Ametora
Ligesom japanere genopfandt amerikanske jeans i 1980’erne, er de i dag ved at genopfinde klassisk herretøj. Det er det indtryk, jeg sidder med, efter at have fulgt repræsentanter de seneste år. Japanerne er simpelthen mere inspirerende at betragte end så mange europæiske og amerikanske tøjjoner, der mangler bredde i brugen af jakkesæt, skjorte og slips. Anderledes i landet langt mod øst.
Hvad der gør forskellen, ved jeg ikke med sikkerhed. David W. Marx, der har skrevet bogen Ametora om japanernes import i Efterkrigstiden af den amerikanske Ivy League-stil, har dog en slags forklaring. I og med japanere ikke er vokset op med Occidentens tøjstil som amerikanere og europæere, skriver David W. Marx, har de måttet tilegne sig den. Med udgangspunkt i deres egen kultur er tilegnelsen sket gennem:
- Regelfokus
- Indøvelse
- Klar kønsopdeling
- Kvalitet
Denne ligesom boglige, ikke intuitive, tilgang, har ført til, at komponenter, som europæere og amerikanere har fundet gammeldags og en smule excentriske, har set dagens lys igen på japanerne. Hvis jeg skal tolke videre på David W. Marx.
Bred bevægelse
Ikke bare japanerne, også koreanere, singaporeanere og andre herrer fra Fjernøsten, er begyndt at blive en del af bevægelsen.
Jeg tror, vi begynder at se en import i Europa og USA af Fjernøstens import af Occidentens tøjstil. Japansk denim har allerede fået en særstatus. Bedre ready to wear, for eksempel Ring Jacket, har også slået et navn fast.
På den anden side har Ametora stadig et eksotisk præg, det har det. Mænd er generelt dybt konservative, hvad angår deres påklædning.
Gamle Europa
Gamle Europa skal heller ikke afskrives. Det har sine repræsentanter, der behersker klassisk tøj, naturligvis.
Ofte er de ældre europæiske mænd bedst. De har ikke bare internaliseret den europæiske arv fra barnsben.
De har i tillæg årtiernes erfaring, der gør, at man accepterer tøjet på dem. Det er ikke påtaget.
Skriv et svar