“Danskere, nordmænd og svenskere var vilde med den, ” siger David Graham og nikker hen mod den Finmeresco, jeg lige har taget et foto af.
Ligesom Fresco fra J&J Minnis er Finmeresco en åben vævning på håndspundne uldstrenge. Resultatet er en temmelig kartoffelsækagtig, men elastisk vare, der falder godt, og som samtidig kan slippe varmen og lade frisk luft komme ind.
“De brugte den til at danse i. Den var fantastisk populær, den og så hopsack’en,” fortsætter David Graham.
Jeg er på besøg i kælderen hos Smith Woollens, en af de sidste rigtige klædevarehandlere, man finder i London. De leverer til Savile Row og herreskræddere verden over. Danmark var deres første eksportmarked og derefter Norge og Sverige, lige før 2. Verdenskrig satte ind.
“Vi havde kunder overalt i Danmark. Esbjerg, Odense, Århus og København selvfølgelig. Vores største kunde var Brødrende Andersen,” fortæller David Graham, der ejer Smith Woollens og er anden generation i firmaet.
Hans far drog på mange handelsrejser i de nordiske lande, også i april 1940, hvorfor han ufrivilligt blev opholdt af tyskerne i fem måneder, før han en nat flygtede over Øresund til Sverige. I 1970’erne overtog David Graham faderens nordiske handelsrute, indtil forretningen døde ud omkring 1990.
“Vi har stadig et par kunder i Stockholm,” siger David Graham.
Danmark, Norge og Sverige klinger godt i David Grahams ører, ingen tvivl om det. Han fortæller også, at de ser tv-serien “Forbrydelsen” på engelsk fjernsyn nu.
“Dansk er meget sværere at forstå end norsk og svensk. Danskere taler nede i halsen,” siger David Graham og forsøger sig med et par halvkvalte lyde.
Vi taler videre om klædevarerne og deres udvikling. David Graham mener, at farverne var mere spændende i gamle dage. De var intense, især de lysere farver.
“Men nu har vi jo restriktioner på brug af kemikalier … Jeg var ud at se på en ny BMW, og sælgeren sagde den ville blege med tid. Hvad sker der? Jeg mener, en BMW!”
Jeg får lejlighed til at bladre i en stofbog fra 1970’erne med hopsack-varer. “Cloth for the Connoisseur,” annoncerer den. Det er virkelig slående så elektrisk mættede, de blå stoffer i bogen træder frem.
Jeg spørger, hvordan stofbøgerne egentlig kommer til verden, og David Graham forklarer, at de ligeså roligt skifter varerne i en bog ud. De definerer, hvad de vil have, og væveriet leverer det. Tidligere præsenterede væverier en række design, som de valgte imellem, men nu siger de ganske enkelt, hvad de vil have. Den proces er økonomisk mere effektiv for alle.
Vi når også at runde legendariske Solaro. Det er et sommerstof i sildeben, hvis karakteristiske røde tråde efter sigende kan reflektere solens stråler, eller nogle af dem. Det holder næppe i en videnskabelig test, men historien er god.
“Det er utroligt svært at væve, så de røde tråde træder jævnt frem,” siger David Graham og ser ud, som om han både er begejstret og en smule frustreret over Solaro-stoffet.
Inden jeg takker af, køber jeg godt to meter hopsack til en blazer fra deres Steadfast-bog med 450 gramsvarer – “man er vel dansker,” siger jeg til David Graham – og halvanden meter grå kamgarn med meleret overflade til medfølgende benklæder.
Derefter går det op ad den smalle kældertrappe til London i regnvejr.
Foto: Stiljournalen
Update maj 2016: Smith Woollens ejes i dag af Harrisons
FBJ skriver
Lidt nørderi ;-):
Når jeg køber stof til en jakke alene, køber jeg altid 2,5 m for at være sikker. Du er, så vidt jeg kan opfatte, noget større end jeg, men du købte kun 2 m til jakken. Er der noget at give af? Er jeg for forsigtig?
Bedste hilsener.
Torsten skriver
Det kommer lidt an på skrædderens behændighed, om der er (store) tern i stoffet, om den skal være toradet, og om jakken skal have påsatte lommer, men 2,30 meter (som jeg bestilte hos Smith Woollens) forslår til det meste, også i mit tilfælde. Ofte vil 2 meter faktisk være nok.
Hilsen
Torsten
Claus skriver
De ser ikke ud til at have en hjemmeside. Kan du sige noget om prisen og mere om hvad der er godt klædestof. Tak for en god blog.
/Claus
Torsten skriver
Jeg betalte hhv. 80 og 70 £ meteren. Jeg tror, der er sket en prisstigning efter stigende uldpriser mm. Mht. kvaliteten af stoffer er det en slags tavs viden, hvor man mærker sig frem: en hopsack skal føles på en bestemt måde ligesom en shetlandstweed have en bestemt tekstur etc.
VH Torsten