Adgang til nutiden
Jeg konstaterede forleden, at jeg har for få jakkesæt og skjorter af hørlærred i forhold til, hvor ofte jeg er begyndt at bruge dem. Konsekvensen er, at mit tøj af hørlærred er relativt slidt. Derfor har jeg sat gang i både fremstilling af jakkesæt og skjorter af hørlærred.
Min trang til hørlærred skyldes to forhold. Dels er det behageligt. Hørlærred er blødere mod huden end både bomuld og uld, når man først har brugt det lidt. Dels er hørlærred en adgang til at bære klassisk tøj i en casual klædt verden. Den ujævne tekstur og krøllerierne gør, at man falder ind i mængden. Samtidig er der diskret stil over udtrykket, hvis stoffet optræder i et velsiddende jakkesæt eller skjorte.
Så jeg må slå et slag for hørlærred, et slag, der betoner kulører: De hører med, hvis man vil benytte hørlærred. Et flødehvidt jakkesæt eller skjorte i hørlærred er ikke forkerte, men gør måske for meget opmærksom på sig selv, som jeg skrev i Weekendavisen for et par år siden. I farvet udgave er det, at hørlærred erobrer nutiden.
Jeg benytter til illustrationerne nedenfor hørlærredet fra Fox. Det er en smule mere grovmasket end hørstoffet fra W. Bill, der er den kendte klassiker til hørhabitten, men ellers beslægtet med det i struktur og vægt.
Rødbrun i hør
Grøngul i hør
Fabrizio Servente viser hvordan man kan ældes med værdighed og bevarer åndsfriskheden. Her er noget man kan blive bedre til jo længere man lever.
I kontrast betragtede jeg i dag med rædsel de ældre mænd i supermarkedet, og de mange måder det kan gå galt på, hvordan er det endt sådan med tøjet og kropsholdning osv. Jeg skubbede mine skrækfilmagtige tanker væk, ved at tænke på den ranke velklædte mand Torsten.