En hvid skjorte er ikke altid pæn

Skædderens ven går i detaljen

Også i 1959 kunne man drøfte den korrekte brug af en hvid skjorte og skjorter som sådan, og givet gjorde man det endnu mere, end man gør det i dag. Moden var relativt stabil, så der var tid til at gå i dybden med detaljerne.

“Skrædderens ven” gik i detaljer. Han havde en spalte i magasinet Stof og Saks, som Dansk Skrædderforbund og Dansk Tekstilforbund udgav fra ca. 1950 til ca. 1980. Hvem skrædderens ven er, ved jeg ikke. Jeg mindes, jeg fik et hint om navnet engang, men er blank i skrivende stund.

I al fald ved skrædderens ven noget om påklædning og går op i den.

Som nu brugen af en hvid skjorte og andre modeller, som han gør i indlægget nedenfor.

Jeg noterer nogle pointer i teksten, blandt andre:

• En kridhvid skjorte bør reserveres til selskabs- og aftenbrug
• Fritidsskjorten er en genre for sig
• “Den farve man vælger, skal harmonere med den hele klædning”
• Mønstret habit, ensfarvet skjorte. Ensfarvet habit, mønstre skjorte.
• Poplin er basisvævningen
• Drømmen om strygefri skjorter lever allerede i 1950’erne
• En halv cm fra eller til i kraven gør en forskel

Men ordet over til skrædderens ven. Teksten er i finde i Stof og Saks fra januar 1959.

“DET ER IKKE ALTID PÆNT MED DEN HVIDE SKJORTE

NÆ, DET ER ikke altid pænt at møde op i hvid skjorte. Sådan har man nu ment i adskillige år. Vi mandfolk kom altid i hvid skjorte, både til daglig og til fest. Og bar man ikke hvid skjorte, iførte man sig den storternede og farveglade fritidsskjorte, ja, der var nu forøvrigt mange, som brugte denne til alt, hvad bestemt ikke var særlig pænt. For den skjorte man ifører sig, skal i hvert enkelt tilfælde passe netop til lejligheden — og tøjet.

Skjorten skal med andre ord afpasses efter det sæt tøj, man har på. Det er ikke mindst påkrævet, at pigerne får øjnene op for dette. For, som tidligere nævnt, det bliver mere og mere almindeligt, at mandens ekviperingsdetailler købes af hustruen, af kærester eller mødre, en ganske naturlig udvikling, idet herreklæderne jo i de senere år glædeligvis er kommet i centrum, ikke bare set fra herrernes, men også fra damernes synsvinkel. Det vil altså være nyttigt for begge parter at erfare lidt om udviklingen i skjortemoden.

Aftenskjorten, altså skjorten, som bæres til fest og selskab, til teater og koncerter, bør være ensfarvet hvid. Dette gælder ikke blot til kjole og smoking, men også til mørkt tøj efter. kl. 18. Dobbeltmanchet med en smuk knap er mest korrekt.

Hverdagsskjorten, som vi bruger til vore vekslende hverdagsklædninger, ja også til vore almindelige søndagsklædninger, bør være ensfarvet kulørt, eventuelt med ganske fine striber eller ternede mønstre.

Semi-sportsskjorten hører hjemme til den mere tilfældige påklædning, den vi springer i til sportsbrug, og mens vi hænger vort ordentlige tøj ind i skabet for at hvile. Den kan også være ensfarvet i høstens farver såsom varmt rødt, gult, grønt, brunt eller marine. Eller også i pasteltoner som sand, matgult eller olivengrønt. Et mønster som det såkaldte Tattersal-mønster, er meget populært Sverige og passer også til dette brug. Enkelte manchetter med enkelt knap er på dette område standard.

En tvillingebror til sportsskjorten er fritidsskjorten. Den bruges til fritidspåklædning, altså når man ikke dyrker sport, når man ikke slider i have eller hobbyrum. Altså til rigtig at hvile i. Her kan vi vælge blandt de stærkere farver og kraftigt markerede mønstre. Disse er oftest ternede, og syet i kraftigere materiale, f. eks. Manchester. Disse skjorter, hvor smarte de end kan se ud, må man ikke bruge, når man skal være “fint” klædt. Heller ikke til aftenbrug i hjemmet. Manchetterne på disse skjorter er enkelte.

Skjorten er efterhånden blevet en yderst vigtig detaille i mandens påklædning. For det er jo sandt: Sjældent undgår man at lægge mærke til, hvilken skjorte en mand har på. En, ren hvid flip anså man tidligere for at være en betingelse for at have held med sig i forretningslivet, og det gælder vist endnu den dag i dag. En krøllet, dårligt siddende skjorte kan på afgørende vis ødelægge helhedsindtrykket af den pågældende mand. Lad ham iøvrigt være nydeligt klædt. Ja, selv om han møder op i en helt ny klædning, skjortens art kan ødelægge det hele. Og i samme grad kan en ny og smukt siddende skjorte pynte en gammel klædning op.

Endnu en ting er vigtigt ved valg af skjorte. F. eks. vælger man gerne kontrasterende mønstre. Til en ensfarvet, grå flonelsklædning går en småstribet eller småternet, diskret skjorte udmærket. Til en storternet klædning bør man vælge alt andet end ternet skjorte. En stærkt stribet klædning kræver en ensfarvet, måske en svagt ternet og diskret skjorte. Til en kraftig tweedklædning går ensfarvede og rolige mønstre bedst.

Men først og sidst: Den farve man vælger, skal harmonere med den hele klædning. Stærke kontraster i farver kan få en ødelæggende virkning på et i øvrigt smukt og fuldendt sæt tøj.

Det er i øvrigt ganske mærkeligt. Men de stribede skjortestoffer har vist været så godt som borte fra markedet i en årrække. Nu rykker disse stoffer altså frem i første linie. Men striberne er af yderst elegant form: Smalle, ensfarvede striber på lys, ofte hvid bund.”Pin-stripe” og “Block-stripe” kaldes de. Striberne er anbragt ret langt fra hverandre.

Blandt kvaliteterne står de gamle, fine mærker sig stadig. F. eks. den højfine poplin anses stadig af de fleste for uovertruffen. Men nye videnskabelige opfindelser og stoffer, såsom spun-nylon, triko-nylon og den seneste “non-iron-poplin” samt også terylene, får efterhånden husmødrene til at fortvivle. Det er svært at vælge, hvilke kvaliteter man skal købe, og hver kvalitet har sine særegenheder, når det gælder vask og tørring. Men en ting er udenfor enhver tvivl: Det er de strygefri, såkaldte „drip-dry-type” (dryppe-tør-type) der synes at vinde frem.

Flipperne skal helst være 3-3 1/4 cm høje i nakken. Modellerne for de helt unge går endda op til 4 cm. Spidserne er lange, og nye former for indlæg gør, at flipperne nu slet ikke mere behøver at krølle. Den beholder sin glatte form selv efter utallige vaskninger. Ganske interessant er det at se, at den gamle engelske “tab-collar”, med en strip at knappe med to knapper, igen lanceres som en nyhed. Så godt som alle skjorter er nu helt til at knappe foran fra øverst til nederst og forsynede med faste flipper. Ja, det bliver slet ikke så let for pigerne at finde ud af, hvordan skjorten skal være.

Skrædderens ven.”