Det er ikke en hemmelighed, at jeg har en svaghed for skrædderi. Jeg ved godt, at skrædderi ikke er nogen garanti for et vellykket jakkesæt, men det er min overbevisning, at det reelt kun er skrædderi, der i sidste ende har mulighed for at levere, hvad jeg i mangel af bedre begreber vil kalde en personlig og smuk klædedragt.
Min position svarer måske lidt til den, som en traditionel madentusiast indtager. Han falder som bekendt altid tilbage på, at det formidable måltid begynder med udsøgte råvarer. Man kan ikke tilberede en gourmetmiddag med præbehandlede ingredienser.
Efter den besværgelse indrømmer jeg blankt, at konfektion kan resultere i fine jakkesæt. Det skyldes dels, at man i mange kunders tilfælde kan give konfektionerede jakkesæt en rimelig pasform, hvis man foretager nogle behændige tilretninger. Dernæst er den designstærke konfektion i trit med det herskende modebillede med hensyn til snit og stofudvalg. Det er ikke noget, der er så vigtigt for mig, men det er der mange, der sætter pris på. Jeg har i det mindste i tidens løb fået adskillige henvendelser, hvor ønsket om at ligge i den rigtige ende af modebilledet løber som en understrøm gennem forespørgslen.
Det er korte af det lange er, at konfektion tilfredsstiller dragtbehovet hos hovedparten af de mænd, der går i jakkesæt, og at man bør tage det faktum alvorligt. Sådan tænkte jeg i hvert fald, da jeg forleden modtog en nyhedsmail fra Bindesbøl på Kgs. Nytorv. Deri bekendtgjorde de, at man i et par dage kunne bestille et målkonfektioneret jakkesæt hos dem, mens de havde besøg af en af Armanis skræddere fra Italien.
Jeg skrev tilbage og spurgte, om de også ville have besøg af Stiljournalen. Bindesbøl svarede straks ja. Få dage senere troppede jeg op med mit kamera for at følge en bestilling.
Som noget af det første blev kunden bedt om at prøve en række jakker. Jeg tror, han trak i tre-fire forskellige modeller. Så vidt jeg forstod på den italienske skrædder, varierede modellerne primært med hensyn skulderkonstruktion og drop, som er et udtryk for forholdet mellem taljering og skulderbredde. Kunden prøvede også modellerne i forskellige størrelser.
Målet med øvelsen var at finde en jakke, der på det generelle plan behagede kunden stilmæssigt og passede til hans skikkelse.
Undervejs i processen havde skrædderen hver gang fat i den pågældende jakkes skuldre. Han forklarede, at jakkens skuldre frem for alt skulle sidde godt, før han gik videre i opmålingsprogrammet.
Kunden endte med at vælge en af de mere klassiske og relativt rummelige jakkemodeller. Derefter tog skrædderen et skuldermål. Jeg ved ikke, om han justerede bredden i forhold til standardmodellen, men om nødvendigt, ville det være muligt.
Skrædderen tog også højde for, at kundens skuldre hang mere, end hvad skuldre typisk gør. Han nål’ede skulderstoffet op for at undgå skrå folder fra armhulen over skulderbladene.
Jakken manglede også lidt vidde foran. Skrædderen markerede, at der skulle ekstra stof i forstykkerne.
Derefter gik skrædderen over til at tjekke ærme- og jakkelængde. Han noterede en ændring af ærmernes længde.
Kunden blev så bedt om at trække i forskellige modeller af benklæder. Kunden valgte en model, der matchede jakkens rummelighed, og skrædderen noterede et par tilpasninger til hoftemålet, tror jeg.
Efter opmåling skulle der vælges stof. Der var vel 40-50 metervarer at vælge imellem. Alle lignede kamgarnsvarer og lå i den lette ende med intervallet 200 til 300 gram pr. meter. Kunden valgte stof i en blålig nuance med diskrete tern i en svagt meleret overflade.
Til sidst skulle kunden specificere, hvilket forstof, hvilke lommer, hvilke slidser og antallet knapper, jakken skulle have. Så var seancen forbi, og bestillingsedlen var klar til at blive skibet til fabrikken i Italien.
Dernede tilpasser de den valgte models mønster efter de notater, skrædderen har foretaget, syr jakkesættet og sender det op til Bindesbøl fire uger senere.
Vi venter i spænding. Jeg er især nysgerrig efter, hvordan taljering og jakkens balance falder ud, og hvordan kraven lægger sig om nakke og hals. Skulderpartiet ser lovende ud.
I mellemtiden kan jeg oplyse, at prisen for et Armani-jakkesæt efter mål hos Bindesbøl begynder ved ca. 12.000 kr. for en todelt model. Jakkesættene er afstivet med fliseline, som jo er typisk i konfektion, og de tilhører Armani-familien, der går under navnet Armani Collezione.
Foto: Stiljournalen
Sikke en overraskelse, Stiljournalen ser på konfektion ! Jeg syntes ikke der var meget måltagning, men kunden må have passet med standard modellen ?
christian
Overraskelser må der til. Mht. måltagning og notater kan jeg ikke sige præcis, hvor mange skrædderen tog. Men det er heller ikke nødvendigvis antallet af mål, der gør forskellen. Få, men velvalgte ændringer til et jakkemønster, der i forvejen matcher kunden godt, kan have en stor effekt.
VH Torsten
Jeg har personligt svært ved at forstå, hvorfor man vil betale 12000 dask for en fliselinerustning, særligt når man for ikke ret meget mere kan få et skræddersyet produkt, i Danmark i hvert fald. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at det kræver langt mere af kunden af få et tilfredsstillende resultat, hvis man går til en skrædder.
Det forhindrer dog ikke, at det er yderst spændende med lidt indsigt i luksus made-to-order-konfektionens verden. Jeg ser frem til resultatet.
Det undrer mig, at Armani bruger fliseline. Det er mig bekendt ikke tilfældet med f.eks. Corneliani, som jeg selv har et par stykker af (de er endda ikke målsyet, men ren konfektion).
Jeg er i øvrigt enig med J. Groot i hans betragtning omkring pris. Samme spørgsmål stillede jeg i januar til Simon Crompton på hans blog Permanent Style:
http://permanentstyle.blogspot.com/2010/01/details-of-pal-zileri-sartoriale.html
Jeg fik mange gode og fornuftige svar.
Jeg er enig med j.groot. Men det har nok noget med kundens grad af oplysning at gøre. Men hvis det endelig skal være made to order/measure vejen, mener jeg at Zegna Su Misura er non fused, som jo nok er at foretrække.