Knud Romer, forfatter, reklamemand m.m., har et udmærket program på Radio 24/7, der hedder Romeriget. I tirsdags var emnet sko, og jeg deltog sammen med en håndfuld andre mennesker, der på forskellig vis ved noget om dem, skoene.
Jeg var med den første time, da samtalen (mest) gik på herressko. Den anden time om kvindesko skippede jeg. Jeg tror, udsendelsen faldt både lærerig og underholdende ud. Jeg ville gerne have fortalt endnu mere fra herreskoenes mikrokosmos, og jeg måtte lave nogle næsten uanstændige populariseringer om fx “Verdens bedste sko”. Men sådan er vilkårene, når minutterne ruller, og man skal dele dem med andre.
Uhhhh det er jo mit yndlingsemne! Tak for tippet 🙂