• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Herrehandsker i læder – nogle råd

20. september 2021, af Torsten Grunwald

herrehandsker i læder
Peccary-handsker i efteråret. Foto: Simon Jeppezen

Bare en hype?

Da jeg var lille, husker jeg, at herrehandsker i læder, enten svinelæder eller kalvelæder, var nok. Jeg tror ikke, at der var nogen herretøjsbutikker, som førte peccary-handsker og helt sikkert ikke carpincho-handsker, heller ikke et sted som Brødrene Andersen.

I dag har alle sartorialister et par peccary-handsker.

Er de bare en hype, en mode?

Først et nærmere kig på herrehandsker i læder af peccary samt tvillingen carpincho.

Peccary-handsker

handsker i læder peccary svin
En javelina, peccary mv. Foto: Public Domain

Herrehandsker af peccary kommer fra en art vildsvin, der snuser rundt i primært den nordlige del af Sydamerika. Navlesvin, javelina og pekari er andre navne for den lille, iltre skabning.

Til forskel fra den lyserøde grisebasse har navlesvinet en robust hud, der kan ende som et særdeles slidstærkt skind.

Hvis det garves ordentligt. Det er helt afgørende. Jeg har et par peccary-handsker fra Peru, som er urafinerede, grove, stive, fordi de er dårligt garvede.

Carpincho-handsker

handsker i læder carpincho
Handsker af carpincho. De har en blød overflade. Peccary er glat. Foto: TG

En kapivar, et flodsvin – verdens største gnaver – må lægge hud til herrehandsker af carpincho, også kaldt capybara.

Mens navlesvinet lever vildt, opdrætter man kapivarer, hvis man benytter deres skind til herrehandsker. Opdrættet sker i Sydamerika.

Capincho-handsker er også særdeles slidstærke og bløde. Holdbarheden er dog ikke på samme niveau som et par handsker af pecarry.

Det skyldes ikke kun selve skindet, men også en lille nedslibning af overfladen, man traditionelt gennemfører på carpincho, så læderet kommer til at minde en smule om ruskind.

Herrehandsker af svineskind, kalveskind, gedeskind og hesteskind

Almindeligt svineskind dur ikke til herrehandsker. Det er for tyndt og slasket.

Svineskind patinerer ellers smukt. Så hvis man finde herrehandsker af et kraftigere svineskind, kan man slå til.

Kalveskind er udbredt til herrehandsker. Det har mere krop end svineskind. Noget er godt, andet ikke.

Det samme kan man sige om gedeskind, dog er det sværere at finde den tilstrækkeligt robuste vare.

Hesteskind er sjældent, mest fordi mange folk har en reservation over for tanken om hesteskindshandsker. Men er det garvet godt, er det praktisk set en god løsning til herrehandsker, der skal holde og patinere.

Er peccary bare bedst?

Ja, kort sagt.

Ikke nødvendigvis, lyder det længere svar.

Handskemærker

Det længere svar baserer sig dels på, at der efter min erfaring er store forskelle i kvaliteten af peccary-handsker. Efter at have forhandlet peccary-handsker og inspiceret mange modeller i butikker og på messe, mener jeg, at peccary-handsker fra Mazzoleni er de bedste, mest raffinerede, der er. De slår de engelske mærker, de tyske og Hestra i Sverige. Og de slår deres konkurrent Merola i Syditalien.

Vi taler om subtile forskelle, fornemmelser, andre kan se anderledes på sagen, men det er nu min oplevelse.

Der er også designet, der spiller ind.

Et råd i den forbindelse: Vig uden om peccary-handsker med foer. Det går i tu, og det afgiver ikke meget mere varme end et par uforede peccary-handsker. Stilistisk er det også underligt at matche et ekstremt slidstærkt materiale med et skrøbeligt. Når det er sagt, er et foer behageligt.

Og så er der pasformen.

Sådan skal herrehandsker i læder sidde

Det er her, problematikken opstår.

Som i tilfældene jakkesæt, skjorter og sko kan det være vanskeligt at finde handsker, der sidder godt. Vores fingre følger heller ikke bare en standardstørrelse. Dårlig pasform gør eksempelvis, at handskerne vil have en tendens at glide af eller sætte sig skævt på hånden.

Problemet med handsker i standardstørrelse er også, at fingrene har det med at have for stor omkreds. Fingrene på et par elegante handsker skal sidde tæt om fingrene af kød og blod. Har man først iagttaget og prøvet forskellen, er det indlysende, at det må være sådan.

herrehandsker i læder
Handsker efter mål af Dorthe Flarup.

Så der er argumenter for at bestille sine herrehandsker i læder efter mål, fx hos Dorthe.

Alternativt kan man få sine handsker forandret hos en buntmager. Det kan dog kun betale sig med de bedre herrehandsker.

Share

Skrevet i: Lædertilbehør, Tilbehør Tags: handsker 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. MF skriver

    21. september 2021 kl. 13:40

    Jo da.. hos Bdr. Andersen blev der solgt en masse skønne forede og uforede handsker i
    ” sump vildsvin “.
    Jeg er sikker på Jørgen Nexøe – Larsen havde en del par.

    Besvar
    • Torsten skriver

      21. september 2021 kl. 14:30

      Du har sikkert ret. Det var nok en lidt for hurtig bemærkning fra min side. Til mit forsvar, når jeg kigger i deres kataloger fra 1970’erne, finder jeg “kun” svineskindshandsker:

      https://denvelklaedtemand.dk/2018/03/engelsk-herremode-fra-broedrene.html

      Men de har givet ført dem på andre tidspunkter.

      Besvar
  2. Mathias Falkenberg skriver

    20. september 2022 kl. 21:29

    Vil du anbefale, at man vandtætter sine handsker med en nanospray?

    Besvar
    • Torsten skriver

      21. september 2022 kl. 11:48

      Hej Mathias. Jeg vil hellere anbefale lidt skosværte en gang imellem. Helt regntætte bliver læderhandsker dog ikke, og generelt ikke så godt for dem at blive udsat for regn.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ralph Lauren – butikken på Strøget

Ralph Lauren er blevet populære igen. Salget stiger. Hvad med tøjet? Vi besøgte deres nye store butik på Strøget i København for at teste og besigtige herretøj.
Læs mere

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Min nye lyserøde skjorte
  • Flemming til Min nye lyserøde skjorte
  • Torsten til Ralph Lauren – butikken på Strøget

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026