Luca Rubinacci i en af sine jakker med karakteristisk langt revers og lavt lukkepunkt. Det slog mig, da jeg tog fotoet, som er fra Firenze tidligere på ugen, at hans snit generelt har noget Armani fra 1980’erne over sig. Normalt kombinerer han jakken med vide bukser, der også var typiske dengang for 30 år siden. Her er han så i et par mere smalle bukser.
Jeg ved, der er læsere af Stiljournalen, som ikke er begejstret for al hans show. Men en showmand kan også være en stor artist. I min optik har han særdeles godt greb om sin garderobe, hvilken ikke mindst hænger sammen med, at han føler sig så godt hjemme i den.
Foto: Stiljournalen
Anonymous skriver
Bemærk carabineris flotte uniformer i baggrunden. De er også designet af Armani.
Mvh. Søren R.