
Nu skrev jeg forleden, at der er for få kongeblå jakkesæt i sommergarderoben. Der er flere mangler endnu, fx himmelblå jakkesæt. Ja, et himmelblåt jakkesæt vil være ude af takt med rytmen på de fleste arbejdspladser, men så i weekenden og til særlige begivenheder i sommerhalvåret da.
Her er et par skud fra min tur til Firenze, hvor herretøjsmessen Pitti Uomo rullede sig ud tidligere på ugen. Forskellige varianter af lette og bløde hyttesko stedvis iblandet espadriller var i øvrigt et typisk syn i Firenze.
Foto: Stiljournalen
Jeg har nu svært ved at lide manglen på strømper i det første eksempel. En let, lyse-brun strømpe f.ex.