Det er svært at modgå, at seler på sin vis er den rigtige måde at bære sine bukser på. Seler er ikke bare mere klassiske, men giver normalt bukserne, hvis de har bare lidt vidde, et bedre fald mod jorden end bukser, der holdes op af seler eller spændetamp.
Seler er dog ikke uden problemer. Dels er de uhyre sjældne i dag, hvorfor de automatisk bliver et statement, medmindre man lader dem blive under vesten, der også er et statement, dagen lang. Dels lægger de et ikke umærkeligt pres på skulderpartiet, foruden de varmer.
Så mange af os, vel de fleste, gætter jeg, er bæltemænd det meste af ugen.
Bæltemændene må spænde bæltet for at holde bukserne nogenlunde på plads. Det ved de. Hvad tre ud af fire af dem ikke ved, deriblandt mange yngre bæltemænd, det siger min erfaring mig, er, at de har en lille løkke til rådighed, der bidrager til balancen i bukserne. Den sidder, hvis bukserne er af en vis kvalitet, foran i linningen.
Før bæltemændene spænder bæltet, stikker de konkret bæltespændets pind i bukseløkken. Vupti, så holdes gylp oppe og pressefolder i vinkel foran.
I teorien da. I praksis er løkken ikke altid nok, og skrædderen må supplere med en indre lukkemekanisme i bukserne, hvis fronten ikke skal glide det mindste ned. Men i mange tilfælde vil brug af løkken være en tilstrækkelig løsning.
Foto: Stiljournalen
Skriv et svar