Stoffets langsomme forandring
Trends i skræddersyede jakkesæt lever i det små. Der er design, fx dobbeltradet, der vinder frem, og andre, der viger, for eksempel en højtsiddende spejlsøm (dér, hvor revers og krave mødes).
Og så er der stoffet, klædevaren. Der fornemmer man også langsomme skift, kontinentale bevægelser. En dynamik mellem herreskræddere, stilsættende onlinepaver, væverier, økonomiens op- og nedture og tidsånden (bæredygtighed!) kreerer over nogle år nye “bunches”, bøger med stofprøver, der bliver til skræddersyede jakkesæt, jakker og frakker.
Nogle temaer, overskrifter i det følgende, hvis jeg skal sige det.
Tungere klædevarer
I 1980’erne og 1990’erne var der en hype om habitstof som tropical worsteds and Super 160s mv. I dag finder meter efter meter af disse varer på udsalg på eBay og andetsteds på nettet. Ingen vil have et jakkesæt af et 240 gram-stof, ikke skræddersyet da. Man har lært lektien: Disse lette habitstoffer arter sig typisk dårligt i skrædderiet, hvor man har svært ved at faconpresse dem og få dem til at arbejde harmonisk sammen med et håndsyet indlæg.
Trenden er ikke entydig. Der er stadig stofbøger, også nye, med lette varer. Men connaisseurens modstand mod dem har spredt sig og påvirker nu også den almindelige skrædderkundes valg.
Ensfarvet forretning
Det blå forretningssæt er en klar nummer ét hos skrædderkunden, og endda i hyperudgaven i den forstand, at der vælges ensfarvet marineblåt. Det kan jo også bruges til bryllup. Striber og koksgrå jakkesæt ser man mindre af. Forretningstøjet med jakkesæt er i den henseende blevet mere konformt.
Personlig drejning
Sideløbende med en solid efterspørgsel efter den enkle marineblå habit fornemmer man, at jakkesættets funktion ændrer sig. Flere ser muligheder i jakkesættet som en personlig, selvvalgt klædning. Det gør dem åbne over for mønstre og rustikke vævninger, blandt andet udtrykt i efterspørgslen efter vintagestof. Man ser det også i det grove frescos popularitet. Jeg har selv lige bestilt et jakkesæt af et stof fra den nyere bog Spring Ram. Tekstildesigner Alistair Brook, der står bag, ville lave en traditionel, fjedrende Fresco på britisk uld, ikke den tyndfibrede merinould, som mestendels benyttes i dag. En japansk kunde satte ham i gang, og han fortæller da også til mig, at stofbogen især har vundet kunder i Japan (og dernæst London, i mindre grad på europæiske fastland).
Dristighed
Der er en vedvarende forsigtighed, hvad angår habitstoffets farver. Man vil have noget, man kan bruge. Men den personlige, selvvalgte tilgang synes også at sætte sig igennem, om ikke i farverne, så mønstrene. En dristighed ses, hvor man supplerer den ensfarvede marineblå habit med en (små)larmende tweedjakke i stedet for en blå blazer eller ensfarvet brun sportsjakke.
Hørlærred
Og til allersidst nok den tydeligste trend i stof til skræddersyede jakkesæt: Hørlærred. Det går på en kraftig efterspørgsel efter mindre formelle jakkesæt. I de tungere kvaliteter holder en lærredshabit sig fint, samtidig med man bløder op i relationen til sine omgivelser. Lærredshabitten gør det så at sige muligt at bære en habit, hvor man ikke rigtigt længere gør det, fx på mangen en arbejdsplads.
En trend (hvis man kalde det det) som virkelig også vinder frem i klædevare-branchen det sidste år, har været gabardine.
Det har været en meget populær mulighed både til bukser men også jakkesæt.
Som en mere “casual” version af en serge.
Det slasker lidt mere (grundet den lavere vægt), men det lader folk sig ikke skræmme væk af. Det spiller jo rigtig godt sammen med de 2-radede jakkesæt (ofte 6×1 istedet for den traditionelle 6×2).
Ergo: 80’erne vinder frem igen.
Men helt enig i din betragtning af de tungere metervarers popularitet.
Det er jo skønt, da det helt generelt performer meget bedre end de lette Super 100’s.
Godt at man tænker på funktionalitet, fald af metervare og slidstyrke istedet for at man synes stoffet føles rart at røre ved.
Konservativ, som jeg er, kommer jeg nok aldrig væk fra cavalry twillen, der bare ikke kan slåes som buksestof.
Mvh
Lauritz