Afsløring af Arnoldi-portræt

Fri af hverdagen

Receptioner kan noget, fordi folk gør sig umage. Med stedet, med præsentationen, med udskænkning, med påklædningen. Arrangør og gæster vrider sig fri af hverdagen en time eller to og gør stads af den, så glæde spreder sig.

Sådan er receptioner visseligt ikke altid. Men Per Arnoldis reception forleden i Ubbes Vinhandel ved Frederiksholm Kanal i København var en af disse vellykkede, hvor der flakses med vingerne, og stemning opstår.

Fuldt hus

Det var Jonas Barlyngs portræt af Per Arnoldi, der skulle afsløres. Og folk stod i kø lidt før fire, da Per Arnoldi havde annonceret, at de ville trække sløret af maleriet præcis kl. 16.

Ansigter, hvoraf nogle man kendte, andre man syntes at være bekendte med, viste sig til højre og venstre.

Da Per Arnoldi tog ordet kl. 16.04, talte han tydeligt og her og der polemisk.

“Kostumemalere, dem kan vi ikke bruge til noget som helst,” sagde han blandt andet med henvisning til Thomas Kluge og det slæng, formoder jeg.

I stedet fremhævede han Jonas Barlyngs oprigtige omgang med farver og pensel, som følger i Herman Vedels fodspor.

“Landets bedste portrætmaler,” som han kaldte Jonas Barlyng i invitationen.

Hvad angår påklædning, var der flere røde halstørklæder. Jeg tænker, de var en hilsen til hovedpersonens signatur, det røde halstørklæde.

Slips var der tillige flere af end normalt i en københavnsk ejendom.

Det skyldtes blandt andet læsere af Den velklædte mand.

Tillader jeg at konkludere.

Men slipset er ikke afgørende.

Valget er, som Claus Lillerup-Rasmussen siger.

Jeg er glad for, jeg valgte at lægge vejen forbi Ubbes Vinhandel.

Man skulle oftere gøre stads af begivenheder og sig selv.