Rigtig champagne – hvad du må vide

Den mousserende vin fra Nordøstfrankrig

Vendingen rigtig champagne, fordi mousserende vin i det hele taget ofte kaldes for champagne. Og det er ikke den brede udgave, der er i fokus her, men den mousserende vin fra regionen Champagne i Nordøstfrankrig

Crémant, Cava, Asti og de andre, mindre berømmede mousserende vine må vente til en anden gang, skønt de i nogle tilfælde kan glide mere lifligt ned end en rigtig champagne fra Champagne.

Store huse styrer Champagne

Som i tilfældet skotsk whisky dominerer Storkapitalen forretningen. 10-15 huse sidder på det meste af salget. De køber druer op fra hele Champagne og tilsætter deres særlige mikstur (dosage) i sidste ende, så de år efter år rammer omtrent den samme smag.

De store huse har navne som:

• Bollinger
• Charles Heidsieck
• Deutz
• Duval-Leroy
• Henriot
• Krug
• Lanson
• Laurent-Perrier
• Louis Roederer, bla. Cristal
• Möet og Chandon, bla. Dom Perignon
• Pol Roger, bla. Sir Winston Churchill
• Pommery
• Taittinger
• Thiénot
• Veuve Clicquot (Den gule enke)

Champagne mærket RM

De seneste par årtier er mindre bønder lykkedes med at gøre deres terroir-champagne populær. I modsætning til de store huse laver disse bønder deres champagne med druer fra egen mark. Det garanterer ikke en bedre champagne, men utvivlsomt en mere særegen champagne.

Selosse er nok den mest kendte af récolant-producenterne, som de selvstændige vinbønder hedder. Récolant-producenterne mærker deres champagne med RM, som er en forkortelse af Récolant-Manipulant.

Prestige-champagne og årgangschampagne

Champagne-producenterne har det med at lave luksusudgaver af deres mousserende vine. Prestige kaldes de fineste flasker. De fleste har sikkert hørt om Dom Perignon fra Möet & Chandon.

Branchen rangordner også deres champagner ved at lave årgange af dem, fx en 2008. Almindeligvis giver det ikke meget mening skabe sådanne vintage-champagner, fordi champagne ikke kan modne til det bedre som anden vin. Men branchen forsøger alligevel at udvikle produktkategorien.

Champagne – fra tør til sød

Sukkerindholdet i champagne varierer. Branchen klassificerer typisk fra tør til sød med betegnelserne Extra Brut, Brut, Extra Sec, Sec og Demi-Sec. De sødere champagner egner sig bedst til desserter.

Flaskens størrelse har betydning

Det hedder sig, at store flasker, de såkaldte magnum-flasker, regulerer iltindhold og champagnens modning bedre end de almindelige, små flasker. Om den påstand reelt mere er et marketing-trick for at sælge mere champagne, kan diskuteres.

Det bedste champagneglas

Man diskuterer også, hvilket er det bedste champagneglas. Det rørformede “flute” har i mange år rangeret som et godt champagne-glas, fordi det fremviser boblerne så fint og i øvrigt holder på dem. Nogle connoisseurer argumenterer dog for, at mere fyldige, vinøse glas fordeler aroma bedre.

La Coupe, et bredtfavnende champagneglas, som man forbinder med dekadente fester i 1920’erne og 1930’erne, bør man vare sig for, medmindre stilen er væsentligt mere vigtig end indholdet. Bobler og aroma forsvinder blitz-hurtigt i La Coupe.

Sådan serveres rigtig champagne

Champagne er traditionelt en festvin. Den er til begivenheder som nytårsaften, bryllup, fødselsdag og deslige. Drikker man den med mad, er det typisk til en forret med skalddyr. Men den kan udmærket drikkes til resten af måltidet, hvis man vil det.

Man lirker flasken af proppen, når man åbner en champagne. Man ryster den ikke, hvis man da ikke lige har vundet et Formel 1-løb.

Jo, du kan åbne flasken med en sabel. Men det er en meget ceremoniel handling, der har militære rødder. Hvis begivenheden er mere civil, er “sabrage”, som sabelåbning af champagne hedder, meningsløs.

Mere om rigtig champagne

Jeg har haft stor glæde af at læse Champagnebibelen af Mia og Mads Rudolf (2009).

Bevar din adgang fra 1. januar 2019 – bliv medlem nu

Mens du er her, har tegnet medlemskab af Den velklædte mands for 2019?

Hvis ikke, gør det nu. Det kan betale sig. Læs mere her.