Årligt
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Månedligt
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
49 kr. om måneden inkl. moms.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar
Test af jeans hos Brund
Brund er landets bedste butik med jeans og denim. Siger nogle. Holder påstanden? Vi har testet jeans i kælderbutikken i Nrd. Frihavnsgade i København og fælder en dom.
Læs mere
Twillbukser til efterår og vinter
Sådan bruger du bomuldsbukser rigtigt inden for klassisk tøj. Og der køber du dem.
Læs mere
De bedste striktrøjer
Hvor finder man sin pullover af cashmere eller uld? 10 gode europæiske mærker.
Læs mere
Tweed på tre måder
Der tales meget om tweed, men få bærer klædevaren. Nogle eksempler på, hvordan man gør det med bravour, nu da løvfaldet nærmer sig.
Læs mere
Interview med Bernhard Roetzel om klassisk herremode
Eksklusivt interview med Bernhard Roetzel, forfatteren til den mest sælgende bog om klassisk herretøj. Vi taler om herremodens forandring, kunsten at instruere en skrædder og en skomager, de bedste butikker i Tyskland. Med mere.
Læs mere
Farver til mænd – rigtigt og forkert
“En mand bør aldrig undervurdere vigtigheden af farver,” står der i en autoritativ bog om klassisk herretøj. Alligevel gør manden det igen og igen. Den velklædte mand viser en vej frem.
Læs mere
Test af herrebukser fra Mod
Herrebukser med en traditionel, høj talje er svære at finde. Butikken Mod har dem. Men er de gode nok? Vi har testet dem.
Læs mere
Den omtalte strikjakke: http://fashionforum.dk/2012/11/08/margrethe-vestager-vi-skal-vaere-stolte-af-vores-handvaerkstraditioner/
Her er navne på deltagerne vi ser på dine fine billeder.
1-6: Karina Mott, Mott skrædderi
7: Charlotte Wiegand, Wiegand
8: Sten Bergström
9: Margrethe-Skolen
10: Mathilde Førster
11: Lina Christensen, Tactus
12-13: Johnny Alexander Wichmann & Jan Michael Strømberg
Wichmann Couture
14-15: Ane Rønne, Rønne Skrædderi
16: Tina Bancroft, Bancroft Copenhagen
17-18: Troels Uldall
19-20: Sten Martin Bespoke Tailoring
Mange hilsener
Johnny Alexander Wichmann
Skrædderlauget
Rigtigt fine takter fra Mott, synes jeg. Jeg gad vide om hun selv har syet skjorterne også – de er ikke værst.
Tak for kommentaren!
Ja alt er syet i Mott skrædderi også butterfly og slips.
Horn Brillerne er desuden også håndlavet fra Cold og Heggem.
Karina, jeg har i oktober (til artiklen “Klassisk på sin egen måde”)stillet følgende spørgsmål til Torsten: ” Jeg har et generelt spørgsmål. Torsten skriver jo meget om det håndlavede. Hvor stor en del af Peter Undèns jakker (og bukser for den sags skyld) er egentlig håndsyede? Det kunne være interessant at høre.” Og fik følgende svar:
“@ Christian: Undéns bukser er hovedsageligt syet på symaskinen, mens store dele af jakken er syet i hånden. Det gælder blandt andet indlæg og krave, som er håndpikerede, knaphuller, indsætning af ærmer og for. Jeg vurderer ikke, han adskiller sig meget fra traditionelt Savile Row-skrædderi på det punkt, men italienerne kan han ikke konkurrere med :-)”
Er det også sådan, du arbejder? Eller hvordan er fordelingen af hånd- og maskinsyning hos dig? Håber du vil svare.
Hilsen
Christian P
Hej Christian
Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, men jeg vil lige tilføje den disclaimer, at jeg helst ikke vil reducere forarbejdning og kvalitet til håndsyning eller ej. Der er både god og dårlig håndsyning, sammensætning og tilskæring af indlæg, brug af pressejern m.m., der påvirker jakkens indre og kvalitet som sådan.
VH Torsten
@ Torsten: Jeg er helt med på, at det endelige resultat er summen af mange forskellige arbejdsprocesser. Jeg håber imidlertid stadig, at Karina vil give sig tid til at svare, da det – for mig – er en interessant problematik.
Hilsen
Christian P
Hej Christian
Jeg vil gerne svarer ordentligt på dit spørgsmål, derfor det lidt sene svar.
Jeg arbejder meget som Thorsten beskriver. Bukserne er hovedsageligt syet på maskine mens i jakken er det stort set kun de lange sømme jeg ikke er syer i hånden.
Fordelen ved at sy i hånden er, at man har stoffet i hænderne og kan derved styre, hvordan sømmen ligger sting for sting. Den håndsyede søm bliver blødere og arbejder mere naturligt med stoffets vævning.
Det er rigtigt hvad Thorsten skriver når han nævner italienerne. Jeg var til verdens kongres for skræddermestrer i Rom sidste sommer. Her blev der udvekslet teknikker og erfaringer. Det var utroligt interessant at se forskellen på sydeuropæisk kontra nordeuropæisk skrædderi. Det var ligeledes interessant at stifte bekendtskab med asiatisk skrædderi, der var noget for sig selv.
Der er ikke en gammel tradition i Asien for skræddersyet jakkesæt, derfor prøver de meget at kopiere og efterligne europæisk skrædderi men ofte med en effektiviseret arbejdsgang dvs. meget maskinsyning. I det hele taget et mere stift udtryk og en del skræddere brugte demi konfektionsløsninger som konstruktion på computer. Generelt bar det asiatiske skrædderi ikke præg af at være optaget af det håndsyet.
Det italienske skrædderi bærer præg af en lang tradition og der var, ved kongressen, mange af de italienske skræddere der var oplært af deres fædre og dem af deres fædre. Det italienske skrædderi bærer særligt præg af klimaet, stofferne var lysere og tyndere, indlæggene derved også tyndere og blødere. De håndsyede detaljer bliver der ligeledes gjort meget ud af. Jeg så mange jakker, hvor alle sømme (også de lange) var håndsyet eller håndprikket, hvilket passer rigtig godt til en tynd blød jakke, fordi stoffet er levende og sømmene vil derfor falde mere naturligt i tråden.
Der var desværre ikke nogle skræddere fra England der deltog. Øjensynlig på grund af en gammel konflikt mellem de italienske og de Engelske skræddere – så vidt jeg forstod.
Der var derimod skræddere fra både Tyskland, Holland, Danmark, Sverige og Finland, hvis traditioner ligger meget op af det engelske Savile Row tradition med de kraftige og lidt mørkere metervare.
Når vi syr i en metervare på 12 oz er der efter min mening ingen ide i at håndsy de lange sømme. Stoffet skal også have lidt mere indlæg for at blive båret.
Der er ingen tvivl om at udbud – efterspørgsels også spiller en rolle. Hvis vi skal håndsy mere bliver prisen også højere og hvis kunderne skal ligge 30.000 kr. for et skræddersyet jakkesæt vil mange gerne have at der står Savile Row el. stiftet i 1863 i jakken.
Jeg syntes det er vigtigt at vælge de håndsyede teknikker der, hvor det giver en klar forskel i kvaliteten og i udtrykket, men man må samtidig følge med tiden og bruge de maskiner og materialer, der kan optimere arbejdsprocessen og bevarer kvaliteten på samme tid.
Et eksempel: jeg maskinpikerer min krave med en løs tråd da jeg mener at rullet og formen ligger i presningen men brystdugen, der bærer jakken og ærmegabet i forstykket, pikerer jeg altid i hånden. Ærmet syr jeg også i på maskine efter at har riet det på, rundt 2 gange, med små sting, jeg kan godt lide den mere hårde, skarpe linje som maskinsømmen laver.
Jeg overvejer altid, hvilke teknikker der passer bedst til stoffet, udtrykket, kvaliteten og selvfølgelig også prisen.
Jeg mener at skrædderi handler om en fantastisk pasform, der tager højde for kundens kropsholdning og bevægelser. At tøjet kan blive smukkere med tiden dvs. at materialerne og sømmene er en god kvalitet og at indlægget kan arbejde med kroppens fugt og varme.
Jeg håber ikke det blev for teknisk, hvis du vil se billeder af noget af det jeg beskriver på min hjemmeside http://www.mott.dk
Bedste hilsner
Karina Mott
Hej Karina.
Tusinde tak for et fyldigt og interessant svar.
Du kommer netop ind på mange af de faglige ting, som jeg finder er af betydning for en lægmand. Først og fremmest at prøve at indkredse, hvor håndsyningen er af stor og afgørende betydning, hvor den er mindre betydningsfuld, og hvor den måske helt kan undværes, fordi maskinsyningen er ligeværdig.
Hilsen
Christian P
Hej Karina.
Tak fordi du tog dig tid til at skrive sådan et velovervejet indlæg. Det er meget interessant at få et indblik i dine refleksioner over dit håndværk.
Det er kommentarer som Karinas, der er gør blog formatet så vedkommende.