Mine 7 skrædderiprojekter

Nej til kjolesæt

Jeg annoncerede selvsikkert, at en frakke af covert coat var på vej. Da skrædderen skulle til at klippe stoffet, opdagede han, at der kun var to meter stof, ikke tre meter, som en frakke kræver. Det lille label på stoffet havde ikke været korrekt.

Æv for den, i en eller anden forstand. Jeg måtte nu til at tænke over, hvad jeg i stedet skulle have syet, og det er alligevel en dejlig proces, hvor man summer over pro et contra.

Der er forskellige hensyn undervejs. Jeg har dels en eksisterende garderobe, jeg foretrækker at supplere, ikke gentage. Der er dels en praktik, der tilsiger, jeg kan komme til at bruge tøjet. Derfor har jeg fx ikke et skræddersyet kjolesæt. Og jeg tager hensyn til, hvad, jeg finder, er god smag, det vil sige et udtryk, der er i pagt med traditionen på en raffineret facon.

I nærværende omgang endte jeg på syv metervarer, der gerne skulle blive til habitter, jakker og en enkelt frakke inden for et par år.

Blå sommer

Jeg går ind for tungere metervarer. De falder smukkere og holder længere. Lettere metervarer er dog ikke forkerte. Men de skal være designet til at være lette. Det er skrædderstof i blandingen uld og mohair. Sidstnævnte er fine uldhår fra angorageden. De giver stoffet spændstighed og hold, hvilket er vigtigt, hvis vævningen er lettere og tyndere. Mohair får også stoffet til at spille lidt i lyset. Der er humør i mohair. Og så mangler jeg en mohair-habit. Min smoking er med mohair, men intet andet. Det er for galt.

Jeg mangler også en blå Fresco-habit i finere Fresco. Det bliver SmithWoollens 13 oz. 4 ply.

Grøn sommer

Grøn er en overset habitfarve. Tidligere var den mere i brug. Det er mit indtryk. Farvemæssigt er grøn også nem at arbejde med, bare den ikke er for mættet.

Jeg har dels en grøn hørhabit på vej. Jeg ser den med en flødehvid, gul eller blå skjorte – eller en rødtonet. Den vil kunne lidt af hvert.

Og der endnu en Solaro-habit på vej, ikke i den sædvanlige lysebrune tone, men den grønblå, som SmithWoollens har et enkelt eksemplar af. Jeg vil bære den med lyseblå og flødehvid skjorte.

Diskret sportsjakke

Jeg har manglet en dresseret, ikke dominerende tweed og ikke for varm. Jeg fandt den hos Harrisons. Selv om den kun er 380 gram/meter, føles den stærk. Jeg vil bruge den i en klassisk sportsjakkedress med grå whipcord-bukser og lejlighedsvis et par småslidte jeans. Tonen er mere blålig (og dermed urban) end gullig, som er typisk for brune tweedvarer.

Den grønne blazer

Jeg har en blå blazer af Bateman Ogdens grove hopsack på vej. Jeg vil også have den med en mørkegrøn tone. Den vil syne overraskende, men stadig smagfuld med en lyseblå skjorte, grå bukser og et par sorte eller mørkebrune sko.

Lodenfrakken

Slutteligt venter en lodenfrakke af gebirgsloden. Jeg har testet den i drivertformat og oplever, den fortjener en gestaltning som frakke. Der er mægtigt hold i stoffet, og det varmer også. Den danske vinter venter.