Prins Henrik blev engang spurgt af en reporter, hvordan man skal holde på et vinglas.
“Di ær ik så vigtigt, bar’ man ka tøm’e det!” svarede prinsgemalen med stort smil og tømte indholdet det glas, han havde i hånden.
Ganske befriende.
Lidt i samme lette tone er det at tale med Mathilde Rude fra Garance i Rungsted om vin. Der er ingen vigten sig, skønt hun som vinleverandør til blandt andet Kong Hans, er en af dem, der kunne have licens til det. Hun fortæller bare oprigtigt, begejstret og nuanceret om vinens verden. Hør engang.
Hvad er den rette vin til maden?
Det afhænger af, hvilken mad du vil lave, og hvilket smagsindtryk, du kunne tænke dig at opleve. En god idé er at tænke de grundlæggende elementer ved sødme, syre, fedme og bitterhed igennem. Det lyder besværligt, men det behøver det ikke at være. Det kræver egentlig bare, at man for sit indre blik gennemgår sine råvarer. Er man for eksempel ude i en traditionel skaldyrsmenu med rejer, hummere, krebs, krabbe, aioli og brød, er smagsbilledet i grove træk noget sødt, salt og en smule fedme og syre.
Tænk så på vinen. Skal den komplimentere eller spille op til måltidet? En fed kraftig hvidvin eksempelvis fra Languedoc med druer som Rolle og Rousanne kunne skabe en blød harmonisk baggrund til dit skaldyrsorgie. Ellers er der godt modspil i en friskere mere syreholdig og blomstersmagende vin eksempelvis baseret på Sauvignon Blanc-druen. Klassikeren er en Sancerre fra Loire, men er druen vokset op i New Zealand, er der ikke tale om en sart sprød og uskyldig drue. Derimod vil smagen være kraftig, næsten fed og meget blomstrende, hvor syren kan være tonet ned.
Hvilken fase er den vigtigste i en vins vej til verden?
På vej ned gennem halsen. Det er jo derfor det eksisterer. Ellers er det, når vinmageren i forhold til flerdruevin laver sin assemblage, eller blander vin fra sine fade. I en klassisk Rhone-blanding, hvor basen er Syrah og Grenache, justerer man først forholdet mellem de to for at skabe den optimale smag og balance. Derefter “krydres” med Mourvedre i rette mængder. Lidt forenklet er det som at krydre en madret med timian, basilikum og oregano for at skabe den rigtige smag. Vinmageren skal dog også tænke nu-og-her smag samt aldring ind. Vinens vigtigste fase ligger også i beslutningen om, hvad den skal blive til. Er målet storproduktion, kult, eller bare noget at være stolt af? Er der tale om ægte kærlighed til en vin, og bliver den puslet om gennem sit liv på marken og i kælderen, skinner det gode håndværk også igennem i smagen. Venstrehåndsarbejde kan smages.
Hvor meget betydning har indpakningen (historien, etiketten mv.), og hvor meget betyder selve vinen for smagsoplevelsen?
Etikette og historie og anmeldelse er vigtig, hvis man ikke kender vinen. En lidt anderledes etikette fortæller ofte, at vinmageren har gjort sig nogle tanker om det, der er i flasken. Og så er der alle undtagelserne. Eksempelvis er mange spanske vine præget af anderledes grafiske etiketter, uden at det nødvendigvis smitter af på indholdet. Og de fleste Bordeauxvine har kedelige meget klassiske etiketter til nogle fantastisk interessante og komplekse vine.
Angående historier, så lever vi i historiefortællingens tid, hvor alle gode historier bidrager til at gøre et produkt ekstra interessant. Vi har en kultvin fra domænet La Peìra lavet af Rob Dougan, der står bag soundtracket til the Matrix og har spillet med Madonna, Kylie Minogue og U2. Dougans vinmager har trådt sine barnesko på Chateau Margaux, og vinene scorer hele tiden højt på Parkerskalaen ligesom Jancis Robinson, en engelsk anmelder og guru, også har lovprist vinene.
Fortæller jeg denne historie til vores kunder, vælger de stort set i 99 % af tilfældene denne vin frem for en anden mere historieløs vin. Gode historier skaber nemlig merværdi. Går køberen af vinen hjem og fortæller samme historie, som jeg har fortalt, til sine gæster, vil de også forlade bordet med en større oplevelse, end da de satte sig.
Gode historier kan dog ikke give kunstigt åndedræt til dårlige vine. De kan hjælpe dem lidt af sted, men facts er, at hvis vinen ikke er god, har man ikke lyst til at drikke den.
Hvornår skal man drikke vin?
Altid. Vin kan drikkes til stort set alle lejligheder. Det gør jeg i hvert fald. Så længe man altid holder det på et festligt niveau, så kan vin være utroligt stemningsskabende. Hvad er bedre end champagne, den dag bilen brød sammen? Så kan man da kun grine lidt ad det.
Hvad hedder den bedste vin, du har smagt?
Den store kultvin Petrus har været en kæmpe oplevelse at smage. Smag kan jo ikke gøres op i penge, og sådan en sag kan koste op til 16.000 kr., og det er jo lidt svært at sige, at en vin er det værd smagsmæssigt.
Omvendt bruger jeg altid oplevelsen til at smage andre vine op mod. Samme fornemmelse har jeg haft med en Kistler, DRC Richebourg, Cheval Blanc og Pingus, som er fantastiske vine og andre vigtige skalpe i mit
smagsunivers.
Besøg Mathilde Rudes vinfirma Garance her.
Foto: Privat
Hej Torsten
Spændende indlæg fra din blog….herligt med lidt supplement (bestemt ikke ment som afveksling) til det mere typiske beklædningstema.
Jeg fornemmer din interesse for kvalitetsprodukter/oplevelser. Såfremt det passer dig kunne man godt i endnu højere grad inddrage hvor sådanne mulige produkter og oplevelser forefindes København.
Tak for din blog.
Hej Thomas
Tak for kommentaren. Jeg søger, det bedste jeg har lært, men kvalitetsprodukter er ikke Københavns stærke side, ikke på tøjfronten da. Men hvis jeg udvider produktkategorien, kan det jo være, der dukker noget op. Vi kan jo bestemt en ting eller to i København.
VH Torsten