
Lædersål vs gummisål
Når den gode skomager Maftei har været forbi, har jeg nogle gange fået spørgsmålet, om man kan tillade sig at sætte gummisåler på sine fine håndsyede sko.
Det er ikke nødvendigvis let at give et klart svar på det spørgsmål.
Forretningssko
Vil man have sig en klassisk forretningssko, vil man umiddelbart sige, at man skal holde sig til lædersåler. Sådan er konventionen.
Lædersåler giver også et elegant og enkelt udtryk. Gummisåler vil uvægerligt give sko en mere robust, uformel fremtoning, selv en tynd gummisål.
Indenfor er lædersåler også bekvemme i den henseende, at de ånder bedre. Man bliver ikke svedig i dem som i sko med gummisål. Det er en overset fordel, er min erfaring, som i øvrigt også kan være et argument mod den grasserende brug af sneakers i Kontordanmark.
Derudover er der en fleksibilitet i sko mod lædersål. Gummisålen låser fodsålen en anelse i sin egen logik, mens lædersålen er tilpasningsdygtig.
Men lædersåler er ikke bare en lise. De slides hurtigere, og de suger vand og bliver glatte i regnvejr eller blot fugtigt vejr. Gummisåler har med andre ord deres fordel, hvis man går meget i sine sko udenfor.
Man kan forsinke lædersålers nedslidning med dupper forrest og bagerst. Dupperne – af gummi eller metal – er effektive, fordi slidet i reglen er væsentligt hårdere i de yderområder end midt på skoene.
Lædersåler vil dog aldrig kunne matche gummisåler i slidstyrke, som i slet ikke. Man må forvente ekstra tid og penge på reparation.
Loafers
Loafers er også en skomodel, hvor man skal være forsigtig med en gummisål som slidsål, af samme grunde som ovenfor og i tillæg, fordi loafers er udpræget sko til sommerhalvåret, hvor man lettest muligt vil af med fodvarmen. Jeg kan se, at loafers med gummisål vinder frem, men jeg ville selv være forsigtig med dem.
Derby-sko
Til gengæld har jeg ikke den mindste reservation over for gummisåler på derby-sko, det være sig golfsko eller split-toes. Jeg vil sågar anbefale det, hvis det drejer sig om sko primært til weekend og fritid i efterår og vinter.
Støvler
Når det gælder støvler, er spørgsmålet, hvilke støvler vi taler om. Work boots og vandrestøvler samt støvler, man generelt påtænker til udebrug, har godt af gummisåler. Chukka boots og Chelsea boots kan man sætte gummisåler på, men igen bør man tænke to gange over det, hvis de primært ledsager dagligdagens forretningstøj og skal bæres indenfor. Balmoral boots og Oxford boots, der er forretningssko med et kort støvleskaft, anskuer jeg på samme vis. Er de primært til vind og vejr, vælg gummisåler. Er de til 18-20 grader indenfor, bliv ved lædersåler.
Den skønne lyd
Slutteligt en særlig nydelse, jeg næsten aldrig hører omtalt ved sko med lædersål: Lyden, venner.
“Slentretur og rigtige sko kunne gøre mig lykkelig. Jeg kan stadig huske den dér lyd af lædersåler på et fortov, hvor der ligger lidt sand eller grus. Den dér knasende lyd for hvert skridt jeg tog!! Salighed!” som kunstmaleren Marianne Treskow skriver i sine erindringer.
Gummisåler absorberer tørre lyde, og ytrer de sig, er det med en småhvinen. Ikke det samme. Som i slet ikke.
Typer af gummisål
Hvis man ender på en gummisål, skal man gøre sig klart, at der er forskellige typer.

For det første er der sko, hvor man beholder den traditionelle randsyning af læder og blot klæber en gummisål på. Det er det, håndskomageren gør.
Drejer det sig om maskinrandsyede sko (goodyear welted), syr man ofte gummisålen på med maskine, så slidsålen karakteristisk perforeres af sting.
Blandt gummisåler er der også et skel mellem tynde city soles (typisk på Oxfordsko) og grove slidsåler til work boots mv.

Derimellem har vi de berømte Dainite-såler, som engelske Goodyear-skomagere gerne syr på deres derby-sko. Der er alternativer, blandt andet fra Vibram, men Dainite-såler har et særligt godt ry og status i forbindelse med klassiske Goodyear-sko, ikke mindst fordi slidsålerne stadig fremstilles i England.

For det tredje går der et skel mellem påsyede gummisåler, der dækker hele sålområdet og påsyede halvsåler, der kun dækker forstykket af foden. De gør, at der (i teorien) bevares en læderfleksibilitet- og åndbarhed i svangen.

Jeg vil også tilføje en anden årsag til i hvert at få pålimet en tynd gummislidssål på sine lædersåler; greb. Jeg bor i en gammel bygning med glatte trætrapper på både hoved- og køkkentrappen. To gange er jeg i mine loafers og derbysko med lædersål skvattet ned af trappen grundet dårligt greb. Det er på trods af at sålerne var slidt til og havde fået mere greb. Efter jeg har fået gummislidsål på har jeg ikke engang været tæt på at falde.
Lædersåle er ikke altid det bedste match til planker og linoleumsgulve, nej. Sikkerhedsmæssigt vinder gummisåler generelt på point.
Lædersåler gør at man mærker verden på en helt anden måde. Åndbarheden er jeg også ret vild med.
Jeg må tilstå at Dainites er en af de største skuffelser indenfor det klassiske univers. Stive, tunge og ikke spor stødabsorberende. Jeg troede næsten det var en joke efter at have givet 2800,- for at par Loake for så at skulle rundt med stive planker på fødderne. Dainites hører i min verden til ude på landet på naturens blødere underlag. At Dainites ikke er spor ryg/ledvenlige er et godt argument for at fravælge dem – man hører alt for sjældent.
Vibram’s næsten identiske lignende Vibram Eton vil jeg til enhver tid foretrække, mere fleksibel og stødabsorberende.
Som tilhænger af gummisåler på vinteren’s Derby sko vil jeg også anbefale Vibram Bologna Gumlite såler. Vibram London monterer og sender for i alt kr. 900,- i alt. Jeg kan løbe (langt) i dem hvis behovet skulle opstå. Skoener forbliver klassisk pæne. De klassiske orienterede der har set resultatet har været begejstrede. Crockett og Jones sætter også Vibram Bologna på visse af deres Derby sko.
Rettelse: “C&J sætter også Vibram Bologna på visse af deres Derby sko.”
Gjorde. De benytter for tiden Vibram Cleated Sole.