Halv forretning halv kunst i detailbranchen

Den svære balancegang i forretning 

Den nu afdøde Savile Row-skrædder Hardy Amies havde et motto hængende i værkstedet, der lød:

“Halv forretning, halv kunst.”

Vise ord. Mangler kunsten, mangler butikken kulturel relevans, og mangler forretningssansen, lukker butikken.

Hardy Amies’ bonmot er i og for sig ord man kan bruge i mange brancher. Der må være mere end penge på spil, en faglig stolthed, kan man også sige, hvis man eksempelvis som tømrer og murer bygger et hus, eller hvis man som advokat rådgiver klient.

Eller mangler jeg kynisme?

Jeg synes selv, at en tøjbutik bliver frygtelig kedelig, hvis man ikke finder ekspedienter, der interesserer sig for andet end at sælge en vare. De må hjertens gerne være fremragende købmænd, men har de ingen indsigt i deres jakker, trøjer og tilbehør, skuffes jeg og føler mig snydt. Og kan jeg se, de heller ikke kan klæde sig vel, fnyser jeg indvendig.

Tanker i toget

Jeg kom i tanker om Hardy Amies’ “halv forretning, halv kunst”, da jeg i lørdags kørte tilbage over Øresund fra Malmø til København i toget. Jeg havde været forbi Engelska Herr, hvor de havde afholdt en stor sko-event, som jeg havde været med til at promovere.

En grund til, jeg problemfrit kunne gå ind i det samarbejde, var, at Engelska Herr er mere end købmænd. Det fornemmer man hurtigt. Personalet går selv op i tøj, de kan klæde sig. Og sortimentet er ikke bare de sikre, forudsigelige mærkevarer, men mærker, som de selvstændigt har valgt og kommet godt af sted med, fordi de har smag.

Jeg er ikke komplet naiv. Selvfølgelig tænker Engelska Herr i penge. Men ikke kun. De har også en mission.

Goods, Garodkin og Engelska Herr

Det er lidt, som man ser i små tøjbutikker på Vesterbro og Nørrebro i København. Sortimentet er nok i reglen for flippet eller street-agtig for de fleste læsere af Den velklædte mand. Men ejerne af de små, selvstændige tøjbutikker kan lide de sager, de sælger, og de har et forhold til dem.

Noget af det, der kommer tættest på Engelska Herr i København, er Goods og Garodkin, tror jeg. De har en form for sortiment og charme, som er beslægtet med det, jeg finder hos Engelska Herr. De tror også på, at tøj har en værdi, der er mere end penge i kassen.