Den velklædte mand

Butikker der sælger et “skræddersyet jakkesæt”

, af

skræddersyet jakkesæt

Et skræddersyet jakkesæt versus målkonfektion

Anførelsestegn med indlagt humor må findes frem. Ellers bliver man som kender nedtrykt, hvis man googler et skræddersyet jakkesæt. For alt det, der dukker op, både i søgeresultat og annoncer, har ikke noget med et skræddersyet jakkesæt at gøre. Det hele er afdelingen for made-to-measure, målsyede jakkesæt eller målkonfektion, som man sagde i tøjbranchen engang.

Misèren skyldes, at potentielle kunder vil have et “skræddersyet jakkesæt”. Få søger efter “made-to-measure” eller “målsyet jakkesæt”, og ingen efter “målkonfektion”. Butikkerne føler sig derfor tvunget til skilte med et skræddersyet jakkesæt, selvom de godt ved, det fagmæssigt ikke er en korrekt betegnelse for deres fabrikssyede jakkesæt.

Sådan kan man udlægge teksten.

Pirker troldsplinten i øjet, er forklaringen, at mange butikker har overbevist sig selv om, de leverer en vare, der næsten svarer til skrædderi. De færreste i butikkerne har nogensinde bestilt eller gået i et rigtigt skræddersyet jakkesæt. Så de er ikke belastet af den viden, som jeg selv og mange læsere af Den velklædte mand er.

God til egne designvalg

skræddersyet jakkesæt made-to-measure annonce 1955
Selv om man ligefrem lod sin målkonfektion og demi-skrædderi sy på et værksted og engang imellem inkluderede en prøve, kaldte man ikke varen for et skræddersyet jakkesæt, fordi forarbejdning og omhyggelighed ikke levede op til herreskrædderiets traditionsbetonede reglement. Annonce fra 1955.

Tidligere var det anderledes. Folk i tøjbranchen vidste udmærket, der var kategorisk forskel. Man anpriste gerne sin målkonfektion eller demi-skrædderi, som man kaldte den finere målkonfektion. Anprisningen kunne være fair, for sagerne kunne være gode varer, jf. interview med Jørgen Nexøe-Larsen fra Brødrene Andersen. Men kun de færreste tillod sig at kalde varen for et skræddersyet jakkesæt.

Vi er med andre ord blevet dummere, både kunder og butikker, og kan nu kun finde ud af to former for habitvarer: en stanghabit eller et skræddersyet jakkesæt.

Målkonfektion er ellers en ærlig sag, som sagt. Den kan være den helt rigtige løsning, hvis man som kunde sætter pris på at kunne vælge stof, knapper, jakkefor, højden på bukseopslag, læg i bukselinningen og andre designdetaljer selv og ikke ønsker at betale for eller vente på rigtigt skrædderi.

Ingen sikker vej til bedre pasform

Hvad angår en bedre pasform end stanghabittens pasform, er sagen mudret.

Udfordringen er, alle målkonfektion arbejder med de sædvanlige standardstørrelser, fx en 50 eller en 52. De tilpasninger, man kan lave til størrelserne, er begrænsede. De er fx justeringer af ærmelængde, brystvidde og jakkens længde. Det kan være fint og lige præcis være det, der får stangstørrelsen til at sidde bedre. Men menneskekroppen kommer i mange former, faktisk ligeså mange, som der er mennesker. Skrædderen kan forholde sig individuelt til alle disse kropstyper og frit arbejde med alle linjer (hvis han ellers har kompetencen og viljen) og lave et mønster, der både fører til et funktionelt velsiddende og skønt jakkesæt i en distinkt stil. Butikken med målkonfektion har derimod kun sine standardstørrelser, som den kan lirke med.

Et andet problem kan være, at det grundmønster, som butikken med målkonfektion anvender, hverken æstetisk eller funktionelt er elegant lavet i forhold til det mønster, som en stanghabit fra fx Zegna eller Armani følger. Derfor kan det i nogle tilfælde være bedre at lede efter en stanghabit fra et velrenommeret mærke og få den rettet af en dygtig forandringsskrædder.  Den endelige pasform og æstetik kan meget vel vise sig mere vellykket, end hvad målkonfektionen kan levere.

Jeg ser ingen entydig anbefaling af, hvilken vej man skal vælge, konfektion (ready-to-wear) eller målkonfektion (made-to-measure). Det er en konkret vurdering. Man skal bare være opmærksom på, at dagens målkonfektion først og fremmest kan noget, når det gælder personlige designvalg af stof mv. Jeg er lige ved at gå langt og sige, at man måske gør bedst i at anskue meget af nutidens made-to-measure som made-to-order, hvor langt det meste af værdien er egne designvalg, kun i mindre omfang en bedre pasform.

Butikstyper der sælger made-to-measure

Som jeg ser det, er der to-tre former for made-to-measure (MTM):

  1. Herretøjsbutikken, der har MTM som en ekstraservice, hvis kunden ikke falder for butikkens ready-to-wear. Butikken kan da enten benytte en made-to-measure fra et af deres faste mærker, fx Pal Zileri, Armani, Eduard Dressler, Kiton eller Zegna, eller have en MTM i deres eget navn, hvor de køber servicen hos en specialist i MTM i udlandet.
  2. Specialistbutikken i MTM, hvis hele koncept er lagt an på produktet. Disse butikker benytter en eller flere producenter i udlandet og sætter deres eget navn i jakkesættet.

Dyr made-to-measure borger for bedre kvalitet

Prisen på målkonfektion varierer temmelig meget. Prisforskellen skyldes dels forskel i materialer og forarbejdning, dels grundmønstrets kvalitet og mærkevareværdien. Det indebærer, man nogenlunde får, hvad man betaler for. MTM fra Zegna, der koster fra 18.000 kr., er og bliver væsentligt bedre med hensyn til materialer, forarbejdning og grundmønster end MTM til 2500 kr., som er lynklæbet og skudt af sted i Kina.

Jeg tror desuden, at butikker, der specialiserer sig, som fx Mond, generelt har en fordel over for butikker, der kun tilbyder MTM som en ekstraservice. Specialisterne kommunikerer langt mere med deres fabrik i udlandet, der syr jakkesættet, og på den måde får de mere styr på, hvad man kan med MTM-produktet, og hvad man ikke kan. Det kommer alt andet lige kunderne til gode.

Til gengæld kan nogle MTM-butikker, der ikke er specialister, trække kortet, at de “et par gange om året” får “en skrædder fra Italien” på besøg, der tager imod bestillinger. Og disse besøgende mænd er jo specialister i MTM-produktet.

En alfabetisk oversigt over butikker med made-to-measure i København

Nedenfor en alfabetisk oversigt over, hvad jeg har fundet af MTM i København, samt nogle noter. Jeg vil ikke rangordne udbuddet, da jeg ikke kender de enkelte butikker godt nok. Jeg kan have mine fornemmelser. Men dem beholder jeg for mig selv.

S står for specialist, B for almindelig herretøjsbutik, PL for private label.

Mangler jeg nogen, eller er jeg gået fejl af nogen på listen, så sig endelig til.

Rigtige skræddersyede jakkesæt

Hvis du er på jagt efter rigtige, traditionelle skræddersyede jakkesæt, og betale den pris, de koster, så læs mere her:

Share

Læser handling

Kommentarer

  1. Man skal virkelig passe på med “private label” MTM. Her mener jeg specifikt almindelige tøjbutikker som har en aftale med en engross-leverandør af tjenesten.

    Det fungerer jo primært ved at de butiksansatte får et hurtigt kursus i at måle op, og så taster de målene ind typisk på en hjemmeside.

    Typisk er de butiksansatte sælgere, som ikke har de mange års erfaring med at fortolke mål, og de opdager typisk ikke hvis der skal noget mere til, end ved de typiske ændringer der udføres på stangvarer. Derfor får man sjældent et bedre produkt end en tilsvarende stangvare, som er blevet tilrettet hos en kyndig skrædder eller syerske.

    Endnu værre står det til, hvis man kaster sig ud i online-butikker, hvor man selv skal måle op. Sidste sommer bestilte jeg et sæt, som jeg selv skulle måle op til, og her endte jeg med en jakke, hvor brystet buler udad, og det ene ærme er 10 cm længere end det andet.

    Svar

    • Det kan klart være et problem, at butiksansatte ikke forstår at føre et målebånd og i det hele taget se, om en jakke sidder nogenlunde godt. Enig, desværre.

      Svar

Trackbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få Den velklædte mand på e-mail

Få Den velklædte mand på e-mail