• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Pitti Uomo 96 – gademode, del 1

15. juni 2019, af Torsten Grunwald

pitti uomo 96
Pitti Uomo 96. Søn og far fra Orazio Luciano, der leverer fin (og dyr) made-to-measure til eksklusive herretøjsbutikker.

Kønsneutrale tanker på Pitti Uomo 96

“Hvad er den stærkeste trend i herremoden?” spurgte jeg en russisk-italiensk journalist over frokosten.

“Kønsneutralt!” svarede journalisten til min overraskelse.

Jeg var parat på et mere konkret svar som “hør” eller “jordfarver” eller “print”.

Men  den russisk-italienske journalist præsenterede mig for en rigtig trend, jeg overhovedet ikke havde skænket en tanke.

“Kvinder bærer jakkesæt, og mænd bærer kjole,” uddybede journalisten.

Jeg følte mig ikke i stand til at vurdere, om journalisten var på rette spor. Men jeg kan berolige konservative læsere med, at trenden da ikke har udryddet mænd i jakkesæt og sportsjakker. På Pitti Uomo i Firenze, aktuelt Pitti Uomo 96, så og fotograferede jeg mange mænd i tradtionelle sartorielle klædningsstykker.

Nogle eksempler.

Tony Montana i hørsæt

pitti uomo 96 De Petrillo
Alessandro Agazzi i et hørsæt med påsatte lommer.

Jeg var glad for igen at støde på Alessandro Agazzi. Han er sådan en, der lader til at have en naturlig flair for vælge sit tøj. Tøjstilen stikker ikke i flere retning. Han ved lige, hvad han vil. Han bærer også sit tøj på en meget afslappet manér. Han repræsenterer det italienske tøjfirma De Petrillo, så hørsæt og poloskjorte kom nok derfra. Jeg ved, at Garodkin fører De Petrillo.

Ellers er der noget Tony Montana (Al Pacino) fra filmen Scarface over Alessandro Agazzi. Håret, solbrillerne og den udslående skjorteflip, som var populær i 1970’erne, gør deres indvirkning.

Det patinerede jakkesæt

pitti uomo 96
Dobbeltradet jakke med knapstillingen 6 x 2 og 6 x 1.

Tøj af kvalitet ældes, så det bare får endnu mere magi med tiden. Skræddersyede jakkesæt er et af de bedste eksempler. Når årene går, har de håndsyede indlæg og søm det med at træde en smule frem i yderstoffet langs kanter. De håndsyede skuldre former sig mere til skuldrene og hænger lidt ved spidsen.

Den modne mand med det lange hår ovenfor demonstrerer fænomenet udmærket, som han står der i sit ældre, men stadig velsiddende, dobbeltradede jakkesæt

Ghurka-kriger fra Skåne

pitti uomo 96 shorts

Andreas fra Skåne, der fører et succesfuldt liv på Instagram under navnet Flannels and tweed, fangede jeg i Ghurka-shorts, hørskjorte, halsklud og kraftige snørestøvler. Han var på vej til sin Vespa for at ræse op i bjergene, der omkranser Firenze. Andreas er som regel i stilarten “smart casual”. Ovenfor nærmer han sig en form for “rough casual” uden at kamme over i workwear.

Paraplysælger med signatur

Francesco “Chino” Maglia gør altid en tydelig figur ved Firenze. Højden, landjakken og ikke mindst det hvide skæg skaber en visuel signatur. Derudover besidder han en karakteristisk dyb, hæs stemme, som betoner hvert ord, der kommer ud af munden på ham. Sammen med sin bror ejer Francesco Maglia Ombrelli Maglia, det gamle paraplyfirma fra Milano, som vil være mange læsere af Den velklædte mand bekendt.

Delkonklusion

Den kønsneutrale tøjtrend er muligvis på vej. Jeg skal som sagt ikke kunne sige det. Men jeg kan dokumentere, den trods alt ikke har kværnet hver en mand, der er tøjbevidst, endnu.

Pitti Uomo 96 lyver ikke.

Foto: Torsten Grunwald

Share

Skrevet i: Casual tøj, Sommertøj Tags: pitti uomo 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Henrik S skriver

    16. juni 2019 kl. 21:38

    Stumper bukserne stadigvæk ?

    Besvar
    • Torsten skriver

      18. juni 2019 kl. 9:57

      Det er ikke så entydigt længere. For mig syner det, som om der kommet både mere vidde og længde i mange bukser.

      Besvar

Trackbacks

  1. Pitti Uomo 96 - gademode, del 2, om bakkenbarter - Den velklædte mand siger:
    19. juni 2019 kl. 11:35

    […] Pitti Uomo 96 – gademode, del 1 […]

    Besvar
  2. Pitti Uomo 96 – gademode, del 3 - Den velklædte mand siger:
    20. juni 2019 kl. 18:37

    […] Pitti Uomo 96 – gademode, del 1 […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • Torsten til Herretøjets største influencer

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026