
“Rationelt skrædderi”
Demiskrædderi hører man sjældent brugt længere. Der er kommet noget gammelt og bedaget over ordet, hvilket er lidt en skam. Demiskrædderi er principielt et relevant alternativ til både made-to-measure og traditionelt håndskrædderi.
Historisk voksede demiskrædderi ud af konkurrence. Allerede i Mellemkrigstiden var konfektion og målkonfektion på hastig fremmarch. Herreskrædderne følte sig pressede, fordi prisforskellen bare voksede og voksede mellem deres skræddersyede tøj og det fabrikssyede tøj. Deres skaktræk blev “rationelt skrædderi”. Artikler og reklamer illustrerede på opbyggelig vis, hvordan herreskrædderen kunne sy et jakkesæt hurtigere.
Herreskrædderens svar på fabrikshallen
I stedet for eufemismen rationelt skrædderi endte man til alt held på det mere reelle begreb “demiskrædderi”, halvskrædderi. For man kan ikke bare sy et jakkesæt hurtigere, mere rationelt. Det, man kan, er at sy flere sømme på sysmaskinen og pikere indlæg på en maskine. Man kan sågar begynde at benytte klæbematerialer. Og hvis man håndsyr, kan man lægge større sting. Man kan beholde mønsterudarbejdelse til kunden, man har skrædderstoffet, og man kan have flere prøver, men man forgrover forarbejdningen her og der.
Derved sparer man tid og kan levere et lavere prissat produkt på markedet. Hvilket umiddelbart lyder rationelt, men jo ikke behøver at være det, fordi produktets kvalitet også er en anden.
Glidende overgang
Det var blandt andet på grund af udogmatisk brug af symaskinen, at salig Bent Wennerwald kunne sælge et jakkesæt til 12.000 kr. Alt i alt brugte han “højst 35 timer” på et todelt jakkesæt, som han engang meget ærligt udbrød, da jeg spurgte. Til sammenligning bruger en genuin skrædder minimum 50 timer.
Jeg vil ikke kalde Bent Wennerwalds jakkesæt demiskrædderi, men de bevægede hen mod kategorien. Hvilket er helt fint. Jeg er ikke ude på at sige, at purt håndskrædderi er det eneste, der dur. Demiskrædderi kan være en passende løsning, og almindeligvis vil kvaliteten være bedre, end hvad fabrikken kan tilbyde.
Inden for dameskrædderiet har demiskrædderi i årtier været en udbredt løsning. Man har brugt en masse tid på design – det har været prioriteten, og i stedet nøjedes man med at klæbe jakken.
Bukser er også et område, hvor demiskrædderi i min optik giver god mening. Jeg kan bestemt værdsætte en håndsyet bukselinning og lommekantning, men jeg kan også klare mig med et par velsiddende bukser i godt stof syet på maskine.

Opsummering
Vi har skrædderi, som vi i denne sammenhæng kan specificere som håndskrædderi.
Der er demiskrædderi, som ligeledes kommer til verden i skrædderiet, men på hurtigere vis og i anden kvalitet.
Så har vi målkonfektion (made-to-measure), fabrikkens tilpasning af en standardstørrelse.
Og der er konfektion, ready-to-wear.
Tidligere fandtes der også målkonfektion med prøve. Jeg tror, at det produkt er stort set dødt i dag, fordi prisen bliver for høj. Men det kan være, det kan få en renæssance.

Er der nogle af de københavnske herreskræddere, som udfører demiskrædderi?
Ikke almindeligvis, mener jeg, men de kan evt. overtales det.