• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Ingen smoking i garderoben

2. september 2024, af Torsten Grunwald

Ingen smoking

En læser modtager en invitation til en fest, hvor dresscoden er angivet til smoking. Han har ikke en smoking, og han ønsker ikke at leje et eksemplar eller købe det ready to wear. Det bliver aldrig godt, er hans konklusion. Made to measure er heller ikke ham. Og skrædderi tager for lang tid. Desuden bliver denne fest forude nok eneste lejlighed de næste mange år, hvor han får behov for en smoking.

Kan han tillade at møde op til festen i anden påklædning end en smoking?

Det er spørgsmålet, og hvis ja, hvad skal han så tage på?

Som jeg ser det, afhænger friheden til at afvige fra en smoking af værten og festens karakter og størrelse. Drejer det sig om et mandeselskab på ti mænd, hvor man har aftalt smoking, er det nok klogest at tage smoking på, lejet eller ej. Ellers må man forvente drillende bemærkninger i løbet af aftenen.

Ved større, sammensatte selskaber, private såvel som offentlige, har det mindre betydning, at mandens påklædning netop er en smoking, sålænge påklædningen nogenlunde bidrager til festivitassen, som en smokinger gør.

Det er min holdning. Jeg er ikke på det hold, hvor man nidkært vogter over, at gæsten følger formalia, undtagen vi taler om galla hos kongen og deslige niveauer eller et sluttet selskab som mandeaftenen, hvor det at bære smokinger stort set er formålet med aftenen.

Men afvigelsen fra en smoking betyder ikke fri leg. Man må som sagt stadig bidrage til aftenen gennem sin påklædning. Det er vigtigt. Man må ikke bringe vært og andre gæster i forlegenhed, som stensikkert vil ske, hvis man klæder sig decideret uformelt.

Aftenhabitten

aftenhabit smoking
Aftenhabit med et slips i mørk navy. Et rimeligt alternativ til en smoking? I mange tilfælde ja, mener Den velklædte mand.

Når det handler om et alternativ til smoking, tilbyder tradtionen faktisk en tøjstil, der næsten matcher en smoking, men for de fleste er tilgængelig: Jakkesættet.

Ikke jakkesættet i en hvilken som helst udgave. Det er indlysende. Men jakkesættet i en aftenudgave. Og naturligvis et jakkesæt, der sidder, som det skal. Ellers kan man ligeså godt leje en smoking hos Maal-manden.

Specifikt ville jeg vælge et marineblåt jakkesæt, en hvid skjorte, et mørkt marineblåt slips og sorte sko.

smoking aftenhabit
Og med helsort slips. Nykket mere elegant, men kan forvirre i dag.

På sin vis vil jeg allerhelst vælge et sort slips. Det synes jeg traditionelt set ville være mest gennemført. Men jeg ser en risiko for, at folk i dag vil forbinde den tøjstil med begravelser og mindehøjtidligheder mere end elegant aftentøj. Derfor er det nok bedst med et mørkt navy eller midnight blue slips. Derved beholder man det meste af formaliteten uden at forvirre omgivelserne.

At undgå forvirring er vigtigt.

Læseren spørger også, om han eventuelt skulle binde en sort sløjfe og bære en hvid smokingskjorte med sin marineblå habit.

Det vil være forkert, synes jeg, fordi han stilmæssigt dermed sætter sig mellem to stole og vil tiltrække sig unødig opmærksomhed. Enten-eller, kort sagt.

Share

Skrevet i: Festtøj, Smoking Tags: smoking 1 kommentar

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Peter N skriver

    6. september 2024 kl. 8:00

    Det er helt rigtigt med mørkt tøj som alternativ til smoking. Det var acceptabelt i Oxford og til Nordisk Juristmøde her for et par uger var det sågar angivet på invitationen som alternativ til smoking.

    Men: Enhver mand bør altså have en smoking i sin garderobe. Det bør være en standardgave, når man fylder 18. Det kan du godt skrive 😊

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026