Ordforvirring om sløjfer
Sløjfer er der to af, en butterfly med svungne ender og en batwing med lige ender.
I 1930’erne blev butterflyen så populær, at folk simpelthen begyndte at kalde sløjfer generelt for butterfly.
Da sløjfer (igen) vandt frem i midten af 1800-tallet, havde de lige ender, eventuelt med en spids.
I 1890’erne dukkede den svungne udgave op, “butterfly bow ties”, hvor man i højere grad formede sløjfen. Resultatet var en sløjfe med en lille knude, så snipperne fremstod mere voluminøse, graciøse – som var sløjfen en sommerfugl. Teknisk var det også en smule nemmere at binde sløjfen og fastholde knuden.
Butterfly eller batwing?
Butterflysløjfen blev normen, batwingsløjfen undtagelsen. Dog fik sidstnævnte et comeback i 1950’erne og 1960’erne. Sean Connory benytter batwingsløjfen i ekstra smal udgave i Dr No. Der er således forskel på batwingssløjfens udtryk alt efter, hvor brede snipperne er. Jeg synes ikke, de skal være smalle. Det ser fiffigt ud.
Når vi er i området at vælge mellem en batwing og en butterfly, er vi i området af personlig smag helt og aldeleles. Hvis silke (ikke larmende) og knude (ikke overperfekt, ikke forceret) ellers er i orden, kan man vælge, som man lyster.
Som antydet ville jeg vælge butterflyen, hvis jeg kun måtte vælge den ene. Men nu da jeg ikke behøver at vælge, går jeg også gerne med en batwing. Mere rigid er jeg ikke.
Køb den rigtige sløjfe
Den viste batwing er egen produktion, butterflyen er fra Budd. Som bekendt er der dog rigtigt mange muligheder for at handle sløjfer. Cinabre, der er premiumpartner, er også en option.
I alle tilfælde må man finde en sløjfe, der passer i proportioner til krave og ansigt. Især skal man passe på, at enderne ikke stikker langt ud til siden. Jeg har lavet en guide til selvbindersløjfer her.
Skriv et svar