
”Han er en rigtig dandy.”
Man kender vendingen. Den henviser til det dekadente og altmodische tøj, som den pågældende mand har på, og til personen bag, som har et nonchalant strejf over sin adfærd.
Beau Brummels dandy-stil
Historisk set er en dandy-stil ikke entydig. Beau Brummel, der går for at være den første dandy, dyrkede en underspillet nyklassicistisk tøjstil i starten af 1800-tallet. Hans dandy-stil var enkel, en let forædling af den engelske ridedragt, som den var.
Alfred d’Orsays dandy-stil
Siden groede der dekoration på dandyen. Grev Alfred d’Orsay, der tog over efter Beau Brummel i London og fungerede som modeleder i 1820’erne, omfavnede silke, guld og sølvbeslået stok. Han var også glad for parfume. Alfred d’Orsays dandy-stil spejlede den sentimentalitet, som generelt gled ind over kulturlandet i 1820’erne og siden har fået navnet Biedermeier.

Alfred d’Orsays fortolkning af dandyens rette beklædning påvirkede øjensynligt dandyens tøjstil mere end Beau Brummells. Dandyerne efter Alfred d’Orsay, som fx Oscar Wilde, foretrak den opulente brug af virkemidler.
Dandyer i dag
Og d’Orsay-sporet lader til at have fortsat frem til i dag. En dandy tenderer til at klæde sig overdådigt snarere end diskret, ikke?

Hvis man skulle være i tvivl, er det bare at dykke ned i de relativt nye bøger We are dandy og I am dandy. Begge bøger er fyldt med portrætter af mænd fra verden rundt, der identificerer sig med dandy-traditionen. Fælles for deres tøjstil er to træk:
- Alsidig brug af klassiske beklædningsdele, det vil sige ikke bare jakkesæt og slips, men også uforfærdet brug af tilbehør som butterfly, fur og galocher samt esoterisk klassisk lir.
- Tryk på farver, mønstre og gammeldags tøjsnit, ingen minimalisme.
Derudover har mange af de portrætterede i bøgerne en forkærlighed for secondhand-tøj og sirligt friseret og pomadiseret hår – og skæg.
Jeg fik syn for sagn, da jeg mødte flere af de portrætterede i Firenze til reception for We are dandy.


Receptionen – det skal med – bød også på nogle af de få personer i dandy-bøgerne, der, som jeg selv, fornøjer sig med skræddersyede jakkesæt og en mere spartansk brug af virkemidler, mere i tråd med Brummell-traditionen. Mr X var blandt andre en repræsentant. Fotoene her er af de brummellianske dandyer ved receptionen. D’Orsay-ætlingene må du studere i bøgerne.

Foto: Den velklædte mand
Aldeles nydelig dobbeltradet jakken den gode Sexton bærer. Der er også noget over kombinationen med rullekraven, som tiltaler mig. Jeg formoder, at lommekluden forsøger at få lidt mere farve på det hele, men det breder revers skjuler den næsten.
Hvad har redaktøren af holdning til lommeklud, når man har et så bredt revers? Det kan være vanskeligt, at få den til at sidde godt synes jeg.
Sexton er klassisk “struktureret” engelsk herreskrædderi – med et twist fra 70’erne i stil med: http://denvelklaedtemand.dk/2016/04/savile-row-x-carnaby-street-chittleborough-morgan.html
Mht. forholdet mellem brystlomme og revers er det et rigtigt godt spørgsmål, jeg har drøftet med den gode Arnulf i Potsdam. Situationen er, at vil man have et bredt revers, der også går dybt, så bliver brystlommen dækket mere eller mindre, medmindre man:
– flytter brystlommen ned
– gør brystlommen smallere
– sætter brystlommen tættere på armhulen
– laver et mere fyldigt bryststykke, så brystlommen ligesom skubbes væk fra revers
Ændrer man en eller flere af de faktorer, kan det dog forrykke harmonien i jakken. Så man må vurdere og prioritere. Er det vigtigt med helt synlig brystlomme, kommer man til at tilpasse revers, flytte brystlomme ift. default, flytte jakkens lukkepunkt eller andet. Og så skal man i øvrigt bestemme sig, før jakken sys. Brystlommen (en paspoleret) kan ikke flyttes, når den først er skåret.
Du har et andet eksempel på den relativt tildækkede brystlomme her, hvor Jeppe står i toradet jakke med bredt og dybt revers:
http://denvelklaedtemand.dk/2016/11/jeppe-i-dobbeltradet-jakke-med-graa-flannelsbukser-og-brune-laedersko.html
I det tilfælde og tilfældet med Sextons jakke må man vælge en lommetørklæde, der ikke fylder meget, som d’herrer også har gjort. Anden løsning er der ikke rigtigt.