Pinsesnit
Et jakkesæt til sommer sys af andet stof end vinterhabitten. Det er i og for sig indlysende, men ser jeg mig omkring, går de fleste mænd, der går i jakkesæt eller sportsjakke, i det samme, tynde stof året rundt. Det påvirker stilen. Der må være en harmoni mellem tøj og vejr.
Skiftet fra vinter- til sommergarderobe sker traditionelt i maj. I Danmark havde vi det såkaldte pinsesnit, der henviste til det nye jakkesæt, som folk anskaffede sig i forbindelse med pinse (der falder den syvende søndag efter påske, tidligst 10. maj, senest 13. juni).
Også i England har man set maj som skiftet til sommergarderobe, om end man helst har ventet til juni med at gennemføre det.
“Læg ikke tøjet, før maj er forbi,” lyder et gammelt ordsprog.
“Ne’er cast a clout til May be out,” på engelsk.
Vejret – ikke bare kalenderen
I praksis spiller vejret, ikke bare kalenderen, en stor rolle, idet mindste nu til dags. Marts og april er nogle gange sommervarme, og så skal man ikke spankulere rundt i tweed, fløjl og tyk flannel, men deponere tøj af de klædevarer.
Omvendt kan man uden problemer gå i tweed, flannel og fløjl i marts og begyndelsen af april, hvis dagtemperaturen er under 10 grader.
Fra maj må vintergarderoben dog være slut, selv på kolde dage.
Stof til forårshabit og -sportsjakke
Man kan godt skille sidste del marts samt hele april og maj ud som en kalendertid, hvor visse typer af jakkesæt har en særlig plads.
Gabardinejakkesættet, tænker jeg først på. Det hårdspundne, urolige stof vil ofte matche temperaturen godt i hin periode, hvor vi er under en dagtemperatur på 20 grader og over en dagtemperatur på 10 grader.
Men det kan også bare være i et almindeligt, glatvævet kamgarnsjakkesæt af stof på 320-380 gram/m, gerne i en lysere nuance end vinterens koksgrå og marineblå.
En variant heraf er Frontier fra Harrison’s. Det er en lettere kamgarn af hårdspundne garner, der gør stoffet mindre tilbøjeligt til at klæbe, når temperaturen stiger.
Sportsjakken vil også være kamgarn, det vil sige en blazer eller sportsjakke af faux tweed. Bukserne er bomuldstwill eller whipcord eller cavalry twill under 450 g/m.
Solaro-stoffet må også nævnes. Det draperer selvsikkert om foråret, hvis solen skinner, og sommeren på ikke alt for varme solskinsdage. Jeg har allerede selv været i Solaro enkelt gang i år.
Stof til sommerhabitten
Stof, der specifikt egner sig til sommermånederne, kan deles op i fem-seks kategorier efter de anvendte fibre.
Fresco
For det første er der sommerulden, det vil sige fresco, den hårdspundne vare, der er vævet med plads mellem skud og kæde, så luft kan passere igennem.
Uld-mohair
For det andet er der uldstof med mohair eller kid mohair. Mohair afstiver stoffet, hvilket kan være attråværdigt, når man går ned i stofvægt, fordi habitstof ellers vil have en tendens til at krølle og te sig. Med mohair vil stoffet skinne en anelse mere. Det skal man være opmærksom på.
Hørlærred
Dernæst kommer vi til hørlærred. Det rangerer som det mest fuldkomne sommerstof. Jovist, det krøller og bliver derved til en mindre formel habit, men det egner sig fortrinligt i varmen, fordi det afgiver varme effektivt og tørrer hurtigt, hvis man sveder i det.
Uld x hørlærred
Det er til sommerhabitten, man ser ser flest forsøg på at kombinere forskellige fiberegenskaber. Uld med hør støder man også på. Det krøller mindre end det rene hørlærred.
Hør-uld-bomuld-silke
Til jakkestoffet dukker forskellige kombinationer med hør, uld, silke og bomuld op. De forskellige garner udtrykker farver forskelligt, ånder forskelligt og har forskellig spændstighed.
Ofte vil disse blandinger være for lette og porøse til buksestof, som man i stedet for bør vælge i en let, ren vare af uld, uld-mohair eller evt. hørlærred.
Ren silke
Den rene silke må inkluderes i sommerstoffet til jakkesæt, nok flamboyant, men klassisk. Vigtigt er det, det ikke skinner for meget. Derfor er den matte dupioni-silke yndet. Den koster, men er første løsning til en silkehabit og evt. den flødehvide smokingjakke.
Glimrende artikel med interessant gennemgang af forskellige metervarer.
Jeg er enig i, at grove, lodne stoffer som f.eks. rustikke tweedkvaliteter ser decideret vinterlige ud og er malplacerede om sommeren. Men eftersom tungt stof normalt falder smukkere og roligere end lettere stof, som hurtigt bliver træt og slasket at se på, er det vel i øvrigt en god tommelfingerregel til enhver tid at bære en så tung (og dermed ofte varm) metervare, som man trods alt kan holde ud at have på. Jeg kan vanskeligt se, hvorfor en mørk habit, som man jo kan bære alle årets måneder og på alle tider af døgnet, om sommeren skulle anses som mere ”korrekt”, hvis den er syet af et let stof end af et tungt. Snarere er det vel sådan, at det lette stofs dårligere fald tåles om sommeren, fordi man ikke kan byde dem, der let får det varmt, at koge i varmen.
Noget andet er, at sommeren muliggør og naturligt inviterer til brugen af en række farver, som ikke hører vinteren til, og at stof i disse typisk lysere og/eller mere farvestrålende og måske changerende kulører ofte har en lavere vægt, da tøjet aldrig bruges i den kolde tid. Men her er stofvægten vel i første række dikteret af bekvemmelighedsmæssige hensyn og ikke begrundet i æstetiske eller etikettemæssige forhold.
“eftersom tungt stof normalt falder smukkere og roligere end lettere stof, som hurtigt bliver træt og slasket at se på, er det vel i øvrigt en god tommelfingerregel til enhver tid at bære en så tung (og dermed ofte varm) metervare, som man trods alt kan holde ud at have på.”
Lidt hårdt sat op, måske – en let vare, fx i Fresco eller mohair, vil i mange tilfælde krølle mindre og blive mindre slasket end en almindelig kamgarnsvare, der vejer 100-200 gram mere pr. meter. Vel betyder vægten meget for udseendet, det gør den, men fibre og vævning gør også.
Jeg har et jakkesæt af fresco. Det er et dejligt let jakkesæt til brug i sommerens varme. Det er let, luftigt, draperer godt og krøller ikke som hør, men har alligevel noget af hørs hårdhed (fresco er hårdt spundet) og lethed over sig. Det er dejlig luftigt en varm sommerdag
Jeg har derudover også seler i fresco fra Albert Thurston. De er lette og kan bruges hele året rundt, hvor jakkesættet af fresco kun er til sommer og varme. Et andet let materiale fra Albert Thurston er seler af bambus. Både fresco og bambus er et godt alternativ til de klassiske seler af boxcloth, som kan føles varme forår og sommer og for kraftige til lette jakker.
Dejligt overblik! Jeg har ofte spekuleret over hvilke stoffer, der egner sig bedst til hvilke temperaturer.
Er fresco bedst egnet til temperaturer over 20 grader?
Gentleman’s Gazette maner til forsigtighed i starten og slutningen af sommeren.
“While this is great during hot summer days, it can be a quite uncomfortable at the end or the beginning of summer because it gets too cool.”
https://www.gentlemansgazette.com
/fresco-wool-fabric-suit-outfit/
Mvh Carsten
Hvis det bare er noget under 20 grader og det ikke blæser for meget, er fresco bestemt brugbart – du har jo også en skjorte på og måske en undertrøje. Er det meget blæsende, kan en (tynd) frakke over være nødvendig, for fresco er meget luftigt og bestemt ikke vindtæt.
Lars
Hej Lars,
Gennemsnitsmaks-temperaturen for maj og september er hhv. ca. 16 og 17 grader. Ville du bære fresco i disse måneder med fx cotton coat? I april er temperaturen faktisk nede på ca. 10 maksgrader – det er vel snarere kamgarnsjakkesættet, man skal finde frem der?
Mvh Carsten
Hvis solen skinner i maj kan det sagtens komme på tale. Der var flere dage i maj sidste år, hvor temperaturen tidlig eftermiddag var over 20 grader i København. På den tid af året er Fresco selvfølgelig ikke til brug om aftenen.
Lars
Godmorgen.
Selvom jeg grundlæggende er enig i retningslinjerne for hvilke tekstiler der egner sig til forskellige sæsoner, synes jeg sjældent at det fungerer i praksis. Personligt går jeg i jakkesæt og slips alle dage på kontoret. Moderne kontorer har centralvarme, aircondition, store glasfacader og andre tossede ting der gør dem varmere og varmere, samt kuldesky kollegaer der går i t-shirts og bare arme året rundt. Det betyder at man i praksis har tøj der passer til temperaturen undervejs til arbejdet men hurtigt koger over på kontoret, hvis man følger retningslinjerne.
Personligt ender jeg ofte med enten at smide jakken, hvilket aldrig er kønt med slips, eller bruge væsentlig lettere og mere luftige stoffer kombineret med varmere overtøj til transporten.