• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Den moderne advokat – hans tøj og dresscode

13. august 2018, af Torsten Grunwald

moderne advokat og hans tøj dresscode en guide
En moderne advokat med stil holder fast i jakkesættet, men eksperimenterer gerne forsigtigt med det. Jakub ved Frederiksholms Kanal.

Advokatens særlige forhold til jakkesættet

I rådgivningsbranchen og vel i brancher i det hele taget har advokaten en speciel tilknytning til jakkesættet.

Det er noget med historien. At være advokat, jurist, er et ældgammelt, samfundsbærende erhverv. I 1800-tallet, da den engelske herrebeklædning med jakkesæt og så videre blev det moderne samfunds tøj, var jurastanden stærkt medvirkende til at knæsætte, hvordan man brugte de nye klædningsstykker.

Derudover matcher juristens fornøjelse med paragraffer jakkesættets stærk normbaserede praksis. Jurist og jakkesæt er spontant på bølgelængde.

Andre rådgivere, i særdeleshed bankernes investeringsrådgivere og revisorer, er også habitmænd. Men lidt mere af pragmatiske årsager. Fordi det kan betale sig. Advokatens forhold til jakkesættet kan ikke reduceres til ren business. Der er kærlighed i luften.

Den moderne advokat mellem habit og striktrøje

I dag er advokatstanden også påvirket af den casualisering, der er strømmet ind i samfundet siden Andens Verdenskrig og senest med Silicon Valleys t-shirt og sneakers. Også advokaten, selv engang imellem på gamle mahogni-møblerede kontorer, ses bevægende sig rundt i chinos, åbenstående og striktrøje.

Mest er slipset dog truet i advokatbranchen. Mange advokater tyer i dag til en kedelig uniform af mørkt jakkesæt, sorte sko og en hvid eller lyseblå skjorte med kraveknappen åben. Man vil dresse ned, men ender med at uniformere sig endnu mere, fordi slipset ikke længere er der til at markere et personligt valg qua farvenuance og mønster.

Inspiration til den moderne advokat

I stedet for at opgive slipset bør man regulere fx jakkesættets farvenuance og skoenes sorte farve, hvis man føler behov for at fravige det traditionelle advokat-look. Man kan vælge jakkesættet i en lidt lysere marineblå eller koksgrå farvenuance og prøve et par brune lædersko af.

Eller man kan dresse egentligt ned og skifte jakkesættet ud med en sportsjakke, fx en blazer, idet man holder fast i slipset. Det vil være elegant, mere i overensstemmelse med de kategorier for stilfuld beklædning, som historien har tilvejebragt, og vel at mærke en historie, som advokaten traditionelt har haft et godt blik for.

At klæde sig rigtigt over for kunderne

De fleste kunder vil gerne have en advokat, der ligner en rigtig advokat. Det er betryggende. It-værksætteren viger uden om en advokat, der til forveksling ligner hans java-programmør.

Det er i al fald en måde at anskue klientforholdet på.

Der kan være omstændigheder, hvor en slipseklædt advokat bliver så afvigende fra et miljø, at klienten begynder at betvivle, om advokaten nu forstår den verden, han befinder sig i. Deri skal man nok finde en af grundene til, at flere advokater har søgt at vriste sig fri af habitten med slips: forrretningsmæssigt har de oplevet, den kan lægge for meget afstand ind til en klient, der måske ikke ejer et jakkesæt eller nogensinde har bundet et slips.

Men det er en farlig, kortsigtet vej for en advokat at assimilere sig beklædningsmæssigt. I samme moment afvikler han et ydre særkende. Advokaten bliver bare en rådgiver blandt andre rådgivere.

Eksempel på tøj til den moderne advokat

Jakub, der arbejder for et advokatfirma i København, viser, hvordan man kan gribe beklædningsopgaven an i dag som advokat. Hans jakkesæt er made-to-measure (fra rejseforretningen John Tailor), er lysere marineblå, næsten ovre i kongeblå, og afdæmpet ternet. Slipset er brunt i stedet for det sædvanlige blå, røde eller gule slips. Det står fint til de brune sko, der også pirker ved uniformeringen ved at erstatte de sorte sko.

Advokatdragten – den konservative, noble brug af jakkesæt, skjorte, slips – rokker han dog ikke ved. Jakub forandrer for at bevare.

Mappen er et arvestykke fra far.

Fotografi: Torsten Grunwald

Share

Skrevet i: Blå jakkesæt, Jakkesæt Tags: gadefoto 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Trackbacks

  1. Brune sko til blåt jakkesæt er ok - Den velklædte mand siger:
    10. september 2018 kl. 13:16

    […] Den moderne advokat – hans tøj og dresscode […]

    Besvar
  2. Vi mødtes på Petersborg i Bredgade - Den velklædte mand siger:
    24. september 2018 kl. 18:47

    […] Ulrik og Jakub. […]

    Besvar
  3. Mr X fylder rundt - en kavalkade - Den velklædte mand siger:
    7. november 2018 kl. 12:28

    […] kreationer har vi med at gøre. Mr X er ikke til standarder. Man ser ham ikke i en advokatuniform af marineblåt jakkesæt, hvid skjorte, vinrødt slips og sorte oxford-sko. Selv om han er uhyre […]

    Besvar
  4. Gian Maurizio Fercioni - tatovør i skræddersyet jakkesæt - Den velklædte mand siger:
    15. april 2019 kl. 8:56

    […] farer ikke lige rundt som advokat, konsulent eller bankmand i Gian Maurizio Fercionis tøj på daglig basis. Men han må alligevel […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Ralph Lauren – butikken på Strøget
  • Mr X til Ralph Lauren – butikken på Strøget
  • Adam til Ralph Lauren – butikken på Strøget

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026