Den snusfornuftige tid
Tøjstilen er løs, stor, formel og fremmed for en knøs på 20 år i 2018.
Men sådan ser man sej og cool ud for 60 år siden.
Det er Efterkrigstiden. Ambitionerne er materielle. Man vil ikke omstyrte samfundet. Man vil bygge det op igen. Man vil fri af knaphedssamfundet. Tænk, hvis man kan købe sig en bil.
Samtidig er der oprør i moden. Læderjakker, jeans og vindjakker er ankommet.
Manden i almindelighed slipper dog ikke lige jakkesættet til dagligt. Normer er ikke til for brydes, men følges.
Demi-skrædderi
Man drømmer om et skræddersyet jakkesæt. Men de er også dyre dengang. Så ofte bestilller man demi-skrædderi, hvor man går på kompromis med prøver, forarbejdning og fleksibiltet og dog stadig får et tilpasset jakkesæt ikke ulig dagens made-to-measure og målkonfektion.
Kuldskære mænd
Det mindste vindstrejf bider. Så man slipper ikke jakke og frakke hurtigt, som man gør i dag.
Hvorfor er man så kuldskær i 1950’erne og årtierne før og må bære kilovis mere beklædning i de varme måneder, end man gør i dag?
Det er stilen. Man lider gerne lidt for den rette form. Der skal passere et ungdomsoprør, før man slipper habitten i heden. Eller en sandstrand. Den er en undtagelse. Der er har man et helle. Tøjet tages af. Man viser krop under strandparasollen.
Gode sko
Skoene på fødderne er gode, i al fald hvis man har råd til Illum. Mærkerne er velrenommerede danske mærker som Wedela, Hertz og Angulus, randsyede kvaliteter.
Smalfilm fra ferien
En rigtig farmand har et smalfilmskamera. Han optager børnene spise is på Rådhuspladsen, han filmer Eifeltårnet i Paris og Big Ben i London.
Inspiration fra udlandet
Tøjmode fra England, Frankrig og Tyskland inspirerer producenter i Danmark. De sælger ideerne videre til Illum, Magasin, Brødrene Andersen og de andre butikker. Engang imellem lykkes grossister med opkøb af store partier tøj, som de ihærdigt forsøger at forvandle til hotteste mode blandt indkøbere og forbrugere. Hvad der er rette tøj i butik og på gade, er engang imellem en tilfældighed, en udløber af en god handel.
Tøj til mænd forår står på Viyella
Vinterskjorter har også et liv forår og sommer. Man ser det i viyella-skjorter, skjorter af uld og bomuld, som kan sælges året rundt. Den nyeste tekstilbehandling betyder, man kan vaske viyella-skjorterne i vaskemaskinen, uden at de krymper.
Nye symboler
Piben, farsymbolet over dem alle, medbringes altid. Piben er modenhed, ansvar.
“Smøg din vise Pibe,” som Johannes V. Jensen har skrevet.
En nyt, frækkere symbol, er dog begyndt at brillere forår og sommer: solbriller.
Den elektriske barbermaskine skjult i privaten er endnu en genstand, der bygger manden op som husfader. Som bilen er den fascinerende teknologi, som vidner om en tro på livet. Man er konservativ, men vil også fremtiden. Ikke ulig den perfekte gentleman.
Piben suppleres med cigaret og cigar. Der er ikke mange at vælge imellem i 1950’erne. Butikkerne forsøger at tale deres indtørrede cigarer op.
Man må generelt smukkesere varerne i reklamen. Kvaliteterne varierer inden for alle varekategorier.
Illum mener dog, de virkelig er lykkedes med noget særligt, strygefri poplinskjorter. Og der er ikke engang polyester i dem. Nu har de også fået dem på lager som sportsskjorter.
Tøj til mænd forår og sommer bliver en succes.
Det går fremad i 1957.
Katalogfoto: Det kgl bibliotek
Tak for et interessant kig 61 år tilbage i tiden. En uskik har dog sneget sig ind. Til fløjsjakken anvendes polyester (Terylene) bukser!
Man havde stor tiltro til terylene til slutningen af 70’erne. I dag er vi i langt højere grad sartoriale purister.
Man kommer til at tænke på filmen The Graduate fra slut-tresserne: I want to say one word to you. Just one word. Plastics.