• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Undertøj til mænd – de bedste mærker

22. oktober 2020, af Torsten Grunwald

undertøj til mænd
Pakket ind. Undertøj i gamle dag. Foto: JBS

1. Zimmerli og alle de andre

I flere årtier har schweiziske Zimmerli ejet førstepladsen, når man har skullet kåre verdens bedste undertøj til mænd. Der er afgjort et element af vægtig autenticitetsbranding i den status. Men Zimmerli er også fremragende underbukser og undertrøjer, fremstillet af den bedste bomuld og silke og forarbejdet på bedste vis i Aarburg i Schweiz. Der skulle ikke være mere end 60 mennesker i produktionen, til trods for Zimmerli sælges over hele kloden.

Besøg Zimmerli.

2. Hanro

Zimmerlis hårdeste konkurrent har været Hanro. Det er ligeledes en gammel schweizisk gesjæft. Hanro har dog droslet en kende ned på eksklusiviteten. Deres garner strikkes og spindes stadig i Schweiz, men produktionen foregår i dag i Portugal, hvilket ikke behøver at være ringe, men alligevel.

Besøg Hanro.

3. Sunspel

Sunspel er en engelsk pendant til Zimmerli og Hanro. Firmaet har rødder i 1800-tallet. I 2005 kom der nye ejere, der satte gang i nye design og ny branding. Produktionen foregår nu i lande som Portugal og Tyrkiet. Kvaliteten er god, men ikke på niveau med Zimmerlis.

Besøg Sunspel.

4. Jockey

Opfindelsen i 1930’erne af Y-trusser i ribstrikket bomuld og venlig indgang i gylpen har gjort Jockey til nok det historisk mest kendte mærke inden for undertøj. Hidtil havde mænd båret boksershorts eller longjohns. Det amerikanske firma har levet sin egen historie i Europa, nærmere bestemt Tyskland, som har varetaget produktionen til europæiske lande siden 1951. Fremstilling foregår (vist) primært i Østeuropa. Kvaliteten er gedign.

Besøg Jockey.

5. Schiesser

Tyske Schiesser (som i 2011 blev købt af et israelsk firma) er velbekendt i Danmark, hvor de ligger i mange butikker, både online offline. De er stærke på de klassiske linjer og til en mere tilgængelig pris end Zimmerli. Produktionen foregår i blandt andet Østeuropa.

Besøg Schiesser.

6. JBS

Jens Bjerg Sørensen startede sin undertøjsfabrikation i 1939 under navnet JBS. Firmaet er stadig på familiens hænder, men produktionen foregår nu i Lithauen. Deres klassiske design er der stadigvæk, nu i selskab med mere rappe underdrenge. Til forskel fra Hammerthor, et andet gammelt, dansk firma inden for trikotage, er kvaliteten af JBS endnu i orden, er mit indtryk.

Besøg JBS.

7. Hamilton & Hare

Det engelske firma Hamilton & Hare er relativt nyt. Der satses på kvalitet, designet i England, produceret i Portugal. De har blandt andet slået sig op på brugen af lyocell, en kunstsilke. Jeg har ikke erfaring med det. Jeg foretrækker selv, konservativ, som jeg er, den rene naturvare.

Besøg Hamilton & Hare.

8. Merz b. Schwanen 

Nok det mest spændende mærke inden for undertøj til mænd og trikotage som sådan, det kunne man godt sige om Merz b. Schwanen. Firmaet henlevede en traditionel tilværelse i Tyskland fra 1911 til 2008, da det måtte lukke. Ægteparret Plotnicki købte mærket og genstartede spinding og strikning i Tyskland i 2011 med gammelt maskineri. Forarbejdning i Portugal.

Besøg Merz b. Schwanen.

9. Organic Basics

Ved hjælp af platformen Kickstarter stablede en kvartet af unge danske mænd Organic Basics på benene i 2014. Godt gået. Der fokuseres på økologisk bomuld og bæredygtig fremstilling (hvad det end præcis betyder. Jeg mener: Kvalitet – holdbarhed – må være fundamentet i fremstilling af bæredygtigt undertøj. Økologi er ikke nok).

Besøg Organic Basics.

10. The White Briefs

Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men svenske The White Briefs fra 2009 kunne ligne en stærk inspirationskilde for danske Organic Basics. Bæredygtighed er også et central tema hos The White Briefs, som ejes af ægteparret Peter and Henriette Simonsson. Stilen er mere rå, klassisk og moden hos The White Briefs end hos Organic Basics. Mon ikke kvaliteten også er lidt højere. Prisen er i al fald. Produktion i Portugal.

Besøg The White Briefs.

Share

Skrevet i: Diverse tilbehør, Tilbehør Tags: undertøj 5 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Kenneth Korsbæk Olsen skriver

    22. oktober 2020 kl. 15:12

    Carmen er nu heller ikke ringe til at sy et par underbenklæder.

    Mvh

    Kenneth K

    Besvar
    • Torsten skriver

      22. oktober 2020 kl. 16:05

      Rigtigt, dem glemte jeg, genuine skræddersyede boksershorts https://denvelklaedtemand.dk/skraeddersyede-skjorter-carmen-torino

      Besvar
  2. Anders Jensen skriver

    22. oktober 2020 kl. 15:23

    Hanro og Sunspel har jeg gode erfaringer med. Har endnu til gode at teste Zimmerli. Min nuværende favorit er dog engelske Derek Rose.

    Besvar
    • Torsten skriver

      22. oktober 2020 kl. 16:06

      Derek Rose, tak, dem kunne jeg også have nævnt, måske især kendte for deres pyjamasser

      Besvar
  3. FBJ skriver

    22. oktober 2020 kl. 16:40

    Tyskenes “svar” på Zimmerli er Novila. Produceres i Tyskland. Man er endda velkommen til at komme på besøg og se på arbejdet.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026