
Den velklædte mand i Duckfeet
Når andre tager sneakers på fødderne, stikker jeg fødderne i Duckfeet, andefødder. Flere bekendte har været efter mig: Hvordan kan en velklædt mand gå i andefødder?
Men det kan han, eller det kan jeg i hvert fald, og jeg synes, jeg har gode grunde til det, både æstetiske og funktionelle.
1970’ernes andefødder
Andefødder kan ikke løbe – vralte – fra deres fødsel i 1970’erne. Det var dengang, man gjorde op med 1950’ernes og 1960’ernes stive former og søgte harmoni med naturen. Et resultat af oprøret var et par fodformede sko, andefødderne, der ignorede skos normale aflange design med det formål at give fødderne et bekvemt og sundt leje i løbet af dagen. På sin egen måde levede andefødderne op til det moderne design-credo om, at “form skal følge funktion”.
I 1970’erne var der flere producenter af andefødder. De benyttede ufarvet kernelæder til skoene, endnu en forbindelse til det naturlige. Tyskland blev et stort eksportmarked.
Skofirmaet Duckfeet
I 1980’erne gik fodformede andefødder af mode. De danske skofabrikanter, der lavede dem, lukkede. Kun Wiema Sko ApS klarede den. Wiema overlevede blandt andet på, at østtyskere faldt for deres andefødder efter genforeningen i 1990.

Wiema var blevet grundlagt i 1975 af Inga og Claus Wiechmann. Claus Wiechmann var tysker, uddannet skomodellør, og kom til Danmark, da han fik job hos Ecco i Bredebro i Sønderjylland.
Den sønderjyske landsdel havde på den tid en rig skoproduktion. Damerne sad hjemme og syede skafterne, og deres mænd monterede dem på fabrikkerne.
Da Claus Wiechmann havde arbejdet et par år hos Ecco, startede han og hustru Inga Wiema Sko med egen produktion i Skærbæk.

I 2004 overtog Vibeke Dissing og hendes daværende mand firmaet. I den forbindelse ændrede de skoenes navn fra andefødder til Duckfeet, så de stod bedre rustet på det internationale marked, som i dag aftager 90 pct. af en årlig produktion på omkring 50.000 par sko.
Forarbejdning af Duckfeet

Vibeke Dissing og co.’s Duckfeet er ikke avancerede sko, men for mig at se ærlige sko. Overlæderet er kernelæder, garvet på et tysk garveri. Sålen er rent rågummi. Og så er skoene maskinsyede med teknikken stitch-down, der ligesom en veldtschoen-konstruktion med randsyning lader overlæderet bukke ud på sålen. Produktionen foregår i Polen.

Ja, indlægget er næsten kommet til at lyde som en reklame. Men det er såmænd bare fornøjelse over et par klassiske, danske sko, der fik mig til at forfatte nærværende artikel. Duckfeet er noget for sig på en opløftende måde.
Mere om danske sko
Foto flest: Vibeke Dissing
Din artikel om andefødder bragte minder frem. Min morbror var rejsende for Angulus i over 40 år så jeg tilbragte en hel del af min barn/ungdom ide der fodformede rågummi sålede sko med skråt afskårne næser.
Angulus, ja. De findes stadig, ser jeg, men har droppet de fodformede 70’er-modeller
De er bare fede, og dejligt at stilen er kommet på mode igen og ikke kun til pedagoger eller folk der politisk er på venstrefløjen. Man signalerer nok at man går lidt imod modestrømnen ved at gå i andefødder. Jeg er selv bruger af dem i flere udgaver, både Odense og Vejle har jeg. Kvaliteten er Dansk når det er bedst.