De vigtigste tekstilfibre: uld, bomuld, kashmir, silke

De kendte ukendte tekstilfibre

Hvad er nærmere forskellen på en pullover i merinould og lammeuld? Er kashmir de mange penge værd? Og er hør finere end bomuld?

Hermed et overblik over de mest udbredte naturlige tekstilfibre, som konstituerer det (klassiske) tøj, vi tager på, og som producenter og forhandlere flittigt flager med i salgsøjemed.

Uld

Beau Brummell valgte uld frem for silke og åbnede dermed banen for skrædderen, der kunne forarbejde uldstoffer til velsiddende klæder. Bare derfor har uld en særlig status blandt tekstilfibre i herremoden. Men uld vedbliver også at være praktisk. Uld er elastisk, skyr snavs, luner og holder farven over tid.

Inden for strik dukker især to navne op igen og igen, hvis man entrerer en butik: lammeuld (lambswool) og merinould.

• Lammeuld: korte, bløde uldfibre fra lam, der kan spindes og strikkes om til lune pullovere og sweatre.
• Merinould: ekstra tynde, men stadig hårdføre fibre fra merinofår, der spindes og strikkes om til tynde pullovere.

Det kendte Super 100’s-uld mv. er en indirekte betegnelse for uldfibres diameter. Betegnelsen bruges inden for habitstoffer. Jo højere tal, des mindre diameter har uldfibrene. og des mere silkeagtigt kan man væve uldstoffet. Uldstof med et højt Super-nummer er ingen garanti for et godt uldstof dog. Det skal man notere sig.

Bomuld

Bomuld har sammen med syntetiske fibre erobret verden, hvis man ser bredt på dagens tøjproduktion og inkluderer sportstøj og streetwear, fx den nye trend athleisure. Bomuld er først og fremmest billigt at producere, og så passer bomulds uformelle egenskaber godt ind i en verden, hvor jeans, chinos, skjorter, t-shirt og sweatshirts dominerer dagligdagen.

Ligesom uld har bomuld et Super-nummer, der indirekte siger noget om finheden af bomuldsfibre og bomuldsgarn. Super-nummeret er mest relevant inden for skjortestoffer. Jo højere nummer, des mere silkeagtigt stof, der desværre i mange tilfælde også krøller nemt. Betegnelser som “Egyptian Cotton” og “Sea Island Cotton” er nogle efterhånden luftige og mindre relevante betegnelser, der oprindeligt fortalte, at bomuldsstoffet er baseret på særligt fine og lange bomuldsfibre. Læs om “Ply” og skjortestof her.

Inden for strømper støder man tit på merceriseret bomuld, også kendt som fil d’ecosse og cotton lisle. Alle gode bomuldsstrømper vil faktisk være merceriserede. Ordet dækker over en kemisk proces, der fortætter og styrker bomuldsgarner, før de sættes i strikkemaskinen.

Frakker og vindjakker i bomuld er også udbredte. Jeg har i den forbindelse et råd, som i øvrigt også gælder chinos: Køb som hovedregel bomuldstøj i off-white eller khaki. Bomuldsstof blegner, og eksempelvis en marineblå bomuld bliver så kedelig, når den proces går i gang. I lys udgave skjules forfaldet nemmere.

Hør

Før bomuld benyttede vi hør. Det var en kravat af hørlærred, som Beau Brummell bandt om halsen, og hvis kvinder fældede en tåre i 1800-tallet, duppede de øjnene i et lommetørklæde af kammerdug, en specielt fintvævet hørlærred.

Ellers er hørlærred mest relevant i dag til sommerskjorter og sommerhabitter. Det krøller derudad, men aristokratisk i sammenligning med bomuld, kan man sige. Er man pragmatisk orienteret, kan man se sig om efter skjorter i en blanding af hør og bomuld og jakker i en blanding af silke og hør. De vil krølle mindre.

Silke

Nu indledte jeg med, at silke blev fortrængt efter den franske revolution med Beau Brummel & Co. Det er jo ikke helt rigtigt. Silke fandt sig en tilværelse som sløjfe og slips, efter jakke og bukser blev af uld. Skjorter har også undertiden været silkeskjorter. Ian Flemings James Bond gouterede dem.

Men i dag er silke mest et spørgsmål inden for slips og til dels lommetørklæder. Silke i twill-vævning er mest almindelig. Den fine satinvævning og crêpe de chine ses også. Og de senere år har silke i den grove grenadine-vævning været populære.

Andre silkestoffer med markeret tekstur, der bør nævnes, er råsilke (raw silk), dupioni, shantung, tussah og matka, som alle har hver deres subtile egenskaber, men som alle falder mere rustikke ud i sammenligning med den silke, der almindeligvis indgår i slips. Hvad angår dupioni-silke, var det et meget populært stof til fine jakkesæt i 1950’erne og frem til 1970’erne.

Kashmir

Den fineste uld, kan man kalde kashmir, selv om kashmir teknisk set er gedehår. Som navnet antyder, kommer kashmir fra Centralasien. Det er dyrt, fordi det koster relativt meget at frembringe. Selv om kashmir er fantastisk blød og behagelig, har det ikke helt samme elasticitet som uld. Det har heller ikke samme holdbarhed. Her er det, at man skal se sig om efter en god kashmir, både på fiberniveau og vævningsmæssigt. Ellers ender man med et sørgeligt og dyrt indkøb. Pris plejer at være en god indikator: Jo dyrere, des bedre.

Kashmir kan indgå i mange klædevarer, men i strik og halstørklæder har det traditionelt sin fornemste rolle.

Pashmima er en ekstra fin kashmir, som kendes mest i kvindegarderobens sjaler og tørklæder

Alpaka

Den sydamerikanske alpaka, en mindre udgave af den mere kendte og spyttende lama, har også leveret fibre til herremoden, om end ikke i stor skala. Alpaka-ulden har noget af den samme bløde egenskab som kashmir og bruges fx til halstørklæder. Jeg har også set jakkestoffer af alpaka.

Kameluld

En sidste klassiker blandt tekstilfibre: blød kameluld. Og klassikerstatussen er allermest på grund af polofrakken, den lysebrune flamboyante ulsterfrakke, som i skrædderiets verden og på Pitti Uomo har været populær i de senere år.