• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Mit liv som agent

25. oktober 2009, af Torsten Grunwald

Det er svært at høre kasseapparatet klinge, men jeg er blevet så glad for nogle lommetørklæder fra det gamle fransk-belgiske firma Simonnot-Godard, at jeg har påtaget mig agenturet i Skandinavien.

Så jeg skal ud og sælge, og det glæder jeg mig til, for jeg ved, at jeg faldbyder det bedste på markedet overhovedet. I hvert fald inden for kategorien bomuld og hørlærred. Silkelommetørklæder overlader jeg til andre.

Jeg har faktisk allerede præsenteret kollektionerne for et par butikker i København. De var behørigt imponerede over de håndstukne kanter og det fintvævede stof, men de afslog, blandt andet fordi deres kunder – sagt med deres egne ord – mere ser efter mærket end kvaliteten.

Det hjalp småt, at vi har at gøre med et firma, som kan føre sin historie tilbage til 1787, og som ikke har lavet andet siden end at forarbejde de fineste stoffer til modehusene i Paris foruden lommetørklæder. Ej heller bed det, at Simonnot-Godards lommetørklæder ligger som juveler i ærværdige butikker i New York, London og Paris. Der skal stå Ralph Lauren eller lignende, ellers sælger det ikke. Mente de. At jeg vil lægge en annonce på Stiljournalen til de butikker, der fører lommetørklæder fra Simonnot-Godard, prellede også af.

Situationen er heldigvis anderledes i Norge og Sverige. Jeg er i kontakt med butikker der, som ikke ser Simonnot-Godards vidunderlige historie og produktkvalitet som en udfordring, men som en force. Og så mangler jeg stadig at kontakte en håndfuld butikker i København. Det skal nok gå, siger jeg til mig selv, kvalitet tæller jo altid i sidste ende …

Foto: Simonnot-Godard

Share

Skrevet i: Uncategorized 10 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Potter skriver

    25. oktober 2009 kl. 12:30

    Det er hæderligt, at du forsøger, og det er ærligt at du melder ud at du har sat en anden kasket på. Butikkerne kan ikke bebrejdes for at køre en forsigtig politik. De kender jo selv deres kundegrundlag. Husk på, at Illum lige har lukket afdelingen Illum Men. Hvorfor? Linien Z Zegna (den billigste af dem alle), Sonia Rykiel osv. havde simpelt hen ikke potentiale. “Underskud”, sagde en medarbejder. Nogle af mærkerne findes dog stadig. Jeg tror, du må finde ud af, hvor markedet findes, og måske ligger det ikke i de klassiske herrebutikker, men i en netbutik? Et velment held og lykke herfra.

    Besvar
  2. S. Bormann skriver

    25. oktober 2009 kl. 17:01

    Det er en dristig sag med de lommetørklæder i butikkerne. En af mine kolleger har tidligere stået i Tøjeksperten i Herningcentret, og der var der, desværre, mest salg i de trivielle emner; dvs. sorte jakkesæt, spraglede skjorter, matchende slips og lommetørklæder- pakkesæt og til nød et par spidse sko. I deres lommetørklædeafdeling var der hvidt og hvidt med strukturmønster. Derfor ser jeg med forventningsfulde øjne på dit agentapparat. Kommer der en side på din profil, tilsvarende de andre lommetørklædertørklæder du har i handelen, med de nye?

    Derudover vil jeg spørge dig om hvad der er gængs angående de mørkegrå flannelsbukser; bæres de med læg, eller uden læg?

    Besvar
  3. Peter Bay skriver

    26. oktober 2009 kl. 11:45

    Jeg er jo en stor fan af lommetørklæder, så derfor vil jeg da meget gerne høre, hvad priserne er for disse herlige klæder?

    Besvar
  4. Torsten skriver

    26. oktober 2009 kl. 12:25

    @ Potter: Der er desværre noget med klassisk herremode og København, som ikke svinger. Tænk på arme Br. Andersens skæbne.

    @ Potter & Borman: Jeg vil også sælge S-G over nettet med tiden.

    @ Borman: Et par klassiske flannelbukser bærer læg.

    @ Peter Bay: Godt at have en støtte. Jeg kan ikke sige den præcise pris – den sætter butikkerne selv, men den kommer nok til at ligge på 300-400 kr. stykket. Et røverkøb, når man betænker, at RL’s kineserknald sælges for 400-500 kr. stykket.

    Besvar
  5. Anonymous skriver

    26. oktober 2009 kl. 14:12

    Vil du sælge direte via din hjemmeside? Og i givet fald til hvilken pris?

    Besvar
  6. Torsten skriver

    26. oktober 2009 kl. 20:06

    Ja, jeg vil sælge fra grunwaldsgarderobe.dk, og prisen vil være omtrent som i butikkerne. Jeg er pt. ved at skaffe et par varer mere til sortimentet.

    Besvar
  7. S. Bormann skriver

    27. oktober 2009 kl. 8:06

    Jeg siger dig tak for at lysningen vedrørende flannelsbukserne og lommetørklæderne.

    Besvar
  8. Anonymous skriver

    27. oktober 2009 kl. 18:29

    Jeg er personligt overrasket over at det overhoved kan sælges i Danmark. Når jeg ser mig omkring, er det ikke noget man ser særligt tit. Tilgængæld er det desværre ikke overraskende, at danske mænd er mere til mærke, end til kvalitet. Kvalitet er blevet en sjældenhed her i Danmark.

    K. Jensen

    Besvar
  9. AFJ skriver

    27. oktober 2009 kl. 21:17

    Hej Torsten,

    Hvilke “regler” er der med hensyn til lommetørklæde og habit/ jakkesæt?

    Mvh.

    Besvar
  10. Torsten skriver

    28. oktober 2009 kl. 18:50

    AFJ, lommetørklædet må gerne spille sammen med en anden farve, fx skjortefarven, men der er ikke mange regler. Læs mere her: http://stiljournalen.blogspot.com/search/label/folde%20lommetoerklaede

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til På jagt efter uformelt tøj hos Brund
  • Nicholas Vinther Skov til Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1
  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til Test af Hansen Garments

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026