• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Peter Adolphsens nye klæder – 1/3

8. marts 2020, af Torsten Grunwald

peter adolphsens tøj streetwear
Peter Adolphsen i sin hidtige, normale dragt – en lidt tilfældig omgang streetwear. 

Dragt, ikke kostume

Peter Adolphsen har grænseløs tillid til, at jeg ved, hvad der er rigtigt og forkert herretøj. Jeg ved da også noget om herretøj. Men når det kommer til hin enkelte, kan jeg ikke bare ex cathedra sige, hvad der er løsningen. Jeg skal jo være sikker på, at personen føler sig hjemme i de nye gevandter. Han skal mentalt omfavne farver, mønstre, snit og design, hvis vi skal fastholde en dragt – en virkelighedsdragt – og ikke ende med et kostume i bestræbelserne på at opgradere tøjstilen. Der må med andre ord være dialog mellem os.

“Jeg har vist meget i gråt,” siger Peter, da vi sammen ser på hans garderobe.

“Jeg synes, du skal skifte til blå jakkesæt,” siger jeg.

Der er mere liv i en blå nuance. Den passer også til Peters øjne. Man kan også i håndevending bruge en blå habitjakke som en selvstændig jakke. Det kan man ikke rigtigt med en grå jakke.

“Kan jeg vælge et brunt jakkesæt?” spørger Peter.

“Det kan du godt, det vil være flot. Men du får svært ved at finde brune stanghabitter. Så skal vi over i made-to-measure eller skrædderi,” siger jeg.

peter adolphsens tøj
Peter Adolphsens gamle garderobe.

Garderobegennemgang

Peter har i forvejen seks jakkesæt i garderoben derhjemme. Han prøver dem, så jeg kan se, hvordan de sidder. Ingen af dem sidder særligt godt, og flere er i en tvivlsom forfatning. Stilistisk stikker de også i ret forskellige retninger. En vintage-jakke i tungt stof og vatterede skuldre minder om en rekvisit fra Flammen &  Citronen. En anden jakke har alt for smalle revers. Der er også et helsort jakkesæt, som er en særdeles vanskelig skabning.

peter adolphsens slips
Peter Adolphsens samling af slips. “Bound to fail”, står der igen og igen på det kongeblå slips. Det kan ikke siges mere præcist. 

At finde en digteruniform

Til en start, da Peter spurgte mig, om jeg kunne hjælpe ham, talte vi om at finde “en digteruniform”, et udtryk, Peter har fra Søren Ulrik Thomsen. Sådan en digterunform er en udmærket ledestjerne. Tøjstilistisk er den dog ikke triviel at realisere, så den overbeviser i alle henseender. For at fungere, skal en digteruniform ankomme som kronen på værket, som jeg ser den. Det dur ikke at gribe efter tøj, der blot fungerer som skitse, og derefter male sine negle sorte. Så ender man i kostumet. I stedet skal man ned i tøj, som nu et jakkesæt, der slet og ret sidder brandgodt, det vil sige, at der en geometrisk harmoni mellem tøj og personens krop. Det basale tilbehør skal også være i orden, hvilket først fremmest vil sige, at det er god kvalitet. Skjorte, slips og ikke mindst sko skal være prima varer. Få danskere i dag vil kunne udpege de subtile forskelle mellem et velsiddende jakkesæt med udsøgt tilbehør og en pejleløs habitstil. Men de fleste vil kunne fornemme, at der en ædelhed til forskel.

Når den grundliggende tøjstil er i orden, kan man skabe sin digteruniform med særligt tilbehør. Der skal ikke nødvendigvis meget til. Et hat kan være nok, og er den ikke det i sig selv, er det måske tilstrækkeligt at sætte den på sned. Et stort halstørklæde er historisk også et yndet virkemiddel, når man har villet sætte et selvstændigt, egensindigt præg på sin tøjstil og bevæge sig mod eksempelvis en digteruniform. Det kan også være, at en rullekravetrøje er løsningen. Eller sortlakerede negle.

En alsidig løsning

Det smarte med ovenstående tilgang er også, at den giver fleksibilitet. Man kan nøjes med at være pæn og nedtonet i jakkesæt, skjorte og slips eller skifte til digteruniformen. Og i Peters tilfælde er det bestemt en relevant fleksibilitet at have til rådighed. Han skal både have tøj til et arbejde som formand for foreningen Danske skønlitterære Forfattere og tøj til oplæsninger og foredrag.

Mere

  • Peter Adolphsens i nye klæder 2/3: Indkøb og tilretning
  • Peter Adolphsens i nye klæder 3/3: Det færdige resultat
Share

Skrevet i: Begivenheder, Leben Tags: stiltip 6 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Johnny Nielsen skriver

    8. marts 2020 kl. 8:48

    Vi glæder os allerede til at følge den historie. Flere af den slags artikler iøvrigt. Tror vi alle har brug for lidt input i ny og næ, og blive udfordret lidt på vores rutiner og vaner mht. monderingen. Selvom vores garderobe er opdateret, eller vi holder af den af andre årsager, så kan puslespillet samles på mange måder. Godt set Torsten.

    Besvar
    • Torsten skriver

      8. marts 2020 kl. 12:17

      Tak, Johnny

      Besvar
  2. Lord Hat skriver

    9. marts 2020 kl. 17:30

    Det grønne slips ser da ikke helt håbløst ud, og det mørkeblå med hvide prikker er da også ret klassisk, men det er måske polyester eller en anden tvivlsom kvalitet?

    Besvar
    • Torsten skriver

      9. marts 2020 kl. 17:41

      Jeg tænkte mest på det kongeblå med tekst. Enig i, der er to-tre, der er brugbare farve- og mønstermæssigt

      Besvar

Trackbacks

  1. Peter Adolphsens nye klæder - 2/3 - Den velklædte mand siger:
    9. marts 2020 kl. 14:41

    […] Læs den første artikel om Peter Adolphsens nye klæder […]

    Besvar
  2. Peter Adolphsens nye klæder – 3/3 - Den velklædte mand siger:
    12. marts 2020 kl. 14:56

    […] har vi dem. Peter Adolphsens nye klæder. De er et produkt af først en samtale og et besøg hos Peter og dernæst et tøjindkøb med […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til På jagt efter uformelt tøj hos Brund
  • Nicholas Vinther Skov til Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1
  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til Test af Hansen Garments

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026