Fra Cavling til øl
Jeg mødte Carsten Berthelsen gennem Ib Henrik Cavling. Carsten Berthelsen havde skrevet en længere artikel om den sælsomme forfatter. Da jeg efterfølgende søgte på Carsten Berthelsen, gik det op for mig, at han ikke blot er en ekspert i Efterkrigstidens triviallitteratur. Han er også noget, der ligner en Danmarksmester i øl. Han har skrevet hele otte bøger om den udbredte drik, holder foredrag om emnet og er rejsefører på ølekspeditioner, specielt til Belgien, som han har en dyb veneration for.
Det endte med andre ord i et interview med Carsten Berthelsen om øl.
Hvordan blev din begejstring for øl vakt, Carsten?
Jeg tog i min grønne ungdom på nogle pragtfulde rejser rundt i Europa. I 1972 kom jeg til Bruxelles, hvor jeg på Grand Place bestilte en Roquefort 10. Den smagte guddommeligt. Jeg troede, angivelsen 11,3 var prisen, men nej, den var alkoholprocenten …
Jeg rejste videre til Prag samme sommer. Der drak jeg en Urquell Pilsner i et kæmpe øltempel på rådhuspladsen tappet direkte fra tankvogn. Du kan sige, jeg rejste fra det overgærede øl i Belgien til det undergærede øl i Tjekkoslovakiet. Det var en dannelsesrejse for mig. Jeg ville ikke tage til Frankrig, for det gjorde alle dengang og kastede sig over de gode vine. Jeg ville hellere til vort elskede Mellemeuropa.
Hvordan lyder den moderne øls historie?
Den moderne øltradition opstod mellem den 48. og 51. breddegrad fra Belgien over Bayern til Tjekkiet. Der har man det bløde grundvand, god, toradet byg og udstrakte humlemarker. Der finder man også de første seriøse spor af en ølkultur, der opstod i den periode, som vi betegner som Bondestenalderen.
Hvilket årstal er vi i?
1840’erne.Da begyndte den europæiske masseproduktion af øl. Store bryghuse opstod i Tyskland, Belgien, Tjekkiet og Nederlandene – og Danmark. Jacobsen stiftede Carlsberg i 1847. De store bryghuse erobrede hurtigt store markedsandele fra de gamle, små bryggerier på landet. Der indtager Belgien dog en særstilling, for den gamle bondebrygning blev holdt i hævd parallelt med, at der selvfølgelig også blev bygget store huse, som fx Stella Artois. De nye bryghuse satsede på øl, man kan drikke i store kvanta. Det måtte helst ikke være for stærkt til det hårde, daglige arbejde. Man havde tre kvaliteter: Det stærke til fest, søndagsøllet og det lette øl til dagligdagens tørst.
Hvad er forskellen på undergæret og overgæret øl?
Vi skelner mellem det undergærede øl, lagerøllet, og den overgærede øl. Det undergærede øl gæres koldt mellem otte og 15 grader, så gæren falder til bunds. Når man brygger overgæret øl, anvender man en gær, der udvikler øllet varmt mellem 15 og 25 grader. Gær og aromastoffer stiger op til overfladen og giver et komplekst aromatisk resultat.
Tager vi den undergærede lagerøl, har vi to generelle typer, dels den mørke, bayerske lagerøl brygget på mørk malt, og dels den lyse, tjekkiske pilsner brygget på lys malt.
Stik mig en bajer, sang Rock Nalle. Hvad er en bajer egentlig?
Hæ, hæ, det er nemlig sjovt. “Bajer” betyder en øl fra Bayern, og den begyndte man at tale om i 1800-tallet, fordi Jacobsen bryggede det mørke lagerøl, som han blev uddannet i at skabe i Bayern. I 1890’erne kastede Tuborg sig så med stor succes over at brygge en lys lagerøl, en pilsner. Den blev med tiden til “Vores øl”, kan vi sige med et nyere slogan fra Carlsberg. Den mørke, bayerske øl gled samtidig ud. Men slangordet “bajer” hang ved og begyndte, lidt misvisende kan man sige, at betegne en pilsner.
Hvordan ser du på mikrobryggeriers indtog?
Vi havde ølstrejken i 1984-85, hvor man var nødt til at importere øl, fx øl fra Pilzen i Tjekkoslovakiet, og da opdagede man, at “hov, den smager da ikke så ringe”. Med Murens fald begyndte så en stor turisme til Prag, der yderligere åbnede danskernes øjne for andet end Tuborg og Hof.
Selve betegnelsen mikrobryggerier stammer fra USA. Du husker Jimmy Carter? I 1979 legaliserede han “home production” af øl og alkohol. Noget var i gære bogstaveligt talt. Amerikanerne fornyede den engelske stilart Pale Ale, India Pale Ale, Porter og Stout – og skabte American-Style Pale Ale med humle dyrket i Californien.
Anders Kissmeyer, der åbnede Nørrebro Bryghus, var en af de første, der efterlignede stilen fra de amerikanske mikrobryggerier og de medfølgende “brew pubs”, hvor man laver øllet og spiser på stedet. Det var i starten af 1990’erne. Siden gik det slag i slag.
Hvor går man ud og drikker god øl i København?
Hvis du har lyst til en sjov dannelsesrejse i lagerøl, kan du indlede din ølrejse på Cafe Svejk på Frederiksberg. Der drikker du en håndbrygget tjekkisk øl. Derfra går du til Berliner Bar, hvor du drikker en tysk lagerøl. Dernæst spadserer du videre til Vinstue 90 på Gammel Kongevej 90 og får dig en velskænket dansk pilsner.
Hvilke øl er dine yndlingsøl?
Rochefort 10 er min skæbneøl. En anden øl, jeg må nævne, er Westmalle Tripel, som er lavet på lys malt og er 9,5 %. Den er fremragende til fisk med smørsauce.
En dejlig amerikansk øl er Sierra Nevada Torpedo. Den smager helt fantastisk, en rigtig John Wayne-bajer på 7,2 %. Den har en vidunderlig aroma og en velkomponeret bitterhed.
Jeg vil også meget gerne have en Old Gambrinus Dark fra Hancock. Den er udsøgt til en dansk frokost.
Hvordan sætter man øl til maden?
Der er to skoler. Enten spiller man mod maden eller med maden. Så hvis maden har sødlige komponenter, kan man spille op til sødmen. Man kan for eksempel drikke Roquefort 10 til sin pannecotta. Mange mener, at hvidvin er godt til asparges, men jeg foretrækker en øl med en bitterhed, der kan matche asparges. Mørkt øl er godt til mange danske stegeretter.
Du er knyttet til Danske Ølentusiaster?
Ja, som menigt medlem, men jeg er ikke organisationsmand. Jeg elsker dem meget højt. De har eksisteret i 21 år nu. Det var i 1998, at nogle djøff’ere satte sig på et værtshus i Odense og stiftede foreningen. De igangsatte ret hurtigt herefter en årlig ølfestival.
Hvorfor har du det danske og belgiske flag siddende i dit jakkerevers?
Onde tunger påstår, det er fordi jeg har drukket så mange belgiske øl. Men jeg mener, Belgien er et overset rejsemål, det har jeg insisteret på siden 1972. Hvorfor ikke tage sin hustru med på en romantisk weekendtur til Belgien i stedet for Paris?
Belønnet med medalje
Slår man op på Carsten Berthelsens hjemmeside, kan man se, at Belgierne er blevet opmærksomme på hans entusiastiske virke. Han har modtaget den belgiske konges ridderorden, og i november 2018 overrakte den belgiske bryggeriforening en medalje til ham.
“Carsten Berthelsen har gennem sin virksomhed som forfatter til talrige bøger, i sin egenskab af rejseguide og foredragsholder sat fokus på Det Gode Øl og ikke mindst Det Belgiske Øl. Det skal belønnes,” stod der i begrundelsen.
Carsten Berthelsens bøger om øl
- Ølrejsen
- Godt bryg, god mad
- 50 øl du skal smage før du dør
- 24 øl du skal smage før det bliver jul
- Juleøl – skik og brug
- Ølrejsen til Prag
- Ølrejsen til Berlin
- Øl for enhver smag
Intet slår en Krudtugle !
Ølhunden
Sidst jeg havde fornøjelsen af at snakke med Carsten Berthelsen, var til DØE’s ølfestival. Vi havde en hyggelig snak, da Carsten pludselig sagde. I må have mig undskyldt. Jeg skal ud og hælde denne her øl ud. Hvortil han tilføjede med alvorlig mine. Den er alkoholfri 😄
Brugte ofte Carsten som ekspert i min tid som magasinjournalist. Et behageligt og ekstremt vidende menneske.