• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Danske guldaldermalerier til inspiration

7. september 2017, af Torsten Grunwald

danske guldaldermalerier
Danske guldaldermalerier skildrer ofte landskaber og hver gang i en både idealiseret og virkelighedsnær form. Klædt i tredelt skræddersyet jakkesæt betragter jeg Landskab ved Arresø af Johan Th. Lundbye (1838). Maleriet hænger på Thorvaldsens Museum.

Fornuft og guldhorn i starten af 1800-tallet

1700-tallet var oplysning og fornuft. Kulturelt genopdagede man antikken og de græske skulpturer og templer. “Ædelt enfold og stille storhed”, lød slagordene, som man havde fra den tyske arkæolog Johann Joachim Winckelmann (1717-1768). Vi har siden døbt epoken nyklassicisme.

Romantikken blev reaktionen på nyklassicismen. Goethe, Schiller og andre tyskere ville have, man skulle føle mere og mærke naturen. I Danmark skrev Adam Oehlenschläger (1779-1850) digtet Guldhornene (1802), som begynder med den kendte strofe “De higer og søger I gamle Bøger” og siden lever sig følelsesdryppende ind i natur og landskab:

Skyen suser,
Natten bruser,
Gravhøien sukker,
Roser sig lukker

Anelse og fornemmelse var kodeord i romantikken.

I, som raver i blinde/ Skal finde, som Adam Oehlenschläger profeterer i Guldhornene.

I de danske guldaldermalerier, der toppede i perioden 1815-1850, finder man Oehlenschläger-romantikkens sanselige og drømmende omgang med naturen. Men man møder også en nøgternhed fra nyklassicismen og en praktisk, dansk fornuft. Virkelighedens detaljer tæller. En fold i hatten, frakkens farvenuance, solens spil i støvlerne skal gengives virkelighedsnært midt i al den storladne iscenesættelse, der indiskutabelt foregår i et guldaldermaleri.

Det er ikke mindst den loyalitet over for det konkrete, der gør, jeg selv finder guldaldermalerierne så vedkommende. Jeg kan simpelthen opdage detaljer i klædedragten, der forklarer en dragthistorisk udvikling. Det kan fx være den måde, som person har bundet en halsklud på, eller de tern, jeg ser, et par bukser har.

Kendte danske guldaldermalere

C. W. Eckersberg (1783-1853) er guldaldermalernes lederskikkelse. Han var elev af Nicolai Abildgaard (1743-1809) og Jens Juel (1745-1802), de første professorer på Kunstakademiet i København. I 1818 blev C. W. Eckersberg selv professor ved Kunstakademiet og fik stor indflydelse på en række unge malere, der kom til at bære navnet Københavnerskolen og siden skulle blive betegnet som guldaldermalere:

  • Christen Købke (1810-1848)
  • Wilhelm Marstrand (1810-1873)
  • Constantin Hansen (1804-1880)
  • Martinus Rørbye (1803-1848)
  • J. Th. Lundbye (1818-1848)
  • C. A. Jensen (1792-1870)
  • D. C. Blunck (1798-1853)
  • Wilhelm Bendz (1804-1832)
  • P. C. Skovgaard (1817-1875)
  • Jørgen Roed (1808-1888)
  • Jørgen Sonne (1801-1890)
  • Frederik Sødring (1809-1862)

Spørger man eksperterne, figurerer Christen Købke i dag som den største af guldaldermalerne.

Eksempler på danske guldaldermalerier

danske guldaldermalerier
Et udsnit af maleriet Et selskab af danske kunstnere i Rom, malet af Constantin hansen (1837). Bemærk stropperne i bukserne og variationen i de lyse bukser og diplomatfrakkerne samt det lette fodtøj. Maleriet befinder sig på Statens Museum for Kunst.
danske guldaldermalerier
Unge mænd på Regensen smøger den. Nogle med hvid (og gammeldags) halsklud, andre med en moderne sort. Maleriet Et Tobaksselskab, af Wilhelm Bendz (1828), hænger på Glyptoteket.
danske guldaldermalerier
Maleren Frederik Sødring, malet af kollegaen Christen Købke (1832). Stribet skjorte, traditionelt fyldigt skjortesnit med overløb ved skulderen, fadermorderflip, broderet vest med slåede knapper, smalle bukser uden pressefolder. Maleriet hænger på Den Hirschsprungske Samling.   
danske guldaldermalerier
Endnu et maleri af Christen Købke. Meget tæt ærmegab, stor krave, hvid fadermorderflip, sort silkehalsklud, lige før den forvandler sig en sort butterfly, som vi kender den i dag. Hos Statens Museum for Kunst. 
danske guldaldermalerier
Fine mænd har moderne bukser på, mens de fattige er i altmodisch fransk stil af strømper og knækbukser. En arbejdsmand til højre med blød kasket og kort bondejakke, Tøjet har klare farvenuancer. Tiden var ikke kun sort. Brug af kapper. Maleri af Martinus Rørbye (1832), Statens Museum for Kunst. 

Der finder du danske guldaldermalerier

Mange museer har danske guldaldermalerier i samlingen. De museer, der har de fleste guldaldermalerier hængende fremme, er:

  • Statens Museum for Kunst
  • Ny Carlsberg Glyptotek
  • Thorvaldsens Museum
  • Den Hirschprungske Samling
  • Aros

Du finder en dybere introduktion til danske guldaldermalerier og samfundet dengang i bla. Kaspar Monrads bog Dansk guldalder – lyset, landskabet og hverdagslivet (2013).

Mere …

Læs mit frådende angreb på danske kunstmuseer på min blog i Børsen.

Share

Skrevet i: Kunst, Leben Tags: maleri 12 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Potter skriver

    7. september 2017 kl. 17:41

    Enig, det er herligt at gå rundt på museerne i København og nærstudere tøjstilen på malerierne. Man opdager nye detaljer hver gang.

    Jeg vil tilføje Nationalmuseet, hvor der bl.a. kan ses en rød fløjlsdragt, som den danske guvernør på de Vestindiske Øer bar, Rokokostil og derfor med knæbukser.

    Citat under det sidste billede:
    “Fine mænd har moderne bukser på, mens de fattige er i altmodisch fransk stil af strømper og knækbukser.”
    Ja, men de moderne bukser var i den grad franske. De blev båret af sansculotterne (“de, der går uden knæbukser”), den franske revolutions tilhængere. Man kan se et eksemplar på Nationalmuseet, hvor teksten siger, at de lange bukser oprindeligt var sømandsbukser.

    Besvar
    • Torsten skriver

      9. september 2017 kl. 9:03

      Potter, det er jo helt rigtigt, at de revolutionære fransks sansculotter gjorde (sømand)bukser berømte som alternativ til 1700-tallets knæbukser, strømper og spændesko. De påvirkede dog ikke i første omgang den finere herremode ved Beau Brummell & co. Brummell mv. benyttede også lange benklæder til deres kjole (tail coat), men den særlige udgave fra ridesporten kaldet pataloner, en slags tætsiddende skindbukser. Omkring 1820 begyndte de så at skifte pantaloner ud med bukser med strop under sig, så bukserne kunne holdes stramme, jf. Constantin Hansens maleri fra 1837 af de danske kunstnere i Rom.

      Med andre ord, når jeg skriver, at de fattige er i altmodish fransk stil, tænker jeg på 1700-tallets knæbukser, strømper og spændesko, som udgik fra Frankrig. Underklassen og tjenende folk, der ikke var de revolutionære – det var borgerskabet, havde det med at arve / bibeholde gamle tøjmoder.

      Besvar
  2. Jens skriver

    7. september 2017 kl. 23:57

    Folk var altså bare bedre klædt i gamle dage.

    Besvar
    • Torsten skriver

      9. september 2017 kl. 11:08

      Det var de. Fremtoningen i det offentlige rum betød mere i gamle, man gjorde sig mere umage

      Besvar
  3. Lars Gram skriver

    8. september 2017 kl. 12:09

    God inspiration – jeg nyder dine nyheder og vurderinger.

    Besvar

Trackbacks

  1. En rigtig knaphulsblomst til smoking og bryllup - Den velklædte mand siger:
    27. september 2017 kl. 18:21

    […] var guldalderens tid, romantikken, der frembragte knaphulsblomsten. Den dekorative blomst på frakken, som man dengang gik med i […]

    Besvar
  2. Medlemsskab af Den velklædte mand på vej - Den velklædte mand siger:
    27. september 2018 kl. 13:53

    […] Jeg er jo også forgabt i guldaldermalerier. Da jeg var yngre, kunne jeg drømme frygteligt intenst om at træde ind i et sceneri, jeg så et i […]

    Besvar
  3. Corneliani - jakkesæt i dobbeltradet design - Den velklædte mand siger:
    22. oktober 2018 kl. 13:06

    […] daglig studerer Jacob Christian Rievers historie. Så Thorvaldsens Museum med Constantin Hansens berømte frise som baggrund er et passende sted at lade sig fotografere for ham, må man […]

    Besvar
  4. ANNONCE Foredrag på Den Hirschsprungske Samling - Den velklædte mand siger:
    9. februar 2019 kl. 9:55

    […] bliver det, men også underholdende og lærerigt, og jeg vil garantere dig, du ser anderledes på dansk guldaldermaleri og andet klassisk dansk kunstmaleri efter […]

    Besvar
  5. Christen Købke, Marstrand og en mystisk rose - Den velklædte mand siger:
    6. marts 2019 kl. 19:58

    […] Statens Museum for Kunst. Christen Købke portrætterede sin ven Wilhelm Marstrand, der tillige var guldaldermaler, i 1836. Vi er i Biedermeier-perioden, hvor romantikkens store drama er afløst af det lille drama, […]

    Besvar
  6. En samtale med Niels Barfoed om god påklædning - Den velklædte mand siger:
    11. juli 2019 kl. 7:16

    […] Forfatter og journalist Niels Barfoed, årgang 1931. Niels Barfoed er også dr. phil. på en afhandling om Don Juan i dansk Guldalder. […]

    Besvar
  7. Den velklædte Christopher Gustafsson i byen - Den velklædte mand siger:
    17. november 2019 kl. 9:28

    […] “De higer og søger i gamle bøger“. […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Harmonisk brug af herresko

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026