Den genopstandne by
“Glashütte er det nye Vallée de Joux,” har Phillip Dufour, der går for at være verdens bedste urmager, sagt ved flere lejligheder.
Hans ord er givet småprovokerende ment. Men at den gamle urmagerdal i Schweiz har fået konkurrence fra en lille tysk by nordpå, synes ganske vist.
“Foruden et Rolex anbefaler jeg folk, der vil starte en ursamling, at se på Nomos [fra Glashütte]. De er værdi for pengene,” tilføjer Phillip Dufour.
På papiret har Glashütte en tradition for at producere fine mekaniske ure siden 1800-tallet. Men dagens urmagere i den sachsiske by har reelt set en historie, der for de ældstes vedkommende ikke er mere end 30 år gammel. Fra Anden Verdenskrigs afslutning til Murens fald i 1989 lå fint urmageri bomstille i Glashütte. Ure kom til verden, bestemt, men det var meget prosaiske værker, som det statsejede firma VEB Glashütter Uhrenbetriebe (GUB) – vi var i DDR! – stod for.
A. Lange & Söhne
Mest berømt i Glashütte er A. Lange & Söhne. Det konkurrerer hårdt med bl.a. Patek Philippe om at levere det fuldendte civiliserede ur, dress-ur.
“A. Lange & Söhnes “Datograph” er den bedste kronograf [mekanisk ur med stopur], der nogensinde er fremstillet,” har Phillip Dufour også slået fast.
Phillip Dufour købte prompte selv et eksemplar, da han havde inspiceret modellen, som A. Lange & Söhne lancerede i 1999.
A. Lange & Söhne fremstiller naturligvis helt og holdent deres egne urværker, ikke noget med at benytte Swatch-gruppens kaliberfabrik, E.T.A., som mindre ambitiøse urfirmaer gør.
Det billigste ur i folden hos A. Lange & Söhne er modelserien Saxonia, der begynder ved omkring 100.000 kr.
Moritz Grossmann
Moritz Grossmann er en slags lillebror til A. Lange & Söhne. Navnet er ligeledes gammelt og henviser Carl Moritz Grossmann, der i 1800-tallet blev en ledende skikkelse i udviklingen af fint urmageri i Glashütte. Dagens Moritz Grossmann lancerede ikke sin første model før 2010.
Mens A. Lange & Söhnes dress-ure er funktionelt udbyggede, følger dress-ure fra Moritz Grossmann en mere enkel designlinje til et mere klassisk, mindre bombastisk sindet gemyt.
Prisen ligger på 100.000 kr. og opefter.
Glashütte Original
Heinz W. Pfeifer and Alfred Wallner købte i 1994 resterne af det DDR-sløve Glashütter Uhrenbetriebe (GUB) og lancerede “Glashütte Original”. Heinz W. Pfeifer and Alfred Wallners forstod sig på kapitalismens vilkår. Swatch-gruppen købte i år 2000 det nye, vitaliserede firma af dem.
Glashütte Original fremstiller egne urværker og begynder ved omkring 40.000 kr.
Nomos Glashütte
I 2014 lancerede Nomos deres første egenudviklede urværk og i dag kører firmaet derudad med egne urværker. Firmaet er i tillæg selvstændigt. Startpriserne er derudover overkommelige. Jeg tænker, det er den cocktail, der begejstrer mester Dufour. Nomos er lidt for glade for blå visere til min smag. Men man finder også mindre designede modeller.
Union Glashütte
Union Glashütte har en fælles historie med Glashütte Original og ejes ligeledes af Swatch. Men Union Glashütte er ikke nær så eksklusivt som Glashütte Original. Man benytter urværker fra E.T.A., men forarbejder dem dog i sådant omfang, at mindst 50 % af deres ur kan siges at være fremstillet i Glashütte. Det er nødvendigt for at flash’e den nu kommercielt vigtige oprindelse.
Mühle
I begyndelsen af 2000’erne sendte Nomos konkurrenten Mühle til tælling med et sagsanlæg om, at firmaet ikke fremstillede nok af deres ur i Glashütte til at besmykke sig med navnet. Det blev en lærestreg, og selv om Mühle stadig baserer sig på urværker fra E.T.A., forarbejde de dem og sætter nu (i legalt tilstrækkeligt omfang) deres eget præg på dem.
Sportsure står stærkest hos Mühle, og prisen starter ved 8.-9.000 kr.
Jack skriver
God artikel!
Jeg vil anbefale en ny udsendelse på DR hvor man feks besøger Christian Lass, der er uddannet hos bla Patek. 300.000 kr bliver dog for meget for min pung 😉
Link:
https://www.dr.dk/drtv/program/dr2-elsker-dyre-ure_220354
https://christianlass.dk/
vh Jack
Torsten skriver
Tak for link. Det er en fin udsendelse, særligt indslaget om Lass, virkelig skønt, vi har en sådan mand i Danmark. Hvis man har 300.000 på lommen til urindkøb, skal man da vælge ham