Få går til skrædderen i Danmark og endnu færre medbringer eget stof. Så en reklame for netop klædestof til skrædderbesøget kan opleves en smule irrelevant. Men jeg synes, jakke- og habitstofferne her er så lækre, at de må være værd at beskue, selvom man ikke frekventerer skrædderen.
Vi taler om yderst sjældne lette sommervintagestoffer fra 1970’erne og 1980’erne, flere spraglede, som sommeren tilsiger. Dengang, da man mange af os var drenge, gik man anderledes til værks i uldindustrien. De uldfibre, man anvendte fra fårene, var tykkere, tvinding af garnerne ofte stærkere og farverne gnistrende. Resultatet var et klædestof, der ikke er så blødt som i dag, men som regel mere krølleresistent, og som skrædderen kan bearbejde under pressejernet.
Skriv et svar