Kontraster tørner sammen
Mange læsere vil ikke have hørt om Henrik Vibskov. Men følger man lidt med i dansk mode, som jeg er forpligtet til at gøre, trods alt, ringer der en klokke. Stensikkert. For Vibskov er stilmæssigt den mest betydningsfulde danske designer siden starten 2000’rne. I særklasse. Hans distinkte, sprælske gevandter har præget storbyens gademode, og modejournalister har igen og igen refereret til ham for at forklare, hvad der foregår af nytænkning i modebilledet.
Tøjfilosofisk befinder jeg og Den velklædte mand os ca. diametralt modsat Henrik Vibskov. Vi vægter tradition over nyt, pasform over design, det moderate udtryk over det opsigtsvækkende, kvalitet over hastighed. I det perspektiv er min test af et jakkesæt fra Henrik Vibskov givet på forhånd: det er fugleskræmseltøj, fup og fidus!
Men hvis vi forsøger at finde forsonende aspekter ved Vibskovs jakkesæt og tøj, hvor ender vi så?
Lad os se.
Myrehabitten
Til forskel fra en traditionel herretøjsbutik, hvor de forskellige størrelser af en habitmodel hænger ved siden af hinanden, hænger der kun et enkelt eksemplar af et tøjdesign på Vibskovs bøjlestang. Når designstilen i tillæg er kulørt og stærkt vekslende, mister man umiddelbart orienteringen, hvis man som jeg ville kigge efter noget bestemt som et jakkesæt.
“Har de overhovedet noget, der bare minder om et jakkesæt?” tænkte jeg.
Jeg havde set tøj, der lignede på deres hjemmeside, men måske solgte de det kun der.
“Det har vi,” svarede den søde ekspedient heldigvis, da jeg bekymret spurgte.
Og hun fandt et par modeller frem, der havde hængt for snuden af mig, uden at jeg havde kunnet identificere dem som jakkesæt.
Jeg ville gerne prøve jakkesættet i den blålige nuance. Men ekspedienten kunne se, at de kun havde min størrelse i den grålige. Det var ok. Jeg var mere optaget af navnet på habitten end farven, “Ants”, altså myrer. Det gav mening. Det vamsede, nistede stof kunne godt se ud, som om det var overtaget af myrekoloni, hvilket var eksempel på det, tænkte jeg, som modejournalister har kaldt legende og humoristisk, når de har skullet beskrive Henrik Vibskovs design.
Desuden var der silhuetten. Den var i al fald komisk. Buksernes facon mindede om arabiske sarouel-bukser, der er oversize rundt om hofter og lår og stumpende.
Jakken var af den næsten kvadratiske type: kort, ingen talje.
Designet så derudover nogenlunde normalt ud, indtil jeg opdagede en slags lomme oppe ved skulderen, som om jakken havde inkorporeret en vest.
“Hvad skal den bruges til? tænkte jeg.
Og afslørede muligvis en uvidenhed. Men sagen var nok, at lommen, eller hvad det var, slet ikke skulle bruges til noget eller referere til et traditionsbundet tøjdesign. Den var bare en ide, et påfund, sjov og ballade på linje med myrekolonien, der kravlede rundt i stoffet, og araberbukserne.
Tøjets underholdende, fabulerende dimension kunne dog ikke skjule, at det tekstil- og forarbejdsmæssigt var pauver kvalitet. Jeg fik oplevelsen af H&M og det niveau.
Henrik Vibskovs tøj er dog tænkt til øjeblikket. Det må være den imødekommende forklaring. Bæredygtighed og lignende etiske strømninger, der ellers presset sig ind i branchen, er ikke noget, der synes at spille en reel rolle hos ham. Leg over alvor. Jeg funderer, hvor længe han kan komme af sted med det.
Sammenfatning
Hele herligheden – jakke og bukser – ville beløbe mig i 8.500 kr. Det er en halvbizar høj pris, hvis man kun betragter tøjets fysiske kvalitet. Men beklædning er mere, end hvad øjnene umiddelbart ser. Den er tanker, test og design, specielt hos Vibskov. Det koster Vibskov at finde på. Meget mere end man lige skulle tro. I den henseende synes jeg ikke prisen urimelig og slet ikke, hvis jeg sammenligner med Prada og tilsvarende modefirmaer.
GÆTTER PÅ, AT DITLEV TAMM ER FAST KUNDE 🙂
Du fredsens, hvor er det dog grimt.
Så du købte ikke jakkesættet?
Det er jo Halloween…