevento og Cordings. Du kan i perioder også være heldig i København hos Troelstrup, Garodkin og Goods. Desuden kan du tale med nogle af de mange butikker, der gør sig i made to measure og høre, hvad de har af stofmuligheder. Jeg tror, chancerne er størst hos Mod, Mond og Suitsupply, når det gælder de robuste twillbukser.

Share

Skrevet i: Selvstændige bukser, Sportsjakker Tags: buksestof Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Hermès – inspektion af butikken i København

Hermès går for at være luksusmærket, der faktisk fremstiller håndsyet luksus. Holder den? Vi undersøgte deres herretøj og -tilbehør i butikken på Højbro Plads i København.
Læs mere

En passende herreskjorte

Mænd går i for små skjorter. Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han vil have sin egen herreskjorte.
Læs mere

Bredere bukseben

Er dine bukseben brede nok? Bukseben, der så korrekte ud for fem år siden, fremstår nu smalle og umoderne. Den velklædte mand har selv prøvet det og fik for nylig gjort benene bredere på et par habitbukser. En forandring af bukseben har desværre sine faldgruber og bomme. Den velklædte mand fortæller og viser, hvilke af dine bukser du kan gøre bredere i benene.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj
  • Mr X til Dårlig tøjsmag – nogle eksempler
  • Mr X til Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026