Årligt
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
Månedligt
49 kr. om måneden inkl. moms.
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar
Bedste sted at sælge sit herretøj og sko
Der er et særligt sted på nettet, der de seneste par år har vist sig mere relevant end andre, hvis man ikke bare vil købe, men også sælge et par randsyede sko, en italiensk sportsjakke, et engelsk slips eller et par japanske jeans. Den velklædte mand guider.
Læs mere
Målsyede skjorter fra Stenströms – del 2
Lars bestilte et par målsyede skjorter fra Stenströms. Nu har han modtaget dem. Hvordan er resultatet? Vi har undersøgt skjorterne og set dem på Lars. Vores konklusion er klar.
Læs mere
Så hatten passer
Hvilken hovedbeklædning til hvilket tøj og personlighed? Erik Balling vidste det. Den velklædte mand skriver om hovedbeklædning i anledning af en ny bog om emnet.
Læs mere
Test af brugte italienske jakkesæt
To unge mænd tager til Napoli og køber jakkesæt fra 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne og sælger dem på Nørrebro i København. Er det en god ide? Vi så forbi deres nye butik for at inspicere og prøve varerne.
Læs mere
Herretøj med en signatur
Det bedste fra de bedste butikker online. Den velklædte mand har håndplukket, hvad han bedst kan lide af tøj og tilbehør til efterår og vinter.
Læs mere
Skræddersyede jakkesæt – syet i Danmark
Hvem syr et rigtigt skræddersyet jakkesæt i Danmark? Den velklædte mand præsenterer en frisk oversigt over, hvem de er, hvor man finder dem, og hvad de koster. Nye skræddere er kommet til de seneste år, afslører undersøgelsen.
Læs mere
ANNONCE Auktion over Alfred Alm-habitter
Tirsdag den 27. oktober 2026 afholder Den velklædte mand sammen med Bruun Rasmussen en auktion over en enestående samling af Alfred Alm-habitter (Fri adgang).
Læs mere
Kuldeklar – halstørklæde, handsker og hue
Tip til halstørklæder, handsker og huer. Den velklædte mand fortæller, hvilke er de bedste eksemplarer, og hvor du finder dem.
Læs mere
Mine herresko – pletskud og fejlskud
Mine bedste og dårligste skokøb. Den velklædte mand fortæller, hvad han har lært om klassiske herresko gennem årene, og hvilke sko han reelt benytter i dag.
Læs mere
Min nye lyserøde skjorte
Man får hurtigt for mange lyserøde skjorter. Det har Den velklædte mand erfaret. Alligevel bestilte han tidligere på året en lyserød skjorte i det fineste bomuldsstof, der tænkes kan. I artiklen debuterer han i skjorten og viser, hvordan han bruger den med jakke & slips.
Læs mere
“at armbåndsure ikke bæres til kjole og hvidt”
Hvad siger Redacteuren til dette??
He, du tænker vel på min bemærkning her? https://denvelklaedtemand.dk/2018/08/alt-om-kjole-og-hvidt-regler-dresscode.html
Jeg fastholder. Et fladt dress-ur med sort rem kan gå med kjole og hvidt. Fred Astaire viser vej
Det var desværre et af de få områder hvor Fred tog grueligt fejl. Han gik også med både armbåndsur og lommeur på een gang til jaket hvilket er lidt ligesom at gå med livrem og seler.
Armbåndsuret kom først til verden i det tidlige 20 århundrede til militær brug hvor kjolen havde været den dominerende aftenpåklædning i mange årtier. Armbåndsuhr hører desårsag hverken hjemme til kjole eller jaket og Flemming B Muus havde ganske ret.
Fred begik også den kardinalsynd at gå med benklæder med bagudvendte læg. Han var en fremragende danser men var – som vi alle – ikke ufejlbarlig.
Vronsky, du har fat i noget, indrømmet, om end kjolesættet først finder nutidens form i 1920’erne, hvor den hvide vest med korte hussarsnipper foran etablerer sig som den rigtige vest til kjolesættet. I og med 1920’erne også var årtiet, hvor armbåndsuret vandt frem, synes jeg ikke FA begår en synd, men blot udnytter, der er bevægelse i kjolesættets stil til også at introducere et armbåndsur.
Mht. læg var der jo slet ikke læg i kjolebukserne fra sidste halvdel af 1800-tallet. De kom først med Lars Larsens genintroduktion af dem omkring 1911(https://denvelklaedtemand.dk/2014/01/skraedder-lars-larsen-i-paris.html). Så skal man følge den gamle skole, som du lægger op til, skal der slet ikke være læg i kjolebukser. Om de vender indad (engelsk) eller udad (kontinentalt), ser jeg ikke som en fejl, men som en stilistisk smagssag alene.
Hvis der findes et foto af FA med både lommeur og armbåndsur, link gerne til det.
Fred og Ginger i ‘Pick yourself up’ fra Swing Time (1936). Tydeligt Jaeger armbåndsur på håndled samt uhrkæde i vesten. Sikkert en forglemmelse men alligevel.
https://www.youtube.com/watch?v=AGUsRGuZb6k
Freds kjole var fra Anderson Sheppard så har uden tvivl haft korrekte indadvendte læg i bukserne. Tænkte mere på hans senere grå flannels uden tvivl udarbejdet af en amerikansk skrædder. Nok om det; han var ekstraordinært talentfuld og alt må tilgives ham.
I øvrigt har du naturligvis ret med hensyn til lægs fravær oprindeligt. Var ikke klar over at Larsen havde introduceret dem så tidligt, troede de først kom til da buksernes benvidde øgedes mærkbart omkring 1930.
“Before leaving the bathroom he examined his face in the glass and decided that he had no intention of sacrificing a lifetime prejudice by shaving twice in one day.”
James Bond (og sandsynligvis Ian Flemming) havde tilsyneladende en ikke nærmere bestemt fordom over for mænd, som barberer sig to gange om dagen
Som ung knægt læste jeg med iver nogle af hans bøger. De har nok stået på mange af vore forældres bogreoler.(
Må erkende, at jeg ikke kan huske dem. Og dog: “Ingen tænder et lys”. Husker jeg sikkert p.gr.a. omslaget.
Men jeg kan huske fgl.: Sortemosen var en mose i Virum, der dengang havde en flot geddebestand. Men det var ikke tilladt at fiske med blink. Der var bare det ved det, at mosen faktisk bestod af to moser. En lidt støtte og en lidt mindre. Det var især i den “lidt mindre” vi kunne fiske med blink. Der var dog ofte en person på den anden side af mosen, der med høj, kraftig røst/råb truede os med al landens ulykker og fik os til at forsvinde: FLEMMING B. MUUS.
Tak for erindringsglimtet, der lægger facetter til Muus’ karakter!
Det var ikke Sortemosen men Kollemosen, jeg omtaler i foranstående indlæg..
Sortemosen var en anden mose (også i Virum), som jeg selv næsten boede ned til.
ak ja den hukommelse.