
Elendig brug
Forleden så jeg Debatten – noget af den – på DR TV. Jeg husker oprigtigt talt ikke ikke, hvad emnet var, men jeg mindes de mange mænd med åbentstående jakker og skjorter, og det slog mig, at vi der, i DR’s studie på Amager, var vidne til den største trussel mod jakkesættet i dagens Danmark og hele verden som sådan: en elendig brug af jakkesættet.
Truslen er ikke, at mænd ikke køber jakkesæt. De må gerne købe flere, men der sælges faktisk stadig pænt mange jakkesæt, og dragten bruges, som udsendelsen på DR også var et eksempel på. Truslen er først og fremmest, at mænd mere eller mindre bevidst slipper grebet om jakkesæt, skjorte og slips samt sko.
Dermed mister dette stilkompleks magi og mening.
Lad mig illustrere.
1. Den åbentstående jakke
Habit- og sportsjakker er afstivede med indlæg. Det gælder fronten af jakken og skulderområdet. Man afstiver for at give jakken facon og skabe en ny og anderledes silhuet end kroppen underneden. Hvis man undlader at knappe jakken, kan dens faconskabende egenskaber ikke komme til udtryk. Den gode jakke har ganske vist meget facon, selv når den ikke er knappet, men mange moderne jakker har ikke det mindste klar facon, hvis de ikke knappes.
Hvorfor overhovedet gå med en faconjakke, hvis man eliminerer eller drastisk reducerer faconen ved hele tiden at gå rundt med jakken åben?
Så hellere skift til en løst hængende drivert eller pæn pullover, som er beklædning, hvor facon ikke er et iboende løfte.
Der kan være situationer, hvor man åbner jakken, fx fordi det bliver for varmt med jakken lukket. Men normalpostionen skal være en lukket jakke, hvis man er oprejst, ikke åben, som er blevet normen i Forretnings- og Kontordanmark.
2. Den åbentstående skjorte
Det er også blevet normen at lægge slipset og gå med kraven opknappet. Igen piller man ved et grundlæggende design. Den moderne skjortekrave er specifikt designet til det moderne slips. Det skete i 1920’erne. Kraven og flippen har en form og fasthed, der afstemt efter, man binder et slips – eller sløjfe – om halsen. Uden slips mangler skjortekraven sin farverige halvdel og dets funktion står ubrugt hen.
Hvis man konsekvent undlader slips med sin skjorte, bør man skifte skjortekrave til en løsning, der er designet til at klare sig selv, jf. eksemplet på fotoet ovenfor. Dermed interagerer skjortekraven igen harmonisk med resten af tøjstilen.
3. Det manglende slips
Det manglende slips kan dog også blive et problem i sig selv. Jakkesæt og skjorte har traditionelt været underspillet, mens slipset har haft licensen til kulør. Fjerner man slipset uden at skænke jakkesæt og skjorte en tanke, ender man i en konform og kedelig tøjstil. Den åbenhed og tilgængelighed, man antageligvis gerne vil signalere ved at undlade slipset, bliver paradoksalt og ironisk nok til afstand.
Medmindre man skruer op for festen i jakke og skjorte, hvad kreerer sine egne udfordringer.
4. Hængebukser

Habitbukser skal gå højt i skridtet – uden at genere, forstås. Den giver benlængde og gør optisk, at jakke og bukser glider over i hinanden uden et slip. Desuden indskrænkes bevægelsesmuligheder, hvis bukser hænger i gylpen.
Problemet med hængebukser var ikke grasserende under slim fit-bølgen for 10 år siden. Det skal den have. Men i takt med, at bukserne igen er blevet større, har jeg bemærket, at hængebukser igen spreder sig. Ikke godt.
5. Bløde sko

Slutteligt må jeg rette det kritiske blik mod fodtøjet, som mange benytter med jakkesættet. Her tænker jeg ikke kun på de cognacfarvede lædersko, som mænd umusikalsk bruger med et mørkt jakkesæt, også de bløde gummisko, der er en jævnlig ledsager.

Igen må vi gå tilbage til jakkesættet og dets iboende arv om at bibringe manden en ny form. Det gør bløde gummisko ikke, hverken de hvide eller de såkaldte dress sneakers. Sålen skal ikke være stiv som et bræt, men ligesom habitjakken have fasthed. Ellers ingen melodi.
Morale
Tøjstile udvikler sig. Eksempelvis benytter man lettere tekstiler i jakkesættet i dag. Men en tøjstil er ingen tøjstil, hvis man ikke har blik for beklædningsdelenes historie og fundamentale funktion og samspil. Det er indlysende. Det burde det være. Hvis man ikke vil jakkesættet, bør man i stedet vælge en anden, sammenhængende tøjstil.


Spørgsmålet om uvanen med den åbne jakke er kommet som konsekvens af slimfit modens sejrsgang de sidste 10-15 år? Der var mange mænd, der nærmest ikke kunne lukke deres jakker eller i hvert ikke kunne udholde den lukkede jakke særligt længe ad gangen, da den simpelthen var for stram om maven. Så selvom nogle af dem er kommet videre til mere løst- eller velsiddende jakkesæt, så hænger vanen ved?
Du har fat i noget, tror jeg. De meget tætsiddende jakker er jo ikke bekvemme, hvorfor folk nok har mindre lyst til at knappe dem, og nu har vanen bidt sig fast.
Meget godt set og skarpt formuleret. Fremragende indlæg.
Kun den accepterede slipseløse herre har et lommetørklæde i jakkens brystlomme.
En aften i operaen bekræftede ovenstående betragtninger fuldt ud.
Der var mange herrer i jakke, og stående i pausen havde stort set ingen lukket deres jakke. Langt de fleste af jakkerne sad utroligt slasket, var småkrøllede (uden at være af hørlærred) og de fleste med alt for lange ærmer. Kun et meget lille antal havde slips eller butterfly, men også her flere med samme jakkeproblem.
Tak for beretning, selv om den ikke er opløftende. Teatre mv. er desværre meget forsigtige med at udstikke dresscoder, herunder om praktisk brug af fx jakke, for ikke at skræmme unge folk væk (ræsonnerer de).
Det var dog især midaldrende og ældre mænd, der var problematisk klædt mht. deres jakke.
Jeg har ofte set unge i operaen, der faktisk har gjort noget ud af klædedragten. Men mange har blot skjorte eller striktrøje yderst.
Hvis bare der blev tænkt på, hvad der er pænt – i stedet for, hvad “man” tror, der er moderne/in – ville det se helt anderledes ud.
Nemlig!
Det var vist lige efter Mette Frederiksen havde dannet regering, at hun holdt “gardenstep” på Marienborg med den samlede regering som kulisse. ALLE mandlige medlemmer af regeringen, havde sko med hvide såler!!! Det grinede man meget af den sommer (med en omskrivning fra Røde Orm).
Ad åbenstående skjorte: Hvorfor tager de dog ikke en undertrøje med rund hals på, når de f.eks. er i TV??. Det er decideret grimt med den åbenstående skjorte med udsigt til et bart stykke flæsk med eller uden “pubeshår”.