Flere vil nok huske besøget hos Karina Mott for et halvt år siden. En af Stiljournalens faste læsere, Potter, havde spurgt, om jeg ville følge en bestilling af en blazer hos hende, hvad jeg straks takkede ja til.
Siden fulgte et mindre spektakel i kommentarfeltet, som man kan læse her. Mit ærinde nu er at vise den jakke, som Karina Mott efterfølgende syede til Potter.
Umiddelbart synes jeg, at den er væsentligt bedre end den første jakke. Ryggen ligger fint, og skuldrene lægger sig pænt. Der er lidt problemer med balancen og slidserne, der åbner sig, og proportionerne i jakken kunne være bedre, så Potter fremtrådte bredere over skuldrene og smallere over hofterne. Jeg tror dog, at de ting med lidt held kan komme på plads med jakke tre og fire.
Tak til Potter og Karina for at have inviteret indenfor igen.
Foto: Stiljournalen
Der er desværre langt til udenlandsk skrædderi her.
/C
Det er rigtigt, at der findes fantastisk skrædderi i den store verden, og jeg vil vise noget af det, jeg selv har erhvervet mig, ved rette lejlighed. Men dansk skrædderi kan også noget, jf. nogle af reportagerne på Stiljournalen, og som sagt tror jeg, at Potter og Karina er på vej mod det rette sted. Med al respekt for Potter har han også en kropsholdning , der vil være en udfordring for de fleste skræddere, også i udlandet. Der er en grund til, at skræddere i Engalnd fx opererer med det, de kalder “an easy fit”, altså en, der let få klæderne til at passe på.
VH Torsten
Det kan godt være Potter har visse udfordringer rent bygningsmæssigt, hvilke måske nok smitter af på Karina Motts arbejde, men han er sørme velklædt på billedet. Nydeligt.
VH
Kaare
Hej Kaare, enig. Selvom Potter hævder, at han er “visuelt blind”, udviser han glimrende færdigheder udi i kunsten at kombinere farver, mønstre og teksturer 🙂
Torsten
Først vil jeg godt tippe hatten til Potter for at holde fast i Karina Mott. Dansk herreskrædderi skrumper og har brug for, at nogen er modige nok til at indgå i et forhold med de nye på banen, hvis det ikke skal dø helt. Sådan et forhold vil øjensynligt indebære nogle bump på vejen, hvorfor det kræver noget determination at kaste sig ud i det.
Næst synes jeg, tingene ser noget bedre ud her end på foregående jakke. Der er nogle balancerelaterede småting, så som kraven, der står ud en anelse og lidt krøller omkring knapningspunktet, men det er til at komme sig over. Det mest graverende er de overordnede proportioner. Der skal altså noget mere skulder på. Som det er nu, bliver der noget… lasket over det samlede udtryk og det er egentlig synd, når det nu er så fint sammensat mht. farver og så videre.
vh.
Dansk herreskrædderi skal bestemt støttes, og man behøver altså ikke cykle længere end til Kbh Ø (Wennerwald) eller Kbh N (Gisle i Heinesgade) for at få et flot jakkesæt. Wennerwald stopper i øvrigt i år, og man kunne håbe, at Stiljournalen når at runde Århusgade endnu en gang.
Vh/Jacob
Glem ikke skræddermester Peter Undén på frederiksberg. Apropos skrædder Gisle, er der nogen der har erfaring med hans arbejde?
VH
Kaare
Tak for jeres opmærksomhed.
Som i også bemærker, er der mange udfordringer i herre skrædderi og det er en proces der bliver finpudset for hver gang man laver en jakke.
Nu har Potter haft sin jakke et stykke tid og brugt den flittigt, kan jeg se, det glæder mig. Hvis jeg havde været der til billederne havde jeg lige presset jakken op, men hvis man ikke har en professionel til det, kan man med fordel hænge sin jakke i badeværelset når man tager et langt varmt bad, på den måde vil jakke få det tilstrækkelige fugt og varme der gør at fiberene rejser sig og stoffet retter sig ud.
Mvh Karina Mott
Peter Undén har jeg ikke erfaringer med, men derimod har jeg ét jakkesæt fra Gisle (marineblåt, flannel). Wennerwald – der er mit eneste andet “DK-sammenligningsgrundlag” – er og fremtræder (i sagens natur) mere erfaren end Gisle, men det ændrer ikke på, at Gisle samlet set har ydet et kæmpe arbejde og leveret et rigtig godt produkt. Jeg anbefaler gerne et kig forbi Gisle i Heinesgade.
Vh/Jacob
@jacob: kunne vi se dit jakkesæt her på bloggen? Det er vi nok alle meget interesseret i.
Tak for jeres kommentarer og tak til både Karina og Torsten. Billederne giver et okay indtryk, men forvrænger også lidt, synes jeg nu selv. Eller er det bare, fordi de gengiver et kort øjeblik?
Det stemmer, at min holdning giver lidt udfordringer for en skrædder: Ubevidst presser jeg maven frem, så der opstår et lille svaj i ryggen, og samtidig har jeg lave skuldre. Det påvirker balancen.
Men her er vi ved sagens kerne. Jeg har sådan set aldrig haft problemer med konfektionsvare, netop da alle proportionerne dér er beregnet med en fejlmargen så at også de lidt højere, bredere osv. passer ind. Når man så går til skrædderen, skal denne kunne afkode ens anatomiske skævheder, som stangvare dækker over, men som det præcisionsarbejde, skrædderi jo er, gør tydelige og derfor skal få modspil på en anden, mere raffineret måde.
Ang. det udenlandske skrædderi skal jeg her minde om en kunde på styleforum, der for få år siden fik lavet 3 habitter samtidig hos 3 forskellige skræddere på Savile Row. Bare som en slags test. Ingen af de 3 habitter var perfekt, alle havde de fejl og jeg skal ikke røbe noget om hvad for nogle kommentarer, billederne affødte.
Det stemmer nok, at proportionerne ved skuldrene skal ændres til næste gang. Jeg anerkender også at det overordnede visuelle indtryk kan forbedres. Men alt det siger ikke noget om følelsen. Jakken er behagelig at have på og så bekvem som ingen konfektionsjakke nogensinde har været.
Ang. det udenlandske skrædderi skal jeg her minde om en kunde på styleforum, der for få år siden fik lavet 3 habitter samtidig hos 3 forskellige skræddere på Savile Row. Bare som en slags test. Ingen af de 3 habitter var perfekt, alle havde de fejl og jeg skal ikke røbe noget om de kommentarer, billederne affødte.
Til sidst vil jeg understrege, at det har været en positiv erfaring at samarbejde med Karina. Hun gør sig virkelig umage, og vigtigst af alt, brænder for faget. Vi har nu taget den lidt mere besværlige vej hvor vi ganske rigtig opdagede nogle bump undervejs, men har ikke hoppet over, hvor gærdet var lavest. Så vi skrider (skrædder?) frem, og også denne vej fører til Rom.
Hvor bliver man dog i godt humør af at følge kommentarene her på siden. Tillykke med den nye jakke og tak for den positive ånd.
Bedste Hilsner
Peter Lund Madsen
Jeg må komme med et mindre indspark i forhold til bredden på skuldrene. Jeg synes tit at jakker bliver enormt kedelige at se på, hvis der ikke er noget lidt anderledes ved dem, og synes det er en fornøjelse at se en jakke som tager sig anderledes ud. Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag, hvorvidt man ønsker en jakke med detaljer udover konventionen, men jeg synes det frisker op.
Har siden indlægget kom på siden gået og tænkt over “telt-formen” og hvad jeg synes om den, og det var ikke før i aften, da jeg så en af mine gamle film igen – The Ipcress File, 1965 – at jeg endeligt fandt min holdning færdigtænkt. Michael Caine har i filmen sammen type jakke på, og sammen med et par rimeligt højtaljede bukser med smalle ben synes jeg det giver en smuk silhuet.
Det drejer sig som sagt om smag, og jeg er utrolig glad for 60’ernes detaljer. Det gør mig forudindtaget, men ikke desto får jakken en absolut tommel op herfra!
J.
Jeg er utrolig enig i Jørgensen, og syntes derudover at skuldernes facon er uimodståelige og flotte. Jakkens længde og forholdet mellem numse og bryst er oprigtig og giver et billed af noget som man ikke ser de fleste steder. Derudover er Jakkens farve rigtig flot. Alt i alt er det en jakke jeg dybt missunder, ærlig talt. den får 5 ud af 5 stjerne hø-hø-hø
Venlig Hilsen Helmer