Dresse op i habit

Pænt klædt på, og med Niels Barfoeds nye bog, Ingen vej udenom (september, 2020), i hånden.

Dresse op med de unge

Turen gik til forlaget, og så må man gerne dresse op. Det har Niels Barfoed fortalt mig.

Så jeg steg ind i et jakkesæt med hele pivtøjet, det vil sige skjorte, slips og pyntelommetørklæde.

Hvor mange stiger i jakkesæt og pivtøj i dag?

Ikke mange, færre de seneste måneder, men måske er der et comeback på vej? Jeg så et par stykker, unge mænd, i Købmagergade i tilsvarende påklædning. Jeg fik næsten lyst til at hilse, tage mig til hatteskyggen i stil med i gamle dage, da jeg kørte med min far på en motorcykel ned gennem Tyskland. Da havde vi vores helt eget køretøj, og når der en sjælden gang passerede en motorcykel i den modsatte retning, løftede min far fire fingre fra venstre håndtag og hilste, og den anden motorcyklist hilste igen på samme facon, hvorved de forseglede et fællesskab, et eksklusivt ét.

Ny bog på trapperne

På forlaget ventede 2. korrektur af min bog. Arbejdet er med andre ord ved være slut. Det har været kørt tung. Værket bliver på godt 250 sider og med en righoldig billedside. Det handler om tøj – om hvordan man ser på det, og bruger det, “alt fra T-shirt og shorts til jakkesæt”. Jeg forventer bogen i handlen i slutningen af november, som er det allersidste tog, hvis man være klar til julesalget, hvad jeg må være. Men mere følger.

Ingen vej udenom

I stedet vil jeg omtale det værk, jeg har i hånden på fotoet. Bogen er frisk fra trykkeriet. Jeg har kun nået at smuglæse i den. Min redaktør stak den i hånden på mig, da jeg så forbi forlaget. 89-årige Niels Barfoed har skrevet den. En slags erindringer er den, essayistisk og anekdoktisk, refleksioner over møder med folk, både kendte og ham og hende, man aldrig har hørt om før, men hele tiden med den sidste station, man ikke kommer uden om, stadig tættere på.