• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Følg nogle stilprincipper

25. marts 2024, af Torsten Grunwald

stilprincipper jakkesæt
Skræddersyet marineblåt jakkesæt (knappet 6 x 1) med silkeskjorte og uldslips.

Stilprincipper pudset af

For gamle læsere af Den velklædte mand vil der ikke være mange overraskelser i det følgende. Jeg har i flere indlæg – og bøger! – tematiseret, hvordan jeg foretrækker at bruge en klassisk tøjstil af jakkesæt, skjorte, slips og lædersko. Til gengæld vil der være nyt for nyere læsere. Det tror jeg.

Ærmelængde

Jakkeærmet skal nå håndroden, dér, hvor hånden bøjer. Skjortemanchetten reguleres efter jakkeærmet, ikke omvendt. Du lader 0-1,5 cm af skjortemanchetten titte frem, evt. to cm, hvis det drejer som om en dobbeltmanchet, når armen hviler ned langs siden.

Bukselængde

Bukserne kan knække let på skoene eller akkurat røre, ikke mere. Smalle buksefødder skal være til den korte side. Læs mere.

Jakkelængde

Skal være så lang, at den dækker ned til punktet, hvor bagdelen når låret og gerne en-to cm længere. Man skal derfor vare sig for afstemme efter sine arme, tommelfinger og tilsvarende indirekte målemetoder.

Buksevidde

Bukser skal have så meget vidde, at de kan falde frit fra hofterne ned til skoene uden at ramme hud på vejen. Har man mave, skal man undgå smalle bukser.

Skjorte og slips

Du fremstiller et lille kunstværk med skjorte og slips. De skal harmonere med hinanden. Jakken er blot rammen. Nogle gange kan jakken spille med. Har den eksempelvis en blå overcheck, kan den referere til et blåt slips. Læs mere.

Tungt stof

Til habit vælg almindeligvis en metervare, der vejer over 300 g/m, også til sommerhabitten. Tungt stof udstråler ro (hvis jakkesættet passer).  En spændstig vare (fresco, mohair) betyder, du kan gå længere ned i vægt.

Farver og mønstre

Undgå mange farver og mønstre samtidig. Det ender i larm. Enten-eller. Som tommelfingerregel.

Hvid skjorte

stilprincipper gult slips
Til en påskefrokost i det pæne tøj kan skjorten være hvid.

Reservér en hvid skjorte til selskabelighed, særlige begivenheder og aftenbrug. Som dag- og arbejdsskjorte kan den synes overkorrekt.

Sko

Sorte sko er altid på sin plads med en mørk habit, eventuelt mørkebrune eller vinrøde. Designet behøver ikke at være snøresko (Oxfordsko), men kan også være monk strap-sko eller tassel loafers. Penny loafers vil ofte fremstå for uformelle.

Strømper

Følger buksernes farve, eventuelt slipsets. Derfor er marineblå strømper normalt de mest alsidige, ikke koksgrå eller slet ikke sorte.

Share

Skrevet i: Blå jakkesæt, Jakkesæt Tags: stiltip 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lars skriver

    25. marts 2024 kl. 14:38

    En sommerdag med polotrøje lader jeg tit strømperne passe med farven på polotrøjen og ikke med bukserne.

    Besvar
    • Torsten skriver

      26. marts 2024 kl. 8:37

      Det kan man også. Charlie Watts, trommeslager i Rolling Stones, matchede altid sine strømper til skjorten, siges det, hvorfor han ofte var i lyse strømper,

      Besvar
  2. Malthe skriver

    25. marts 2024 kl. 20:06

    Hej Torsten

    Hvem har syet habitten? Og hvordan forholder du dig til pæne sorte sko i en åben derby konstruktion?

    Besvar
    • Torsten skriver

      26. marts 2024 kl. 8:39

      Et par sorte derby kan godt bruges med en habit, men Oxfordsko er mere passende.

      Habitten er norditaliensk. I familie med: https://denvelklaedtemand.dk/annonce-klassisk-italiensk-haandskraedderi 🙂

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026