• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Herresko – lædersål versus gummisål

6. marts 2023, af Torsten Grunwald

lædersål og gummisål på herresko
Førstevalget er en tynd city sole, hvis man vil have gummisål på sine fine, Goodyear-syede forretningsko. Foto: Skolyx

Lædersål vs gummisål

Når den gode skomager Maftei har været forbi, har jeg nogle gange fået spørgsmålet, om man kan tillade sig at sætte gummisåler på sine fine håndsyede sko.

Det er ikke nødvendigvis let at give et klart svar på det spørgsmål.

Forretningssko

Vil man have sig en klassisk forretningssko, vil man umiddelbart sige, at man skal holde sig til lædersåler. Sådan er konventionen.

Lædersåler giver også et elegant og enkelt udtryk. Gummisåler vil uvægerligt give sko en mere robust, uformel fremtoning, selv en tynd gummisål.

Indenfor er lædersåler også bekvemme i den henseende, at de ånder bedre. Man bliver ikke svedig i dem som i sko med gummisål. Det er en overset fordel, er min erfaring, som i øvrigt også kan være et argument mod den grasserende brug af sneakers i Kontordanmark.

Derudover er der en fleksibilitet i sko mod lædersål. Gummisålen låser fodsålen en anelse i sin egen logik, mens lædersålen er tilpasningsdygtig.

Men lædersåler er ikke bare en lise. De slides hurtigere, og de suger vand og bliver glatte i regnvejr eller blot fugtigt vejr. Gummisåler har med andre ord deres fordel, hvis man går meget i sine sko udenfor.

Man kan forsinke lædersålers nedslidning med dupper forrest og bagerst. Dupperne – af gummi eller metal – er effektive, fordi slidet i reglen er væsentligt hårdere i de yderområder end midt på skoene.

Lædersåler vil dog aldrig kunne matche gummisåler i slidstyrke, som i slet ikke. Man må forvente ekstra tid og penge på reparation.

Loafers

Loafers er også en skomodel, hvor man skal være forsigtig med en gummisål som slidsål, af samme grunde som ovenfor og i tillæg, fordi  loafers er udpræget sko til sommerhalvåret, hvor man lettest muligt vil af med fodvarmen. Jeg kan se, at loafers med gummisål vinder frem, men jeg ville selv være forsigtig med dem.

Derby-sko

Til gengæld har jeg ikke den mindste reservation over for gummisåler på derby-sko, det være sig golfsko eller split-toes. Jeg vil sågar anbefale det, hvis det drejer sig om sko primært til weekend og fritid i efterår og vinter.

Støvler

Når det gælder støvler, er spørgsmålet, hvilke støvler vi taler om. Work boots og vandrestøvler samt støvler, man generelt påtænker til udebrug, har godt af gummisåler. Chukka boots og Chelsea boots kan man sætte gummisåler på, men igen bør man tænke to gange over det, hvis de primært ledsager dagligdagens forretningstøj og skal bæres indenfor. Balmoral boots og Oxford boots, der er forretningssko med et kort støvleskaft, anskuer jeg på samme vis. Er de primært til vind og vejr, vælg gummisåler. Er de til 18-20 grader indenfor, bliv ved lædersåler.

Den skønne lyd

Slutteligt en særlig nydelse, jeg næsten aldrig hører omtalt ved sko med lædersål: Lyden, venner.

“Slentretur og rigtige sko kunne gøre mig lykkelig. Jeg kan stadig huske den dér lyd af lædersåler på et fortov, hvor der ligger lidt sand eller grus. Den dér knasende lyd for hvert skridt jeg tog!! Salighed!” som kunstmaleren Marianne Treskow skriver i sine erindringer.

Gummisåler absorberer tørre lyde, og ytrer de sig, er det med en småhvinen. Ikke det samme. Som i slet ikke.

Typer af gummisål

Hvis man ender på en gummisål, skal man gøre sig klart, at der er forskellige typer.

lædersål vs gummisål af læder
Da den første slidsål af læder skulle udskiftes på disse håndsyede sko, bad jeg om slidsåler af gummi. De blev klæbet på. Fem år efter holder de fint stand.

For det første er der sko, hvor man beholder den traditionelle randsyning af læder og blot klæber en gummisål på. Det er det, håndskomageren gør.

Drejer det sig om maskinrandsyede sko (goodyear welted), syr man ofte gummisålen på med maskine, så slidsålen karakteristisk perforeres af sting.

Blandt gummisåler er der også et skel mellem tynde city soles (typisk på Oxfordsko) og grove slidsåler til work boots mv.

herresko med gummisål
Dainite-såler på et par split-toes fra Edward Green.

Derimellem har vi de berømte Dainite-såler, som engelske Goodyear-skomagere gerne syr på deres derby-sko. Der er alternativer, blandt andet fra Vibram, men Dainite-såler har et særligt godt ry og status i forbindelse med klassiske Goodyear-sko, ikke mindst fordi slidsålerne stadig fremstilles i England.

gummisål herresko
Gummihalvsåler på et spanske randsyede sko, set hos Skolyx.

For det tredje går der et skel mellem påsyede gummisåler, der dækker hele sålområdet og påsyede halvsåler, der kun dækker forstykket af foden. De gør, at der (i teorien) bevares en læderfleksibilitet- og åndbarhed i svangen.

Share

Skrevet i: Sko, Skopleje Tags: skosåler 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Thomas Egebæk skriver

    6. marts 2023 kl. 13:54

    Jeg vil også tilføje en anden årsag til i hvert at få pålimet en tynd gummislidssål på sine lædersåler; greb. Jeg bor i en gammel bygning med glatte trætrapper på både hoved- og køkkentrappen. To gange er jeg i mine loafers og derbysko med lædersål skvattet ned af trappen grundet dårligt greb. Det er på trods af at sålerne var slidt til og havde fået mere greb. Efter jeg har fået gummislidsål på har jeg ikke engang været tæt på at falde.

    Besvar
    • Torsten skriver

      6. marts 2023 kl. 14:16

      Lædersåle er ikke altid det bedste match til planker og linoleumsgulve, nej. Sikkerhedsmæssigt vinder gummisåler generelt på point.

      Besvar
  2. Michael Andersen skriver

    6. marts 2023 kl. 16:00

    Lædersåler gør at man mærker verden på en helt anden måde. Åndbarheden er jeg også ret vild med.

    Jeg må tilstå at Dainites er en af de største skuffelser indenfor det klassiske univers. Stive, tunge og ikke spor stødabsorberende. Jeg troede næsten det var en joke efter at have givet 2800,- for at par Loake for så at skulle rundt med stive planker på fødderne. Dainites hører i min verden til ude på landet på naturens blødere underlag. At Dainites ikke er spor ryg/ledvenlige er et godt argument for at fravælge dem – man hører alt for sjældent.

    Vibram’s næsten identiske lignende Vibram Eton vil jeg til enhver tid foretrække, mere fleksibel og stødabsorberende.

    Som tilhænger af gummisåler på vinteren’s Derby sko vil jeg også anbefale Vibram Bologna Gumlite såler. Vibram London monterer og sender for i alt kr. 900,- i alt. Jeg kan løbe (langt) i dem hvis behovet skulle opstå. Skoener forbliver klassisk pæne. De klassiske orienterede der har set resultatet har været begejstrede. Crockett og Jones sætter også Vibram Bologna på visse af deres Derby sko.

    Besvar
    • Michael Andersen skriver

      6. marts 2023 kl. 17:28

      Rettelse: “C&J sætter også Vibram Bologna på visse af deres Derby sko.”

      Gjorde. De benytter for tiden Vibram Cleated Sole.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ralph Lauren – butikken på Strøget

Ralph Lauren er blevet populære igen. Salget stiger. Hvad med tøjet? Vi besøgte deres nye store butik på Strøget i København for at teste og besigtige herretøj.
Læs mere

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Min nye lyserøde skjorte
  • Flemming til Min nye lyserøde skjorte
  • Torsten til Ralph Lauren – butikken på Strøget

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026