Årligt
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Månedligt
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
49 kr. om måneden inkl. moms.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar
Test af jeans hos Brund
Brund er landets bedste butik med jeans og denim. Siger nogle. Holder påstanden? Vi har testet jeans i kælderbutikken i Nrd. Frihavnsgade i København og fælder en dom.
Læs mere
Twillbukser til efterår og vinter
Sådan bruger du bomuldsbukser rigtigt inden for klassisk tøj. Og der køber du dem.
Læs mere
De bedste striktrøjer
Hvor finder man sin pullover af cashmere eller uld? 10 gode europæiske mærker.
Læs mere
Tweed på tre måder
Der tales meget om tweed, men få bærer klædevaren. Nogle eksempler på, hvordan man gør det med bravour, nu da løvfaldet nærmer sig.
Læs mere
Interview med Bernhard Roetzel om klassisk herremode
Eksklusivt interview med Bernhard Roetzel, forfatteren til den mest sælgende bog om klassisk herretøj. Vi taler om herremodens forandring, kunsten at instruere en skrædder og en skomager, de bedste butikker i Tyskland. Med mere.
Læs mere
Farver til mænd – rigtigt og forkert
“En mand bør aldrig undervurdere vigtigheden af farver,” står der i en autoritativ bog om klassisk herretøj. Alligevel gør manden det igen og igen. Den velklædte mand viser en vej frem.
Læs mere
Test af herrebukser fra Mod
Herrebukser med en traditionel, høj talje er svære at finde. Butikken Mod har dem. Men er de gode nok? Vi har testet dem.
Læs mere
Jeg er ganske enig i dine pointer. Jeg synes dog ikke, man behøver at tage til Savile Row. Selvom det er et flot jakkesæt, hr. X her er iført, kan jeg ikke umiddelbart se nogle væsentlige overlegenheder i forhold til en af mine Wennerwald-habitter. At der muligvis *er* håndværksmæssige overlegenheder skal jeg dog ikke benægte uden at have set sættet i fri luft, men det er under alle omstændigheder en skam, at BW lægger saksen.
Et spørgsmål til hr. X: Jeg er ikke selv begejstret for billetlommen. Den giver unødigt fyld på jakken og forpurrer lidt balancen. Men jeg går ud fra, at du har fået den syet, fordi du rent faktisk bruger den?
@j.groot
Der er jo i forvejen ubalance på en jakke med brystlomme, så hvorfor ikke sætte lidt ekstra på højre side?
Hvis man har lidt højde at give af, synes jeg, at en billetlomme er en god måde at bryde et langt “bart” stykke af jakken.
@j.groot
Ja, jeg bruger billetlommen til mønter,synes det buler mindre, eller anderledes end når de puttes i sidelommerne.Har derudover ofte flere skjulte lommer til brug for rekvisitter i min egenskab af close-up magiker. I parentes bemærket er jeg måske den eneste bespoke kunde der har en gyldig grund til at have working buttonholes, da jeg ofte skal smøge ærmerne op for at bevise, at der intet gemmer sig der! 🙂
F.s.a. Wennerwald vis-a-vis Steven Hitchcock, har jeg kun her på bloggen set billeder af W’s arbejde, så det kan jeg ikke kommentere.
Umiddelbart falder det dog i øjnene, at SH der jo er en af de 3 Andersson & Shepard expatriates – og idag den eneste på Savile Row – der praktisere A&S berømmede Soft style, drape cut – skærer og konstruere sine jakker på en helt anden måde end andre SR skræddere.
Udover draperingen for og bag, drejer det sig b la. om meget høje og små ærmegab, samt et rummeligt ærme.
Resultatet er en uhyre komfortabel, “sweater” lignende fornemmelse.
Som sagt har jeg aldrig set en Wennerwald,så jeg kender ikke hans konstruktionsteknik. Umiddelbart mener jeg dog ikke at have set benklæder der falder som på ovenstående fotos.
MVH X
@TNN: Ja, jeg er altså ikke enig, men det er vel en smagssag. I min optik er brystlommen langt mere diskret og integreret i jakken, end jeg nogensinde har set en billetlomme være, men det kan vi nok diskutere, til vi går i graven.
@X: Jeg kan kun være samstemmig: Sammenligning kan dårligt foretages ud fra billeder set på internettet.
Man undres over hvid krave og manchetter
Mvh
Danica
Flot jakkesæk, som falder meget elegant. Tusinde tak til hr. X for at lade os kigge med over skulderen!
@Torsten. Var det måske muligt for dig at vise de enkelte billeder? Opløsningen er ret lav på det nuværende 4-i-et-billede, hvorved det flotte håndværks detaljer ikke træder frem.
Hvem kan mon have bestilt denne netop færdiggjorte frakke med gauntlet cuffs: http://www.thesavilerowtailor.co.uk/2011/11/steven-hitchcock-brown-over-coat/
Har jeg ret i min antagelse? 😉
Det glæder mig at både på din blog og i Politiken at læse, at du lige som jeg interesserer dig for skrædderi. Men jeg synes måske, at det er noget ensidigt, at du altid fremhæver Savile Row som det ypperste inde for traditionel skrædderi. For Savile Row ville ikke have været det, det er i dag, hvis det ikke havde været for f.eks. Tommy Nutter (han har oplært både John Galliano og Ozwald Boateng samt lavet tøj til forskellige film, bl.a. Jack Nicholsons lilla jakkesæt i Burtons Batman-film fra 1989), der i 1969 revolutionerede Savile Row. Så Savile Row er altså ikke mere traditionel og klassisk, end at man her har forstået at følge med tiden, at ændre sig, for at overleve, og det er f.eks. Ozwald Boateng et strålende eksempel på: http://bit.ly/tW6Sq8
Desuden er Savile Row blevet et slags brand, mange virksomheder sælger sig selv på, og hvor der kommer alt mulig tøj fra: fra Abricombe & Fitch til håndlavede jakkesæt. De fleste jakkesæt fra skrædder-brand’ene er dog made-to-measure – noget skal jo betale for den meget dyre husleje! – mens andre er flyttet væk fra gaden til dem ved siden af. Savile Row er simpelthen blevet for stor en turistattraktion.
Og så synes jeg ikke, at man kan holde design og håndværk oppe mod hinanden, når det egentlig er stil, du er talerør for – i hvert fald i forhold til bloggens titel: Stiljournalen. Hvis man kan lide håndværk, så kan man lide hvordan det er LAVET, ikke hvilken stil det har. Og hvis man kan lide design, så kan man lide hvordan det SER UD, ikke hvordan det er lavet. Disse to ting kan spille sammen eller ej. Men de er altså ikke konkurrenter. Så at hentyde til, at et jakkesæt fra Savile Row er mere håndværk, mens tøjet, der blev vist på lavenes årlige opvisning, er mere design giver for mig ingen mening.
For mig at se var budskabet fra flere af skrædderne, f.eks. Sten Martin Jonsson, ved laugenes årlige opvisning at tage udgangspunkt i det klassiske/traditionelle og forny det, så folk af i dag har lyst til at gå med det. Sker der ikke en fornyelse eller udvikling, så uddør håndværket simpelthen – det moderne publikum er, trods krisen, købestærkt, og flere sætter pris på individualitet, men de efterlyser altså meget andet end det klassiske, tredelte jakkesæt i nålestribet
Du hævder, at hvis ikke designet fornyes, så dør håndværket – men det er jo lige præcis det modsatte, der er tilfældet. Viden forsvinder, gammel håndværksmæssig kunnen om eks. forabejdning, materialer og etikette uddør, når folk som Bent går på pension. Bl.a. fordi der er mere fokus på designmæssig fornyelse end den håndværksmæssige kvalitet og traditioner hermed ikke overleveres. Hermed ikke sagt, at man ikke skal forny sig – For i stedet skabes der nye landvindinger og erfaringer, men personligt savner jeg tyngde og refleksivitet i den nyere mode. Torsten formår for mig netop at koble mode og håndværksmæssige traditioner, og det er heri stilen ligger for mig. Her finder jeg den omtanke, jeg savner, ikke mindst i forhold til håndværket. Smag og behag kunne man påstå, men jeg ved godt hvilke af mine klæder, der holder længst. Jeg kan ikke udtale mig om kvaliteten i Sten Martin Jonsson arbejde, men hvis man kan lide den type design, kan man med fordel brug style.dk og lehype.dk.
Hvor om alting er, så forstår jeg ikke dit problem med den konflikt, du synes at mene, der hersker på bloggen mellem, hvordan tøjet SER UD og hvordan det er LAVET, blot fordi der findes større klangbund i Savile Row end kreationerne fra laugenes opvisning. Men det er et interessant indspark du kommer med.
Hr. M
Kære Anonym,
Jeg mener bestemt ikke, at det håndværksmæssige uddør, fordi man måske modernisere stilen eller kombinerer det mere traditionelle med noget nyt. Der er flere – ikke mange, men flere end Bent Wennerwald! – der mestrer de gamle teknikker. Og Bents butik er jo også blevet overtaget af en yngre skrædder, som kan føre den gamle tradition videre – og forhåbentlig give sit bud på fremtidens skrædderi. For mig ligger problemet i, at Stiljournalen blive ved med at hænge fast i, at det nålestribede jakkesæt syet i Savile Row model 1980 er det eneste rigtige kvalitetsskrædderi. Og har man den konservative holdning, så er der altså ikke meget plads til generationen fra årgang 1985 og fremefter, for de efterspørger altså noget andet og mere modernet skrædderi.
Jeg har selv en hel del skræddersyet tøj – noget af det er meget traditionelt, mens andet er nyskabende, skævt og anderledes. Men fælles for det hele er, at håndværket og kvaliteten altid er i fokus, at der er masser af lækre håndsyede detaljer, og at der er brugt en masse tid og omtanke på udformningen. Fordi designet, ideerne og materialet kan være anderledes, så er det ikke ensbetydende med, at det gamle håndværk går i glemmebogen. Det er jo det, skrædderi handler om.
Karen,
Design og håndværk er ganske rigtigt ikke konkurrenter. Du nævner Tommy Nutter og han er et fint eksempel. Han er ganske vist kendt som “the rebel of the Row”, og det er helt klart at hans flamboyante designs ruskede op i det etablerede, men håndværksmæssigt var han bundtraditionel. Håndværket var altid grundstenen. Som jeg ser det, er Torstens, retmæssige, anke, at håndværket ofte lades ude af ligningen i dag – det er designet, det individuelle udtryk, eller hvad det nu kaldes, der er i føresædet. Hvis det fortsætter, forsvinder håndværket på et tidspunkt. Det betyder ikke, at design og individualitet ikke har noget at gøre med skrædderiets fremtid, men hvis det er det eneste, der holdes for øje har skrædderiet ingen.
For øvrigt: Når du siger at de fleste af “skrædder-brand’ene” hovedsageligt er MTM så har du ret – forstået på den måde, at enkelte forhåndværende skrædderhuse i dag i højere grad bør karakteriseres som modehuse end skrædderier. Du nævner selv Boateng. Der er dog stadig ægte skrædderi at finde på Savile Row, og det ville være forkert at påstå at de fleste kun tilbyder MTM. Når det er sagt, har du fat i den lange ende med hensyn til din problematisering af Savile Row som turistattraktion. Det er trist.
Kære Karen
Nu har et par læsere allerede udmærket taget mig i forsvar, men jeg vil godt understrege, at fornyelse af herreskrædderiet helt fint for mig. Det, der er min anke, er det manglende håndelag. Bort set fra enkelt herreskrædder, er det min oplevelse, at ingen aktive skræddere herhjemme kan klippe, sy og tilpasse et jakkesæt, så resultatet tåler sammenligning med godt udenlandsk herreskrædderi. Jeg ville oprigtigt ønske, det var anderledes – det ville være fantastisk med fire-fem dygtige herreskræddere i DK, men jeg kan ikke skønmale, hvad jeg ser. Hvis man føler sig stødt over min vurdering, vil jeg opfordre at få syn for sagen selv, hvis man er på rejse i London, Italien, Paris og andre steder, hvor herreskrædderiet stadig praktiseres.
VH Torsten
Kan nu ikke lade være med at spekulere på, hvem der ville bestille disse old-school jakkesæt her i Danmark, hvis man nu besluttede sig for at lave dem igen. Tilmed Bryan Ferry, der har været Savile Row’s fortaler i mange år, er jo nu gået over til H&M… Og Kongehuset bestiller jo sine jakkesæt i Thailand.
Skrædderi handler jo nu engang meget om kommunikation med kunden – at udføre det kunden ønsker. Og der ligger jo en stor del af problematikken. Dem der ønsker disse løse jakkesæt køber dem som oftest i butikken, eller bestiller dem made-to-measure. Dem der ønsker noget mere specielt, går til skrædderen. Derfor laver skrædderen ikke ret mange af disse traditionelle jakkesæt, men må lære sig at behærske nye versioner af det klassiske håndværk. Ligesom han har gjort i hundredvis af år.
En anden ting jeg undrer mig over, er, hvorfor der lægges link til denne blog på Skrædderlaugets officielle Facebookside (Skrædderlaugets Venner) da forfatteren samtidigt kritiserer Skrædderlaugets håndværksmæssige viden? Måske er der et ønske om at starte en debat om hvad dansk skrædderi nu engang er?
Mvh. Sten Martin
Sten Martin, igen: jeg har ikke noget imod, at en herreskrædder syr et anderledes og stærkt individualiseret jakkesæt. Det kan ligefrem være spændende og lærerigt at følge. Jeg kan fx lide følge ham her:http://davidetaub.blogspot.com/
Jeg har til gengæld noget imod manglen på håndværksmæssig kunnen, før man kaster sig ud i alle mulige eksperimenter og lader kunden betale gildet. Ydmyghed, det er vel kodeordet.
Mht. Skrædderlauget er det (oprindelig) en organisation for herreskræddere, og det er såmænd blot derfor, jeg poster på dens FB-side engang imellem.
Når det er sagt, kunne det være spændende at debattere herreskrædderiets rolle i dag. Jeg stiller gerne op!
VH Torsten
Kære Torsten
Mht. til Skrædderlauget, så er det siden længe et laug for både dame- og herreskræddere, og det samme er tilfældet i Sverige. Det ser man hvis man læser på Skrædderlaugets hjemmeside. Herreskræddere er i minoritet i alle det nordiske lande, fordi der simpelthen ikke er kunder nok. Mænd i den tidligere målgruppe vælger anderledes i dag. Derfor bliver man nødt til at bredde sin ekspertise. Mange i samfundet taler om det “ægte skrædderi”. Få ved hvad det er. Færre vil betale for det.
Videre ville jeg nok sige, at din påstand om at “kaste sig ud i alle mulige eksperimenter og lade kunden betale gildet”, nok ville passe bedre på danske politikere end på skræddere. (I øvrigt en ikke særlig ydmyg kommentar, hvis man spørger mig. Men måske er det kun skræddere der skal være ydmyge?) I mitt skrædderi eksperimenter vi gerne – men kunden ved altid præcis hvad han går ind til. Det bliver forklaret meget tydeligt undervejs – ex. når man ikke vil have så polstrede jakker som David Taub’s. Hvis man ønsker noget der ikke er helt traditionelt, ja, så er det en risiko der bliver taget sammen.
Til sidst er jo skrædderiet i forvejen et meget klemt erhverv herjemme. Der er ingen ekonomisk eller politisk støtte at hente nogen steder fra. Derfor ønsker vi som skræddere nok bare ikke en yderligere generalisering af en lægmand, om at vi i flok ikke kender vores fag. I både England og Frankrike er de stolte over sin skrædder-tradition, både den klassiske og den kreative. Her hjemme har vi netop lukket de statslige skrædderuddannelser. “Vi skal ikke længere sy i hånden.” bliver der sagt. Det bliver i stedet for, til en krig om stil, smag og hvad der ses som korrekt. En strid der i øvrigt er pågået i mange, mange år…
Men, hvis man nu ser på hvad Savile Row selv mener om bespoke skrædderi, så handler det ikke så meget om hvordan stilen er, det handler mere om at holde lønnede lærlinge, føre intelektuel viden videre, at promovere London som herreskrædderiets hovedstad og at lancere og udføre specifikke skrædderteknikker. Der bliver i stort set ikke diskuteret hvordan tøjet skal se ud. Fordi netop dét, ændrer sig jo. (Se mere på http://savilerowbespoke.com )
Derfor bliver det lidt pudsigt, i hvert fald for en skrædder, hvis man som fortaler for Savile Row-skrædderi, stiller op design mod håndværk, som du gør i netop dette blogindlæg.
Mvh. Sten Martin
Sten Martin skrev:
…din påstand om at “kaste sig ud i alle mulige eksperimenter og lade kunden betale gildet”, nok ville passe bedre på danske politikere end på skræddere. (I øvrigt en ikke særlig ydmyg kommentar, hvis man spørger mig.
Jeg har prøvet at få syet en jakke hos en dansk skrædder, og det lykkedes ikke i første omgang. Skrædderen blev ved med at påstå at alting var som det skulle være og fremhævede diverse fine detaljer i stedet for. Jakken sad ikke, som den skulle, men det kunne skrædderen ikke se, det havde angiveligt med “stil” at gøre. Under den indledende samtale påstod skrædderen – og påstår stadig – at det var/er “rigtig skræddersyet, håndsyet indlæg, lærredopsyning, 3prøver”…
Den anden jakke blev en del bedre, men den er skåret pæreformet, dvs for smalt foroven. Der gik ikke længe, før foret gik op under ærmerne. Så jeg har undervejs måttet sande, at vedkommende faktisk ikke havde de færdigheder, som det blev påstået over for mig som kunde.
Derfor synes jeg, at Torstens kommentar er helt på sin plads. I mit tilfælde var mødet med en dansk skrædder en dyrkøbt erfaring.
Ellers bifalder jeg opråbet for mere farver og variation, og jeg synes at Timothy Everests blog i den henseende er inspirerende.
(PS Man behøver ikke altid være kunstner/håndværker/musiker selv for at se om noget er stor kunst/godt håndværk/god musik. Just my 2 cents, og jeg indrømmer gerne, at jeg er lægmand)
Kære Potter,
Som i ethvert andet fag er der folk, der er gode og dårlige til deres job – og her er skrædderiet selvfølgelig ingen undtagelse. At du har haft et par uheldige oplevelser er selvfølgelig trist. Dog undrer det mig, at du er gået til den samme skrædder to gange, når du nu i første omgang var utilfreds. Jeg ville personligt have valgt en anden!
At gå til en skrædder kræver langt mere, end at købe tøj færdigsyet. Man skal vide, hvad man som kunde vil have – og det skal man kunne formidle videre til skrædderen, lige som denne ditto skal kunne gøre det klar for kunden, om det kan lade sig gøre – og hvordan. Det kræver noget af begge parter.
Jeg synes bestemt ikke, at skræddere skal være ydmyg – de skal være stolte af det håndværk, de mestrer som nogle af de få. Op i r… med jantelov og ydmyghed! Et utal af folk i Danmark er kendte for bare at kunne larme op og tage sig ud, men kun et fåtal af dem kan reelt bidrage med noget af faglig værdi! Jeg synes, at alle dem, jeg kender til i Skrædderlaugen, er gode til deres håndværk på hver deres måde. Skal man kritiserer dem for noget må det være, at de ikke er særlig gode til at sælge sig selv og det, de kan. Det må der laves om på!
Hvis dit kendskab til dansk skrædderi kun er er begrænset til én skrædder, så synes jeg, at du skal prøve med en anden. Jeg er sikker på, at Skrædderlauget kan være dig behjælpelig med det.
Og jeg er også bare lægmand, men med en voksende skræddersyet garderobe og en interesse for altid at lære mere, mener jeg, at jeg har en god baggrund for at udtale mig om faget.
Kære Karen
Jeg forstår udmærket ønsket om at åbne danskernes øjne for skrædderi. Men markedsføring er kun en lille del af udfordringen. Produktet – det, skrædderne kan levere – er generelt for ringe, i hvert fald hvis vi taler herreskrædderi. Og det er her, at ydmyghed er på sin plads. Det har intet med jantelov at gøre, og at en skrædder ikke skal være stolt af sit håndværk, please!
Lad mig sige det igen: Vær først og fremmest en god håndværker. Det vil ikke hindre dig i at være et geni.
VH Torsten
Kære Torsten,
Og det er så her, at vi generelt er uenige. For jeg mener ikke, at de danske skræddere er dårlige håndværkere – og det gør du!
Og dermed vil vores udgangspunkt altid være forskelligt – og vi vil aldrig blive enige.
Kære Karen
Jeg er bange for, der ikke er så meget at være uenig om. Hvis du konkret sammenligner den uddannelse og læretid, som dagens herreskræddere har været igennem, med svundne tider, er forskellen til at føle på. Med mindre vi har at gøre med nogle helt særlige og fra naturen talentfulde herreskræddere i dag, som vi ikke har set før, MÅ de ganske enkelt være på et lavere niveau håndværksmæssigt.
At min egen erfaring så også peger i den retning, er i den henseende mindre vigtig.
VH Torsten
Kære Karen Blum.
For mig er det tydeligt, at du er kvinde. Du har langt flere skræddere og skrædderhuse at vælge imellem. Hvis vi andre ikke finder den stil eller det håndværk, som vi ønsker, hos de 3-4 muligheder, der findes her i hovedstaden, må vi til udlandet. Nej, skrædderlauget kan ikke anvise en vifte af muligheder, for de findes ikke.
Du er meget skråsikker med hensyn til danske herreskrædderes håndværksmæssige kvaliteter (bedømmelse af kunder, tegning af mønster, tilskæring, syning, etc, etc.). Jeg kan ikke rigtigt gennemskue, hvad du bygger dine meninger på.
Vi var mange, der kunne se de åbenlyse håndværksmæssige mangler på Potters jakke, men fik at vide, at “billeder jo snyder.” Det gjorde de ikke, får vi nu tydeligt bekræftet. Potter fik, så vidt jeg husker, et økonomisk attraktivt tilbud om jakke nummer 2. Derfor slog han til (Potter må rette mig, hvis det er forkert).
Hilsen FBJ
Kære FBJ,
Nu kender du jo ikke min baggrund – og ja jeg er kvinde, det fremgår tydeligt af mit fornavn – lige såvel som jeg ikke kender din.
Den skrædder, jeg bruger, syr både til kvinder og mænd, og har bl.a. syet et tredelt ”herre”-jakkesæt til mig, som jeg er vild med, fordi det lige præcis indeholder flere af de klassiske (herre)ting ved et traditionelt skræddersyet jakkesæt samtidig med, at det altså er syet til en kvinde med former.
Og ja, jeg er skråsikker! Det er jeg, fordi jeg i årevis er ”gået til” skrædder, har talt med andre af min skrædders kunder og desuden har interesseret mig for mode og dragthistorie siden jeg var barn. Jeg ved næsten altid, hvad det er, jeg vil have, og efter års samarbejde med skrædderen ved han også, hvordan jeg vil have tingene. Dermed bliver samarbejdet nemmere, fordi begge parter kender hinandens stil og smag.
At Potters jakke ikke var perfekt er vel ikke ensbetydende med, at der ikke findes en anden dansk skrædder, der kunne have syet en jakke til Potter, som han ville have været tilfreds med. Jeg forstår ikke generaliseringen – det er lige som at sige, at ALLE politikere forsøger at snyde i skat, jf. Helle Thornings meget omdiskuterede skattesag.
Kære Karen Blum.
Jeg generaliserer ikke; jeg konstaterer bare, at du har flere muligheder. Det holder jeg fast i. Du er hjerteligt velkommen til at have en mening om og interesse for herreskrædderi.
Efter at Potter fik syet sin (første) skræddersyede og desværre mislykkede jakke kunne han vælge at gå til de erfarne Bent Wennerwald eller Peter Undén i nogenlunde samme prisleje, til den væsentligt dyrere Sten Martin eller til den nyetablerede, men dedikerede Gisle Rosenløwe. Efter min vurdering kunne de alle have udført et bedre stykke arbejde, så på den led er vi enige om, at Potter havde andre muligheder, hvis han kunne magte det økonomisk. Det gjorde han som bekendt ikke, og det må han selv redegøre for.
I dag er Bent Wennerwald historie og mulighederne yderligere indskrænkede.
M.v.h. FBJ
Kære Torsten
Dine konklusioner charmerer virkelig i deres hurtighed, men jeg vil nok aligevel mene at der er nogle ting Karen og du kan være uenige om. Hvis jeg må blande mig, tillader jeg mig at nævne…
1. Design versus håndværk (blogindlæggets titel). Jeg vil jo stadig mene at design ikke burde sammenlignes med håndværk. I hvert fald ikke for at nedgøre den ene part af de to. Lidt som at sammenligne arkitektur med bygningshåndværk – de to fag kan, eller kan ikke, spille sammen, og grænser kan udhviskes, men det er sådan set to forskellige fagområder.
2. Uddannelse og viden. Man burde ikke vurdere en håndværkers genialitet indenfor sit fag, med tiden håndværkeren har været i uddannelse. I de svundne tider du sammenligner med (hvor længe siden er det – 20, 50, 100, 500 år siden?) var der jo slet ingen uddannelse inden for dette fag. Der gik man i lære hos en mester fra en meget ung alder, hvor man sad på bordet og syede i 10-14 timer per dag i en varm beskidt sweatshop, udover at feje gulv, hente brænde, pakke og rydde.* Og efter mange, mange år fik man måske kontakt med en kunde, hvis man ikke var knækket over før det. Lidt som de arbejdere vi bruger i Kina i dag. Sådan har vi besluttet at det ikke skal være i Danmark. Ja, vi har faktisk besluttet at der ingen skræddere skal uddannes mere. Når det så er sagt, så har jeg faktisk uddannet flere (konstruktions)skræddere privat; håndværkere der i dag arbejder i både Danmark, England, USA, Japan, Sverige, Norge og Belgien, der på kort tid har formået at udvikle meget gode evner og resultater. Om de er på samme niveau som svundne tiders skræddere ville være dumt at sammenligne, da vi i dag ikke vil kendes ved de arbejdsformer de svunde tiders skræddere arbejdede under. Men jeg vil bestemt ikke nedgøre nogen af de to. Til gengæld kan de nye skræddere forstå at udvikle de produkter den skiftende skare af kunder ønsker, indenfor herre-, dame- eller kostumeskrædderi. (Sammenlign gerne med uddannelsen indenfor portrætmaleri, eller den nye slags politikere.)
3. Design. Hvis man nu tager de billeder du viser øverst i dette blogindlæg som god dokumentation på smukt og perfekt (Savile Row-)skrædderi, må man jo stille sig lidt spørgende. Håndværket kan vi jo igen ikke bedømme – men som fagmand vil jeg nok spørge mig selv…
– hvorvidt ærmerne måske skulle være lidt mere derjet for at ungå alle de folder bagpå?
– hvorvidt ærmene ikke skulle være lidt længere i indersømmen?
– hvorvidt ærmerne er lidt for poset i forhold til den stramme silhouette?
– hvorvidt vesten er for kort?
– hvorvidt bukserne er for stramme i skridtet i forhold til taljevidden? Der burde måske lægges til på bagbuksens skridtsøm for at ungå alle de folder foran?
– hvorvidt slidserne ikke kunne sys bedre, så slidsbelægningerne ikke slår igennem?
– hvorvidt skuldrerne ikke er lidt for brede til netop denne lidt løse skuldervattering?
Alt kan laves bedre, også Savile Row-skrædderi. Men pointet med skrædderi er jo at det er personligt og levende, at du selv har været med til at skabe dit tøj og at man kan ane de små skævheder. Hvor store de skævheder så skal være, ja det må man gøre op med sig selv, og sin skrædder af valg.
—
*) Til kildehenvisning og stor inspiration: The Tailor – http://www.archive.org/stream/tailorlondon00londrich#page/n3/mode/2up
—
The Tailor – guide to trade (1801), cap. III, page 19:
“However trifling a matter it may be in itself, whether clothes be cut and made in either one mode or another, it is not a trifling affair to him who has to gain a living by making these clothes. Tailors, therefore, if they do not, as indeed they cannot, all assist in leading or introducing the fashion, ought, in every instance, and as a matter of positive duty, to adopt any and every new mode of either cutting out or making up garments, as soon as possible; and should moreover take all possible care to learn that mode perfectly.”
—
Skrædderi er, og har altid været, et erhverv i udvikling.
“FBJ sagde …
Hvem kan mon have bestilt denne netop færdiggjorte frakke med gauntlet cuffs: http://www.thesavilerowtailor.co.uk/2011/11/steven-hitchcock-brown-over-coat/
Har jeg ret i min antagelse? 😉 “
Nej, ikke såfremt de tænker på undertegnede, jeg ville aldrig bære denne frakke.
Håber iøvrigt at de har bemærket at det afbillede sæt er sans gautlets 🙂
“Sten Martin sagde …
Kan nu ikke lade være med at spekulere på, hvem der ville bestille disse old-school jakkesæt her i Danmark, hvis man nu besluttede sig for at lave dem igen. Tilmed Bryan Ferry, der har været Savile Row’s fortaler i mange år, er jo nu gået over til H&M… Og Kongehuset bestiller jo sine jakkesæt i Thailand.”
Bryan Ferry får penge for at stille op for HM – Han er stadigvæk fuldt ud komfortabel hos Andersson & Sheppard samt Rubinacci!
Mvh X
PS Prins joakims uheldige kæmpe jakker er syet hos Chan i Hong Kong.
Kære FBJ,
Bent Wennerwald, Peter Undén og Sten Martin Jonsson har alle mange, mange års erfaring med faget – i modsætning til Potters skrædder. De har opnået deres færdigheder efter mange år ved sybordet, og dermed kan de evt. også tage højere priser, fordi de simpelthen har mere erfaring og kan lave et bedre produkt end en nyuddannet skrædder. Ligesom du og jeg sikkert også er blevet bedre til vores respektive erhverv/jobs via erfaring og hårdt arbejde. Når Potters skrædder har 20 års erfaring, mester vedkommende sikkert også at sy et “perfekt” jakkesæt, hvis et sådan findes. For intet er perfekt, og det perfekte er i øvrigt også bare kedeligt, hvis man spørge mig.
Mht. de indskrænkede muligheder så er det altså os som kunder, der begrænser udvalget. Hvor mange på denne tråd får f.eks. jævnligt syet tøj hos en skrædder? Garanteret ikke mange! Og skal skrædderne blive dygtigere og opretholde deres faglige niveau, så skal de altså have noget at sy! Og da danskerne – mænd som kvinder – synes at foretrække at bruge deres penge på samtalekøkkener, biler og eksotiske rejser – og i øvrigt er ved at falde i svime over Versages H&M’s discount-kollektion – i stedet for på skræddersyet tøj, som holder i mange år, så er det helt naturligt, at udvalget af dygtige skræddere er så få.
Sten Martin, man kan næsten altid påpege mangler i skrædderi, også i skrædderi fra Savile Row. Det ændrer ikke ved, at det står sløjt til med håndværksdelen i dansk herreskrædderi – færdigheden i opmåling, syning og ikke mindst tilpasning af et jakkesæt.
At sløre diskussionen ind i spørgsmål om smag og behag, gør mig næsten ked af det, og bekræfter min bange anelse, at dansk herreskrædderis deroute ikke har nået bunden endnu.
Igen må jeg bemærke, at jeg ikke har noget imod nytænkning inden for herreskrædderiet, blot håndværket forslår.
@X: Tak for svaret og præciseringen. Naturligvis mente jeg Dem 😉
M.v.h. FBJ
Kære Karen Blume.
Jeg har tilsyneladende ikke formuleret mig præcist.
Bent Wennerwald og Peter Undén opererer med samme prisleje som Potters skrædder. Jeg mente således, at Potter kunne have gået til disse to skræddere med samme prisleje, som den skrædder han benyttede.
FBJ
Generelt om design versus klassisk skrædderhåndværk mm.:
Det er en kendt sag at herreskræddere (med en enkelt undtagelse, se nedenfor) ikke kommer fra samme baggrund som deres kunder, og ikke nødvendigvis har samme stilsans, eller bevæger sig i samme (sartoriale), sofistikerede kredse mm.
Dette er en afgørende grund til at kundens input kan være af afgørende betydning for resultatet af “design” delen.
Enhver af disse (top of the top) skræddere vil kunne skære og sy også nye, anderledes designs – og vel og mærke, så de passer perfekt!
Uanset de danske skrædderes kvaliteter/uddannelse, er alene det faktum at de, grundet tidernes ugunst mm., jo kun skær og syer en brøkdel af hvad Savile Row/Italien gør, et uoverstigeligt handikap fsa erfaring og resultater.
Det er rigtigt at Savile Row har ændret sig meget i de senere år, ikke mindst grundet de stigende huslejer. Flere huse har derfor inkluderet RTW i deres tilbud, f.eks Gieves & Hawkes i nr 1 – m e n det ændre intet ved at deres bespoke afdeling fungerne fuldstændig som før!
Rubinacci (undtagelsen) har 60 ansatte i deres bespoke afdeling, men har jo nu også følt sig tvunget til at lave en RTW linie (i høj kvalitet, men nyt design) – men gør det deres skrædderi dårligere?
“3. Design. Hvis man nu tager de billeder du viser øverst i dette blogindlæg som god dokumentation på smukt og perfekt (Savile Row-)skrædderi, må man jo stille sig lidt spørgende. Håndværket kan vi jo igen ikke bedømme – men som fagmand vil jeg nok spørge mig selv…
– hvorvidt ærmerne måske skulle være lidt mere derjet for at ungå alle de folder bagpå?
– hvorvidt ærmene ikke skulle være lidt længere i indersømmen?
– hvorvidt ærmerne er lidt for poset i forhold til den stramme silhouette?
– hvorvidt vesten er for kort?
– hvorvidt bukserne er for stramme i skridtet i forhold til taljevidden? Der burde måske lægges til på bagbuksens skridtsøm for at ungå alle de folder foran?
– hvorvidt slidserne ikke kunne sys bedre, så slidsbelægningerne ikke slår igennem?
– hvorvidt skuldrerne ikke er lidt for brede til netop denne lidt løse skuldervattering?”
Det korte svar på samtlige spørgsmål er: NEJ!
Som “fagmand”burde de vide at jeg sagtens kunne stille op til et fotografi i “Robot Pose” stilling, hvor alle de af dem påpegede “fejl” ikke ville være tilstede – jeg foretrækker imidlertid at vise andre, mere naturlige poseringer, action shots if you will!
De har åbenlyst, på trods af deres “fagkundskab” ingen ide eller viden om, hvad Steven Hitchcocks baggrund og uddannelse (som den eneste og sidste, med såvel en tilskærer s o m en skrædder lærlinge uddannelse på Savile Row, fra Anderssson & Sheppard, hvor hans far iøvrigt er direktør og cheftilskærerer).
Og, således foranlediget, har de ingen ide om hvad den berømte “Soft Style Drape Cut” er for noget!
Hans mangeårige kundes baggrund er ligeledes af en sådan natur,at ovennævnte input er tilsikret.
På trods heraf kan enhver, også på dette top 10 niveau, naturlivis m a r g i n a l t fejle (men som regel kun med den første eller anden opgave for en ny kunde), men det er, med al respekt, ikke tilfældet her – og deres bemærkninger derfor, desværre kun en understøttelse af Torstens pointer!
mvh X
Kære Anonym/Mr X
Tak for oplysningen. Det var forkert af mig at påstå, at Kongehuset får syet sine jakkesæt i Tahiland. Det var selvfølgelig i Hong Kong. Det var jo også der Joachim fik syet sin Livregiments gallauniform.
Og verørende dit jakkesæt – tillykke med det! Det glæder mig meget at se, at du er glad for det.
Kære Torsten
Det gør mig ondt at du bliver ked af det, når vi diskuterer smag og behag. Jeg troede det var netop det, denne diskussion handlede om; smag og behag inden for herreskrædderi. Jeg troede faktisk at det var det dine andre blogindlæg også handlede om, som du linkede til på Skarædderlaugets Facebookside.
At dog binde denne diskussion sammen med din påstand om det danske skrædderi’s droute, er måske at overvurdere os to en lille smule. Ikke?
Nå, tilbage til skrædderiet…
Mvh. Sten Martin
PS: (… deroute…, skulle der selvfølgelig stå.)
Mvh. Sten Martin
Kære Torsten,
Alting handler om udbud og efterspørgsel. Der er få dygtige skræddere i Danmark, fordi danskerne ikke vil betale for at få deres tøj syet af en skrædder. Hvor meget skræddersyet tøj, køber du selv? Det er dyrt og tager tid, så jeg gætter på, at det ikke er meget. Og når 99 pct. af danskerne ikke aner, hvad en skrædder kan, og aldrig ville bruge penge på at få tøj skræddersyet, så er det ganske naturligt, at der er så få skræddere i landet. Danskene vil hellere købe deres tøj i Bilka – Dansk Supermarked er den største enkeltdistributør af tøj i Danmark! Og derfor er det jo helt urealistisk at forvente, at der findes 20-30 top-skræddere i Danmark med 30 års erfaring, når der ingen kunder er, der vil betale den pris, skræddersyet tøj koster.
Efterhånden er den her tråd blevet en kamp om ord – og jeg er ikke interesseret i at diskutere med folk, der ikke vil stå ved deres navn/er anonyme. Respekten for hinandens meninger, håndværk og oprigtig interesse for skrædderfaget er i mine øjne ved at være svære at få øje på. Og dermed er mit sidste ord skrevet her, og jeg vil fortsætte min passion for skrædderi, mode, skæve vinkler etc. andetsteds.
@ Karen Blum
Akkurat!
Danske mænd bruger for 4.000 kr tøj om året, som for langt den største del købesi Supermarkeder!!!!
MVH X
PS der kan være mange grunde (f.eks sikkerhedsmæssige)til at være anonym:-)
@ Sten Martin: Du bliver ved at med fordreje, hvad vi taler om. Lad mig skære det ud i pap: Håndværket – færdigheden ud i at opmåle, tilskære, sy og tilpasse et jakkesæt – har det ikke for godt herhjemme, hvad der har været flere eksempler på på Stiljournalen – uden at jeg skal gå i detaljer.
Smag og behag er skam vigtige størrelser, men de skal ikke sløre, at der også er et håndværk, der skal bemestres og forudsætter god stil.
@ Karen: Mr. X er ikke anonym. Jeg kender ham, og i øvrigt signerer han altid, ja, “Mr. X”.
Og så tror jeg, diskussionen snart kan lukkes 🙂
Ja Torsten, selvfølgelig ved du, hvem Mr X er – det gør jeg også! Det er ikke svært at se.
Men at deltage i en debat anonymt/under synonym er for mig useriøst – uanset hvad begrundelsen så er. Hvis man ikke kan stå ved sine holdninger med navn, så skal man lade være med at give sin mening til kende. Sådan er min holdning, men deri er vi – som med skrædderiet – sikkert også uenige.
Og så har jeg ikke mere at sige her – over & out!
Alle deltagere ønsker på en eller anden måde mere skræddersyet. De fleste her har prøvet flere skræddere. Det er fællesnævneren. Nogle efterlyser mere farve, andre mere gedigent håndværk, og nogle måske begge dele. Det må da være muligt at komme frem til en fælles diagnose. Hvad skal der til, for at få en blomstrende “skrædderscene”?
Det er lige før, man skulle holde et lille symposium om emnet.
(PS Nicknames har været almindelige her fra den spæde start. Ingen debat er blevet useriøst af den grund)
Kære Potter
Jeg er fuldstændig enig med dig. Hørt! Og du må meget gerne komme med dine forslag og synspunkter til Skrædderlauget – http://skraedderlauget.dk/ Vi er åbne for forandring. Vi har jo nu diskuteret skrædderi, med først vores kunder og kollegaer, senere industrien og uddannelsesinstitutionerne, i over 700 år. Velkommen!
Kære Alle,
Jeg har læst alle kommentarerne og hold da op hvor kan skrædderi få sindene i kog og skille vandene:o)
Jeg interesserer mig også meget for mode, men har dog endnu til gode at få noget syet hos en skrædder.
Da jeg læste jeres kommentarer vedrørende Bryan Ferry kom jeg til at tænke på dette klip fra programmet Den 11. time, hvor Bryan Ferry roser Morten Søkildes tøj http://www.youtube.com/watch?v=6Q2OWvD0ziU&fb_source=message
Jeg syntes dengang, at Søkildes tøj var interessant og senere læste jeg et sted (har desværre glemt hvor) at det var skrædder Steen Martin Jonsson der havde syet det hele. så Bryan Ferry der jo altid er meget velklædt, har altså rost en dansk skrædder for dennes håndværk
Jeg synes debatten om kvalitet er spændende men jeg undrer mig over, hvordan i alle kan brænde for skrædderi og så alligevel er så uenige?
Med venlig hilsen
Jan Poulsen
@Jan Poulsen
“Jeg synes debatten om kvalitet er spændende men jeg undrer mig over, hvordan i alle kan brænde for skrædderi og så alligevel er så uenige?”
Måske fordi vi ikke brænder for
“skrædderi” – men for godt designede,personligt tilpassede, velskårene, perfekt syede klædningsstykker!
mvh X
@”Karen Blum sagde …
Ja Torsten, selvfølgelig ved du, hvem Mr X er – det gør jeg også! Det er ikke svært at se.
Men at deltage i en debat anonymt/under synonym er for mig useriøst – uanset hvad begrundelsen så er. Hvis man ikke kan stå ved sine holdninger med navn, så skal man lade være med at give sin mening til kende. Sådan er min holdning, men deri er vi – som med skrædderiet – sikkert også uenige.”
@Potter
“(PS Nicknames har været almindelige her fra den spæde start. Ingen debat er blevet useriøst af den grund)”
Kære Fr. Blum
Må jeg ikke opfordre til at De måske prøver at følge diskusionerne på nogle af de ledende,almindeligvis anerkendte internationale sartoriale diskussions fora; såsom f.eks.London Lounge og Style Forum.
Udover at den, (tiltrængte? :-)viden og erfaring, man her vil kunne tilegne sig – vil de kunne konstatere at 99% af medlemmerne optræder med nom de plumes – eller med tanke på den ophedede debat i denne tråd – nom de guerre! 🙂
MVH X
Jeg stiller gerne op til en diskussion “face to face” men uden navn med dem!
Men det helt store problem for danske herrer skræddere er vel at der ikke er ret mange der rent faktisk ved de findes.
Personligt har jeg selv troede, før jeg fandt stiljournalen, at det erhverv var gået bort, og erstattet af tøjbutikker, og Armani og Hugo Boss var “toppen” af fødekæden så at sige.
Og her i er problemet.
Når den yngre generation, jeg er kun 25, ikke kender til skræddere, så får skrædderne ikke noget at lave, hvilket så giver “dårligere” skræddere, hvilket så igen gør giver færre kunder.
Men hvis skrædderne begynder at gøre mere opmærksom på de eksistere, kan der komme gang i dansk skrædderi igen.
Om det så “bare” er tilpasning af et par bukser, jakke, eller få syet et helt sæt tøj er lige meget.
Er man først inde, og er tilfreds, så kommer man igen. Men det kræver jo at man ved hvor man skal lede.
Og det her er så en opfordring til stiljournalen.
Kunne du ikke lave en liste med de danske skræddere, skomagere og hvad der ellers høre til, med navn, adresse, hjemmeside og evt. links til dine artikler om de forskellige, så det var nemt og enkelt at finde.
Og evt skrive en “skrædderi for begyndere” der lå som en separate arktikel.
Kasper
@ Kasper, tak for at bringe dine erfaringer videre. Du har en pointe i sammenhængen mellem efterspørgsel og opøvelse af erfaring. I første omgang kan jeg anbefale følgende link om dansk skrædderi: http://stiljournalen.blogspot.com/search/label/dansk%20skraedderi
Skomagere, der kan sy sko på traditionel vis, er der ikke mange af, måske kun en. Han er her: http://stiljournalen.blogspot.com/2011/08/handlavede-sko-efter-mal-i-slagelse.html
VH Torsten